Jorden løber snart tør for helium
Den klippestabile ædelgas, der bruges i stor stil til nedkøling i laboratorier og til tryksætning af brændstof i rumfærger, kan inden for få år være opbrugt. Dermed bliver det besværligt og dyrt at forske fremover, vurderer DTU-professor.
Jordens helium-depoter er snart ved at være opbrugte, forudser amerikansk forsker. På DTU genkender man billedet og frygter, at det fremover bliver dyrere og mere besværligt at forske, fordi helium indgår i forskningsprocessen, blandt andet til nedkøling. (Foto: Wikimedia)
Læs også
Læs mere om
Jordens helium-depoter er på vej mod bunden, og der findes ingen prisbillige alternativer til ædelgassen.
Sådan lyder dommen fra kemi- og fysikprofessor Lee Sobotka, Washington Universitet i St. Louis, USA.
Han vurderer, at der kun er otte års sjove musestemmer tilbage i verdens største helium-depot i Amarillo, Texas, og konsekvenserne af knaphed af helium rækker meget længere end børneunderholdning.
»Heliums anvendelse i videnskaben er ekstremt vidtrækkende, men dens vigtigste funktion er til nedkøling. Helium kan ikke genskabes og er uerstattelig, da der ikke er nogen biosyntetiske måder at skabe et alternativ på. Alle bør gøre en indsats for at genbruge det,« siger professor Lee Sobotka til Scientificblogging.com.
Det naturligt forekommende helium er dannet ved milliarder af års henfald af uran- og thoriumisotoper, og henfaldstiden for disse grundstoffer er uhyre lang.
Mens der er blevet brugt helium i blandt andet laboratorier, rumraketter og luftballoner i mange år, er der altså ikke blevet dannet nye reserver af grundstoffet, så det undrer ikke kemiprofessor Niels Bjerrum, DTU, at helium-målerne i depoterne verden over i hastigt tempo bevæger sig mod »E«.
»Der har været et stigende forbrug af helium, og der er ikke ret store mængder af det, så det er ikke så mærkeligt. Man får jo stoffet som et biprodukt ved udvinding af naturgas, og det er der jo heller ikke ret meget tilbage af,« siger Niels Bjerrum.
På DTU har man blandt andet brugt helium til nedkøling, og Niels Bjerrum forventer, at de knappe helium-resurser vil få konsekvenser for forskningen.
»Helium vil ikke forsvinde fuldstændig, men det vil selvfølgelig blive dyrere, og derfor vil det også blive dyrere og mere besværligt at forske,« siger han.
»Derfor må man også blive bedre til at forhindre spild af helium og sørge for at genbruge det flere gange,« uddyber han.
Ifølge Niels Bjerrum gør alle danske laboratorier en indsats for at genbruge det brugte helium, mens det ofte kniber lidt mere i USA, hvor man i modsætning til Europa ligger inde med de store helium-depoter.
Han påpeger, at man typisk kan genbruge helium omkring ti gange alt efter anvendelsesområde og hvor dygtig, man er til at forhindre udslip af gassen.
Helium er en ædelgas, der befinder sig i øverste række yderst til højre i det Periodiske System og har atomnummer to.
