I den meget tidlige periode af vort solsystems dannelse har eksplosioner på Solen udsendt gasatomer med så stor hastighed, at de har boret sig ind i og er blevet indlejret i små klippepartikler. Disse partikler har efterfølgende bevæget sig ude forbi Neptuns bane og er senere blevet indlejret i kometer.

Den nye teori bliver støttet af de seneste overraskende fund af ædelgasser, primært helium og neon, i prøver fra kometen Wild-2, som blev bragt tilbage til Jorden i januar 2006 af Nasas Stardust-rumsonde. Resultatet er offentliggjort i tidsskriftet Science.

Ædelgasserne udgør seks stabile elementer, som ikke reagerer med hinanden, helium, neon, argon, krypton, xenon og radon). Deres isotoper bruges som en slags sporstoffer fra forskellige steder i Solsystemet.

De første analyser af prøverne fra Wild-2 viste tegn på klippepartikler, som kun kan dannes under ekstremt høje temperaturer, på Jorden når magma køle ned og blive til fast form, f.eks. efter et vulkanudbrud.

Derfor må partikler, der blev fundet på Wild-2, være skabt tæt ved Solen i omkring den første million år af dens levetid. De nye undersøgelser har ifølge Robert Pepin fra Minnesotas Universitet gjort det muligt at karakterisere de betingelser, som fandtes, da klippepartiklerne blev dannet. Forskerne anslår, at Wild-2 består af omkring 20 procent materiale fra de tidlige inderste områder i Solsystemet.

Forskerne mener, at helium- og neon-atomer er blevet accelereret op af kraftig stråling til en så høj hastighed, at de er blevet begavet i klippepartiklerne. Strålingen menes at stamme tidlige soludbrud på et tidspunkt, da klippepartiklerne fandtes tæt ved Solen.

Selv om partiklerne er dannet tæt ved Solen, svarer deres sammensætning ikke til materiale fra Solen, men snarere til primitive meteoritters. Kometer består for det meste af en blanding af frossen gas og støvpartikler. De menes at indeholde noget af det ældste og mest primitive materiale i solsystemet.

Wild-2 med partiklerne har tilbragt det meste af sit liv i de ydre del af Solsystemet, indtil den i 1974 kom nærkontakt med Jupiter, som sendte kometen ind i en bane tæt forbi Solen.