Så er det i dag, at energiforhandlingerne starter igen i Danmark.
Globalt buldrer VE frem med årlige tocifrede vækstrater, mens havmølleprojekter bliver aflyst og nye vindmøller står stille på grund af manglende afklaring af afregningsreglerne i Danmark.
Trods de mange og kønne ord blev 2007 et spildt år rent energipolitisk. Det positive ved det er, at det kun kan gå fremad i 2008, også fordi den uhellige alliance mellem en passiv energiminister og en negativ finansminister nu er væk efter valget.
Alligevel kan der være grund til bekymring, om vores nye klimaminister gaber over for meget og derfor ikke får de nødvendige resultater i hus. Det er en stor opgave at få gang i toget igen i Danmark, men det er en endnu større opgave at få EU's forhandlinger om et nyt VE-direktiv med bindende VE-mål ført ud i livet, og her er det vigtigt, at Danmark spiller offensivt med. Og så er der jo forberedelserne til Klimatopmødet i 2009, som over på de magre resultater på Bali tegner til at blive både ekstremt tidskrævende og ekstremt vanskelige.
Med så mange bolde i luften, som alle kræver en fuldtidsminister, er risikoen, at 2008 ender med et energiforlig med for mange lappeløsninger, som ikke fører til handlinger, et svækket EU-direktiv, som i praksis ikke fører til de ønskede mål, og endnu et klima-topmøde (i Polen i december), hvor man glæder sig over, at der ikke er tilbageskridt, men hvor de helt nødvendige fremskridt atter udebliver. Og oven i hatten kommer der måske en infrastruktur-plan, som forstærker energiproblemerne i transportsektoren i stedet for at løse dem. Og samtidig vil man kunne konstatere, at energiforbruget igen er steget, og at Verden er endnu længere fra en bæredygtig levevis.
Hvis danskerne havde ment at klima og energi var vigtigt, så havde vi vel spurgt ind til det i den valgkamp der dårligt nok er afsluttet endnu ?
Eller skal vi skyde skylden på medierne, der dårligt nok kunne tale om andet end varme hænder igennem hele valgkampen ?
Uanset hvis skylden er, så er det et utroligt bagstræberisk folketing og en endnumere tilbagelænget regering vi har på det område: der er ingen tegn til opsøgende virksomhed.
Poul-Henning
09. jan 2008 kl 10:06
Med den nuværende regering er det svært at sætte forventningerne op. I årene 2004-2007 (til september) er der sat 47 møller op. Eftersom der er fjernet en hel del gamle møller er den installerede vindmølleeffekt kun steget med 17,5 MW. I 2007 gik det faktisk så dårligt for Danmark at den samlede installerede effekt fald med 2 MW. Et kønt forbillede for klimatopmødet.
Hvis EON ikke vil sætte møllerne op ved Rødsand fordi det ikke er rentabelt så må regeringen se at få droppet skattelettelserne og i stedet støtte ren, vedvarende energi.
Jakob
Artiklens forfatter og to debattører ser ud til at tilslutte sig synspunktet: "jo flere vindmøller, jo bedre".
Det nævnte "spildte år" har dels afsløret, at vi nu har så mange vindmøller, at ca. halvdelen af vind-strømmen skal sælges med stort underskud pga. eloverløb. Det er derfor meget dyrt at udvide mølleantallet yderligere, før vi har ændret elsystemet, så den varierende vindmølleeffekt kan udnyttes fornuftigt. - Dette vidste vores omtalte "negative finansminister", som nemlig også var klog!
Den anden erkendelse, der er tydeliggjort i det spildte år, er, at nu både EU, IAEA, IEA, G8 og en række lande (sidst GB) erkender, at øget udnyttelse af kernekraft er nødvendig, hvis vi virkelig vil dæmme op for klimaændringerne.
Altså ikke et helt spildt år, men OK, nu må tænkepausen i DK snart være slut.
09. jan 2008 kl 16:00
Kommuner i Sverige och även i Danmark har börjat vakna och samarbeta med ESCO firmor (Energy Services Companies). I Danmark har Midelfart kommune startat ett samarbete med TAC A/S, där energibesparingarna betalar för investeringen.
"I Sverige har TAC indtil nu udført EPC-projekter som tilsammen har genereret energibesparelser svarende til 5.000 parcelhuses årsforbrug.
Miljø-påvirkning af CO2-udledning er ligeledes reduceret med 15.000 tons ? det svarer til udledningen fra 2.000 personbiler, som kører jorden rundt ved Ækvator"
Se vidare här: http://www.tac.com/dk/Content?...2962
Även Danmarks energiminister är med på det hele...
se http://www.tac.com/dk/Content?...3016
09. jan 2008 kl 16:52
Det nævnte "spildte år" har dels afsløret, at vi nu har så mange vindmøller, at ca. halvdelen af vind-strømmen skal sælges med stort underskud pga. eloverløb. Det er derfor meget dyrt at udvide mølleantallet yderligere, før vi har ændret elsystemet, så den varierende vindmølleeffekt kan udnyttes fornuftigt
Holger Skjerning
09. jan 2008 kl 17:16
Hvis de derfor tager vores overskudsproduktion når der er en sådan og deler lidt ud af deres vandkraft når vi mangler.
Artiklens forfatter og to debattører ser ud til at tilslutte sig synspunktet: "jo flere vindmøller, jo bedre".
10. jan 2008 kl 01:57
Til Kaare Sandholt. Du skriver bl..a.
”Men bortset herfra er der faktisk god grund til at fortsætte udbygningen med vindkraft som en samfundsøkonomisk fornuftig handling, som ikke er blevet mindre fornuftig af de stigende oliepriser. Det er der plads til i det nuværende energisystem”
Og så henviser du til artikel 81949 (hvor der intet står om, hvordan man skal kunne håndtere en forøget produktion af fluktuerende vindelektricitet) samt til energinet.dk.
Som jeg læser Systemplan 2007 (fra energinet) står der deri - mellem og på linierne – at det vil være en formidabel og meget dyr opgave at indpasse 50% vindelektricitet i det danske el-system. Energinet har fået en bunden opgave, hvor politikerne har opstillet facit på forhånd uanset omkostningerne. Derfor ”vrider man hjernerne” og fremkommer med forslag til, hvorledes overskydende vindelektricitet kan benyttes på nye områder – og hvorledes man med forstærkede indenlandske og udenlandske forbindelse vil kunne afsætte det meste af den overskydende vindelektricitet. En direkte regulering af vindkraftproduktionen nævnes også.
En afsætningsmulighed er varmepatroner til fjernvarmeanlæg, hvor dyr vindelektricitet (1 kr pr kWh?) kan erstatte brændsel til 5-10 øre pr. kWh. Lidt bedre er det nok, hvis varmepumper inddrages her. Til hybridbiler kan der også afsættes nogen overskydende strøm. De har jo en forbrændingsmotor at falde tilbage på. Rene el-biler duer ikke sammen med vindmøller. Man kan jo ikke vente med opladning i 1-2 uger, fordi der er vindstille.
Der kan også pege på andre afsætningsmuligheder. men summa summarum er, at der skal eksporteres en meget stor andel af den producerede vindelektricitet – til priser langt under produktionsprisen - og senere ved svag vind skal der købes strøm fra udlandet til markedspris. Forskellen skal betale af os - som skatteydere eller som el-forbrugere. Hvordan kan det kaldes ”en samfundsøkonomisk fornuftig handling” med fuld viden gå ind for en sådan udvikling?
Der er sikkert mange, der vil sige, at af hensyn til klimaet må man se bort fra økonomien, og man må acceptere et kompliceret og måske ikke helt stabilt energisystem. Men er man virkelig bange for en uheldig klimaudvikling, burde man kunne få sig selv til at sige ”A-kraft”. Med et par A-værker i Danmark ville vi have et bidrag til en stabil strømforsyning til så lave el-priser, at man uden svære beregninger kan se, at selv direkte el-varme kan udkonkurrere olie- og gas-fyring. Biler – hybrider såvel som fuldt elektriske – kan lades op når som helst fx om natten. Med en lidt lavere el-pris om natten kan man også uden større vanskelighed få en del af husholdningernes forbrug lagt om natten. Et par A-kraftværker vil nok kræve net-forstærkninger – ligesom vindmøllerne.
Kan man ikke få sig selv til at sige eller skrive ”A-kraft”, kunne man måske prøve at med ”kulkraft med CO2-tilbageholdelse”. Det vil være en del dyrere end A-kraftløsningen, men vil have nogle af de samme fordele – bl.a. et stabilt og forudsigeligt energisystem.
Jeg læste for kort tid siden en web-site for en udenlandsk "grøn" organisation. Nogle medlemmer havde øjensynlig været med til klimamødet på Bali. De skrev forbitret om, at langt de fleste energifolk og -politikere slet ikke var interesseret i at diskutere sol-, vind- og bølgeenergi. I stedet "vrøvlede" de om A-kraft og CO2-tilbageholdelse fra kulkraft. "Hvorfor mon", spørger jeg.
Til Uffe Korsbech
Tak for dit indlæg. Lad mig svare i tre hovedpunkter:
1. Nej, jeg skriver ikke om vind "og så henviser jeg til artikel 81949" - det er omvendt. Jeg henviser til min tidligere artikel for at understrege, at for mig handler det spildte år ikke kun om vind, men om en lang række forspildte muligheder for at sætte gang i en fornuftig udvikling - energibesparelser, transportsektorens energiforbrug og meget andet. Derefter skriver jeg om vindkraft.
2. Med hensyn til vind er det nødvendigt at se på, hvordan vindproduktion i Danmark indpasses i det nordiske elmarked, og det er nødvendigt at få nuancerne med. Se f.eks. Vindmølleforeningens faktablad (http://www.dkvind.dk/fakta/pdf....pdf) om indpasning af vindkraft i elsystemet.
Når jeg skriver, at det er samfundsøkonomisk fornuftigt at fortsætte udbygningen med vindkraft, bygger jeg det bl.a. på rapporten "50 pct. Vindkraft i Danmark i 2025", (http://www.ea-energianalyse.dk...html) hvor en dansk vindkraftudbygning gennemregnes i en nordeuropæisk sammenhæng. Analysen peger på et samlet samfundsøkonomisk overskud, både for Danmark og for regionen som helhed med en råoliepris på 52 USD/tønde, altså noget lavere end dagens oliepris.
3. Med hensyn til a-kraft har du helt ret i, at teknologien er på vej frem efter et par årtier i modvind. Det har du jo bl.a. selv skrevet interessante indlæg om på ing.dk. A-kraft har, som du peger på, ligesom vindkraft, behov for ekstra investeringer for at kunne indpasses i det samlede elsystem. Det finske a-kraftværk på 1600 MW er for stort til at leve op til de nordiske regler for systemdrift. Derfor er der aftalt en sammenkobling med et elforbrug på 400 MW, som bliver udkoblet, hvis værket havarerer. Værket har i praksis også betydet, at der etableres en ny transmissionsforbindelse mellem Sverige og Finland, og det er helt sikkert, at værket også kommer til at eksportere fra Finland i perioder, hvor den nordiske elpris er lav, f.eks. På grund af store mængder vandkraft.
Hvis du for tre år siden spurgte mig som ansvarlig for elforsyningssikkerheden i Østdanmark, om jeg vil ønske mig et 1600 MW kraftværk placeret på Sjælland, så ville svaret høfligt, men bestemt være et "Nej tak", uanset om brændslet er biomasse, kul, naturgas eller uran. Et sådant værk (som jo bliver bygget så stort for at få bedre driftsøkonomi) er simpelthen for stort til vores system, og det vil være "en formidabel og meget dyr opgave" at indpasse det i systemet, bl.a. fordi systemdriftreglerne siger, at der skal være reserve til at kunne klare et udfald af største enhed i et område.
Tricket med at kun se det sorte i én teknologi og kun et hvide i en anden teknologi er velkendt, både fra a-kraft tilhængere og a-kraft modstandere. Spørgsmålet er, om vi bliver klogere af den debatform?
12. jan 2008 kl 22:52
Til Kaare Sandholt.
For at forebygge misforståelser, vil jeg gerne præcisere, at jeg aldrig argumenterer mod (rimelige) energibesparelser, el-biler og -tog, biobrændsler, varmepumper, solvarme (til fornuftige anvendelser), varmelagre og fjernvarme. Jeg er derimod dybt pessimistisk m.h.t. bølgekraft og solkraft og mener, at de i Danmark foreløbigt ikke bør betragtes som andet end forsknings- og udviklingsprojekter. Olieforbruget skal – især af politiske grunde – efter min opfattelse snarest muligt begrænses til områder, hvor der ikke øjnes muligheder for erstatninger. Naturgasforbruget reduceres tilsvarende – men gerne langsommere.
Vindmøller bør der ikke bygges flere af i Danmark, før en økonomisk acceptabel og sikker lagringsteknik er fundet. (Men nabolande med en væsentligt lavere dækningsgrad med vindkraft må gerne udbygge.) Et par A-kraftværker bør bygges i DK. De skal dække en stor del af el-behovet og – via direkte el-varme, varmepumper eller fjernvarme – dække en del af opvarmningsbehovet. Vil man ikke have A-kraft, skal man satse stort på kul-kraft med CO2 indfangning og en sikker deponering. Denne kulkraft er ikke min ønskedrøm, men vi kan da få en stabil (og halvdyr) el-forsyning, og miljørisiciene ved CO2-deponering må gøres minimale.
Denne indledning vil jeg gerne slutte med, at jeg på en web-site (hvis adresse jeg ikke husker) for nogle uger siden så jeg følgende udsagn (på engelsk) om verdens energisituation:
”Atomkraft er ikke løsningen på verdens energiproblemer – og der er ingen løsning på verdens energiproblemer uden atomkraft”
- og det er faktisk også min opfattelse.
Og så nogle kommentarer direkte til dit indlæg, hvor du slutter med:
”Tricket med at kun se det sorte i én teknologi og kun et hvide i en anden teknologi er velkendt, både fra a-kraft tilhængere og a-kraft modstandere. Spørgsmålet er, om vi bliver klogere af den debatform?”
a. Jeg håber da, at man generelt bliver klogere, hvis man får rettet en fejlagtig eller ufuldstændig opfattelse af en ting. Det føler jeg i alt fald, at jeg gør.
b. Som igangsætter af en blog må man finde sig i, at ens ord bliver ”vejet” lidt mere omhyggeligt end andre skribenters.
c. Specielt når personer, der må vide noget om et emne, siger/skriver noget, som efter min bedste overbevisning er forkert, ligegyldigt, misvisende eller mangelfuldt i en sådan grad, at det giver et forkert billede af sagen, så får jeg lyst til at reagere – og gør det også af og til.
Og lad mig så kommentere dele af dit svar.
Du skriver således ”Hvis du for tre år siden spurgte mig som ansvarlig for elforsyningssikkerheden i Østdanmark, om jeg vil ønske mig et 1600 MW kraftværk placeret på Sjælland, så ville svaret høfligt, men bestemt være et "Nej tak".”
Jeg har ikke anbefalet/nævnt et 1600 MWe værk på Sjælland som situationen er nu og de nærmeste adskillige år. Man kan også få dem mindre. De mange planer, der p.t. er på vej gennem ”systemet” i USA vedrører overvejende 1000 MWe værker. Og canadierne kan levere endnu mindre værker. Og så skynder jeg mig at tilføje, at det da generelt er sådan, at de største værker kan leverer strømmen lidt billigere end de mindre. Og jeg ville også anbefale, at man med et 1000 MWe værk på Sjælland forstærkede ind- og udlandsforbindelser – ganske som det anbefales for Danmark i forbindelse med en forøget andel vindkraft.
Din angivelse af det samfundsøkonomiske fornuftige i at fortsætte udbygningen med vindkraft bygger du på en rapport fra ea-energianalyse, som jeg har læst. Som jeg husker rapporten, forekom den mig at se meget optimistisk på vindkraftens muligheder og økonomi. Næsten tilsvarende vurderinger af indpasning af en stor andel vindkraft i energinets rapport (Systemplan 2007) forekommer mere realistiske.
Men er det ikke sådan, at selv ea-energianalyse rapporten forudser, at Danmark med så mange vindmøller bliver storeksportør af el, at en væsentlig del af den samfundsøkonomiske fordel havner i udlandet og at udlandet tilsvarende får fornøjelse af den ”CO2-kredit”, som eksporten bevirker. Min umiddelbare reaktion på resultaterne var, at så burde vindmøllerne da bygges i de lande, der vil nyde godt at møllernes strøm; og disse lande burde da selv løbe den økonomiske risiko ved antagelserne samt have de ”visuelle ulemper” ved møllerne.
Jeg skal ikke bebrejde ea-energianalyse for rapporten. Man har haft en bunden opgave, som vel kort kan udtrykkes ”Find ud af, om det er muligt at presse vindelektriciet svarende til 50% af det danske forbrug ind i nettet, når der inddrages elsystemerne i vore nabolande; og vurder økonomien for Danmark og for hele området.
Dog kan betimeligheden af ea-rapportens anvendelse af olieprisen ved vurdering af vindelektricitetens samfundsøkonomiske værdi kan nok diskuteres. Men lad os vente med at gøre det til en anden lejlighed.
Nogle af dine andre bemærkninger er:
”Det finske a-kraftværk på 1600 MW er for stort til at leve op til de nordiske regler for systemdrift.
1. derfor er der aftalt en sammenkobling med et elforbrug på 400 MW, som bliver udkoblet, hvis værket havarerer.
2. Værket har i praksis også betydet, at der etableres en ny transmissionsforbindelse mellem Sverige og Finland,
3. og det er helt sikkert, at værket også kommer til at eksportere fra Finland i perioder, hvor den nordiske elpris er lav, f.eks. på grund af store mængder vandkraft.”
ad. 1. JA, og er det ikke aftaler, man hyppigt ser i udlandet? Og som er til fordel for begge parter! Og – for at drille lidt, da emnet nu er kommet på bane - svarer det ikke til det, man kalder fleksibel forsyningssikkerhed, når man diskuterer indpasning af en stor andel vindelektricitet i et el-net?
Ad. 2. JA, og jeg har gennem mange år bemærket, at når ”el-folket” omsider beslutter sig for at bygge den slags forbindelser, så har det været en økonomisk gevinst. Så hvorfor skulle det være dårligt for Finland-Sverige? [Men hvorfor nævner du det egentlig?]
Ad. 3. NEJ. Du bør da vide, at Finland i flere år har måttet importeret omkring 20% af sit el-forbrug, og det har været en af grundene til, at Olkiluoto 3 bygges. Havde du peget på muligheden i forbindelse med det sidste af de næste to finske A-kraftenheder, der synes på vej, havde argumentet nok været relevant. [Og kan vendes den anden vej i tør-år!] Der er i øvrigt i Finland fortsat en lille andel brændselsbaseret kondenskraft. Så mon ikke man skruer ned her, hvis der skulle være mulighed for at importere billig skandinavisk vandkraft? Hvis da ikke den billige vandkraft i stedet går til kontinentet, hvor el-prisen er højere?
17. feb 2008 kl 19:45
Min umiddelbare reaktion på resultaterne var, at så burde vindmøllerne da bygges i de lande, der vil nyde godt at møllernes strøm; og disse lande burde da selv løbe den økonomiske risiko ved antagelserne samt have de ”visuelle ulemper” ved møllerne.
Min umiddelbare reaktion på resultaterne var, at så burde vindmøllerne da bygges i de lande, der vil nyde godt at møllernes strøm; og disse lande burde da selv løbe den økonomiske risiko ved antagelserne samt have de ”visuelle ulemper” ved møllerne.
Vindforholdene ved den jyske vestkyst er nogle af de bedste i hele verden til vindkraft. Det skal måske også indgå i overvejelserne.
22. feb 2008 kl 10:08
Måske Ikke...
http://www.netposten.dk/?pagei...eder
"Aftalen betyder, at der skal satses massivt på vindenergi i de kommende år. I alt skal der opføres vindmøller, som kan levere 1.300 megawatt – hvilket er en forøgelse på 40 procent i forhold til det nuværende niveau."
Måske..
"Regeringen har også indgået en aftale med Dansk Folkeparti om muligheden for at bruge mere kul"
Måske ikke...
"Aldrig har det danske samfund udbygget så meget med vedvarende energi, som vi gør i disse år. De kommende år vil vi udvide massivt med vindkraft i Danmark, især på havet."
Måske ikke...
"Med den nye energiaftale går Danmark forrest med en offensiv indsats. Vi trækker på en lang række teknologier: Vindmøller, elbiler og varmepumper. Vi stiller nye krav til kraftværker og elselskaber. Overalt skal der sættes ind. Det skal gennemsyre hele vores samfund: Fra måden, vi bygger huse på, hvordan vi oplyser vore hjem, hvor varmen i radiatoren kommer fra, til om bilen kører på vindmøllestrøm eller gammeldags benzin. Det har betydning for industri, for institutioner og organisationer. For hver enkelt borger, siger ministeren.
"
Måske...
"I 2020 skal energiforbruget være faldet fire procent i forhold til 2006"
Måske ikke.....:-) lige på nær at brintbiler er en forbier...men at elbiler er fritaget de næste fire år burde få rigtig mange til at vente et par år med at investere i en lille fossil afgiftlettet selvmords bil.
Dejligt der nu er klar besked.....jeg venter og køber min elbil inden 2012.
"Brintbiler fritages for afgifter, det samme gælder elbiler frem til foreløbig 2012, og der bliver afsat en pulje på 35 mio. kr. til forsøg med elbiler"
A-kraft er stadig tabu lader det til......og kan vi udnytte så meget vindenergi som jo leveres som vinden blæser??? Vil dog glæde mig over at de fleste bliver sendt til havs.
Det sidste bud på "en effektiv dansk energipolitik", må siges at være en blanding af 25% "godt", 25% "måske godt", 15% "rigtig skidt" og så 35%mere eller mindre optimistisk ønsketænkning.
Godt: varmepumper og elbiler.
Måske godt: fortsat udvikling af effektiv kulteknologi, til gavn for måske Kina, Indien m.v.
Og de sidste dele vil jeg vente med, til jeg har studeret det hele lidt nærmere.
Dog: vindmølleudbygningen burde være ledsaget af flere fleksible afsætningsmuligheder for strømmen.
Ønsketænkningen er især reduktionen af det totale energiforbrug. - Det har vi jo forsøgt nu siden 1973/74. - Og stramningerne af kravene til nye boliger er så langsomtvirkende, at det mest ligner "en lille prut! - Mere senere!
23. feb 2008 kl 17:13
Energiforliget.
Her gik man og troede, at den globale opvarmning var så stort et problem, at en løsning krævede en meget massiv, målrettet indsats i energipolitikken. En energipolitik, der langsigtet ville medføre mærkbare ændringer i vores adfærd og forbrugsmønster. Og så viser det sig, at der er bred parlamentarisk tiltro til, at 4% energibesparelse inden år 2020 er nok. Hvis det brede flertal har ret, så kan vi ånde lettet op. Jubiiii!
Hvis du ikke rigtig føler denne lettelse, så kig ind på www.xklima.nu, hvor vi arbejder med, hvordan vi kan agere politisk!
1
