Til Kaare Sandholt.
For at forebygge misforståelser, vil jeg gerne præcisere, at jeg aldrig argumenterer mod (rimelige) energibesparelser, el-biler og -tog, biobrændsler, varmepumper, solvarme (til fornuftige anvendelser), varmelagre og fjernvarme. Jeg er derimod dybt pessimistisk m.h.t. bølgekraft og solkraft og mener, at de i Danmark foreløbigt ikke bør betragtes som andet end forsknings- og udviklingsprojekter. Olieforbruget skal – især af politiske grunde – efter min opfattelse snarest muligt begrænses til områder, hvor der ikke øjnes muligheder for erstatninger. Naturgasforbruget reduceres tilsvarende – men gerne langsommere.
Vindmøller bør der ikke bygges flere af i Danmark, før en økonomisk acceptabel og sikker lagringsteknik er fundet. (Men nabolande med en væsentligt lavere dækningsgrad med vindkraft må gerne udbygge.) Et par A-kraftværker bør bygges i DK. De skal dække en stor del af el-behovet og – via direkte el-varme, varmepumper eller fjernvarme – dække en del af opvarmningsbehovet. Vil man ikke have A-kraft, skal man satse stort på kul-kraft med CO2 indfangning og en sikker deponering. Denne kulkraft er ikke min ønskedrøm, men vi kan da få en stabil (og halvdyr) el-forsyning, og miljørisiciene ved CO2-deponering må gøres minimale.
Denne indledning vil jeg gerne slutte med, at jeg på en web-site (hvis adresse jeg ikke husker) for nogle uger siden så jeg følgende udsagn (på engelsk) om verdens energisituation:
”Atomkraft er ikke løsningen på verdens energiproblemer – og der er ingen løsning på verdens energiproblemer uden atomkraft”
- og det er faktisk også min opfattelse.
Og så nogle kommentarer direkte til dit indlæg, hvor du slutter med:
”Tricket med at kun se det sorte i én teknologi og kun et hvide i en anden teknologi er velkendt, både fra a-kraft tilhængere og a-kraft modstandere. Spørgsmålet er, om vi bliver klogere af den debatform?”
a. Jeg håber da, at man generelt bliver klogere, hvis man får rettet en fejlagtig eller ufuldstændig opfattelse af en ting. Det føler jeg i alt fald, at jeg gør.
b. Som igangsætter af en blog må man finde sig i, at ens ord bliver ”vejet” lidt mere omhyggeligt end andre skribenters.
c. Specielt når personer, der må vide noget om et emne, siger/skriver noget, som efter min bedste overbevisning er forkert, ligegyldigt, misvisende eller mangelfuldt i en sådan grad, at det giver et forkert billede af sagen, så får jeg lyst til at reagere – og gør det også af og til.
Og lad mig så kommentere dele af dit svar.
Du skriver således ”Hvis du for tre år siden spurgte mig som ansvarlig for elforsyningssikkerheden i Østdanmark, om jeg vil ønske mig et 1600 MW kraftværk placeret på Sjælland, så ville svaret høfligt, men bestemt være et "Nej tak".”
Jeg har ikke anbefalet/nævnt et 1600 MWe værk på Sjælland som situationen er nu og de nærmeste adskillige år. Man kan også få dem mindre. De mange planer, der p.t. er på vej gennem ”systemet” i USA vedrører overvejende 1000 MWe værker. Og canadierne kan levere endnu mindre værker. Og så skynder jeg mig at tilføje, at det da generelt er sådan, at de største værker kan leverer strømmen lidt billigere end de mindre. Og jeg ville også anbefale, at man med et 1000 MWe værk på Sjælland forstærkede ind- og udlandsforbindelser – ganske som det anbefales for Danmark i forbindelse med en forøget andel vindkraft.
Din angivelse af det samfundsøkonomiske fornuftige i at fortsætte udbygningen med vindkraft bygger du på en rapport fra ea-energianalyse, som jeg har læst. Som jeg husker rapporten, forekom den mig at se meget optimistisk på vindkraftens muligheder og økonomi. Næsten tilsvarende vurderinger af indpasning af en stor andel vindkraft i energinets rapport (Systemplan 2007) forekommer mere realistiske.
Men er det ikke sådan, at selv ea-energianalyse rapporten forudser, at Danmark med så mange vindmøller bliver storeksportør af el, at en væsentlig del af den samfundsøkonomiske fordel havner i udlandet og at udlandet tilsvarende får fornøjelse af den ”CO2-kredit”, som eksporten bevirker. Min umiddelbare reaktion på resultaterne var, at så burde vindmøllerne da bygges i de lande, der vil nyde godt at møllernes strøm; og disse lande burde da selv løbe den økonomiske risiko ved antagelserne samt have de ”visuelle ulemper” ved møllerne.
Jeg skal ikke bebrejde ea-energianalyse for rapporten. Man har haft en bunden opgave, som vel kort kan udtrykkes ”Find ud af, om det er muligt at presse vindelektriciet svarende til 50% af det danske forbrug ind i nettet, når der inddrages elsystemerne i vore nabolande; og vurder økonomien for Danmark og for hele området.
Dog kan betimeligheden af ea-rapportens anvendelse af olieprisen ved vurdering af vindelektricitetens samfundsøkonomiske værdi kan nok diskuteres. Men lad os vente med at gøre det til en anden lejlighed.
Nogle af dine andre bemærkninger er:
”Det finske a-kraftværk på 1600 MW er for stort til at leve op til de nordiske regler for systemdrift.
1. derfor er der aftalt en sammenkobling med et elforbrug på 400 MW, som bliver udkoblet, hvis værket havarerer.
2. Værket har i praksis også betydet, at der etableres en ny transmissionsforbindelse mellem Sverige og Finland,
3. og det er helt sikkert, at værket også kommer til at eksportere fra Finland i perioder, hvor den nordiske elpris er lav, f.eks. på grund af store mængder vandkraft.”
ad. 1. JA, og er det ikke aftaler, man hyppigt ser i udlandet? Og som er til fordel for begge parter! Og – for at drille lidt, da emnet nu er kommet på bane - svarer det ikke til det, man kalder fleksibel forsyningssikkerhed, når man diskuterer indpasning af en stor andel vindelektricitet i et el-net?
Ad. 2. JA, og jeg har gennem mange år bemærket, at når ”el-folket” omsider beslutter sig for at bygge den slags forbindelser, så har det været en økonomisk gevinst. Så hvorfor skulle det være dårligt for Finland-Sverige? [Men hvorfor nævner du det egentlig?]
Ad. 3. NEJ. Du bør da vide, at Finland i flere år har måttet importeret omkring 20% af sit el-forbrug, og det har været en af grundene til, at Olkiluoto 3 bygges. Havde du peget på muligheden i forbindelse med det sidste af de næste to finske A-kraftenheder, der synes på vej, havde argumentet nok været relevant. [Og kan vendes den anden vej i tør-år!] Der er i øvrigt i Finland fortsat en lille andel brændselsbaseret kondenskraft. Så mon ikke man skruer ned her, hvis der skulle være mulighed for at importere billig skandinavisk vandkraft? Hvis da ikke den billige vandkraft i stedet går til kontinentet, hvor el-prisen er højere?