blogs kategori-billede

Tak DSB !!!

Af Klaus Seiersen,  søndag 06. jan 2008 kl. 15:31

Folk elsker at diskutere DSB, og emnet er også hedt her på ing.dk. Både ByteMe og Overingeniør Petersen har været efter vores jernbaneforretning, og jeg har da også selv brokket mig lidt over selskabets manglende kommunikationsevner.

Men netop på kommunikationsfronten har DSB dog ét stort aktiv, nemlig bladet Ud & Se. I de forløbne par år har bladet lavet flere portrætartikler med danske naturvidenskabsforskere som Minik Rosing, Johan Olsen og Anja C. Andersen, og i sommer havde bladet en serie artikler om matematik.

Og det er jo fantastisk: Bladet har et læsertal på over 700.000 - næsten trekvart millioner dansker forsøger jævnligt at slå tiden ihjel ved at læse om naturvidenskab! Det skal man ikke undervurdere effekten af.

I januarnummeret melder man så op med et portræt af biologen og videnskabsformidleren Anja Philip, der blandt andet har været kendt som vært for DRs Viden Om program. Derudover indeholder bladet tre sider med "nanoteknologi for begyndere".

Det er dejligt, når teknologi og naturvidenskab kommer ud til den brede befolkning. Desværre venter vi stadig på TV2.

Bemærk at du kan downloade Ud & Se i pdf-format på DBSs hjemmeside.



07. jan 2008 kl 17:39

Henriette Kringelum

Rigtigt godt blad

Ja, jeg har også læst artiklerne med stor fornøjelse. Glimrende underholdning til de 20-30-40 min i toget / på stationen.

/Henriette


07. jan 2008 kl 17:47

Rasmus Pedersen

Re: Rigtigt godt blad

Jeg kører kun på én strækning jævnligt, og den blev overtaget af Arriva for nogle år tilbage. Alligevel sørger jeg at gå forbi billetkontoret for at tage Ud & Se med :)


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.