Tyske forskere fra Institut for Østersø-forskning i Warnemünde frygter, at en bro over Femern Bælt vil medføre stort iltsvind i Østersøen.

Forskerne har undersøgt Storebæltsbroens effekt på de vandmasser, der flyder fra Nordsøen gennem Storebælt og videre ud i Østersøen. Deres forskning viser, at bropillerne pisker saltet fra det dybereliggende vand op i højere vandlag, hvilket påvirker den følsomme saltbalance i Østersøen.

De frygter, at det samme bliver tilfældet ved Femern-broen, og at effekten af den anden bro bliver større for havmiljøet.

»Vi målte på Storebæltbroens sydside i en dybde på fire til otte meter en forhøjning i saltindholdet på to til fire promille, det vil sige to til fire kilo salt per kubikmeter vand,« skriver forskerne på instituttets hjemmeside.

Ifølge forskerne betyder den øgede mængde salt i det højere vandlag, at der bliver mindre salt dybere nede i vandet, og det er sidste ende skidt for iltindholdet i Østersøen.

»Med saltindholdet mister den iltrige, dybe vandstrøm dynamik og kan derfor ikke længere i forsyne det dybereliggende Østersøbassin med ilt i tilstrækkelig grad,« konkluderer de.

Forskerne offentliggjorde resultaterne tilbage i april 2007, hvor de samtidig appellerede til, at der blev sat gang i nærmere studier af konsekvenserne ved at bygge en bro over Femern-bælt.

Indtil videre har de dog ikke oplevet nogen nævneværdig respons.

»Målet må være at bygge en Femern-bro, der gør mindst mulig skade på miljøet. Men indtil videre er der ingen, heller ikke de tyske myndigheder, der har reageret på de resultater, vi er kommet frem til,« siger lederen af forskningsprojektet, professor Hans Burchard, til Ingeniøren.

Hos Danmarks Miljøundersøgelser har man ikke nogen tal for, hvordan en Femern-bro vil påvirke Østersøen.

»Min umiddelbare forventning er, at der vil komme mindre iltholdigt vand til Østersøen, men jeg kan ikke sige, om det får nogen væsentlig negativ betydning for havmiljøet,« forklarer seniorforsker Jacob Carstensen fra DMU.

Naturfredningsforening går til EU
Danmarks Naturfredningsforening har forsøgt at rette EU-Kommissionens opmærksomhed på den tyske forskning.

»Byggeriet af Storebæltsbroen, Øresundsbroen og nu muligvis Femern-broen kan lede til en situation, hvor en hidtil ukendt tærskel bliver overskredet, hvilket medfører betydelige negative konsekvenser for Østersøen og dets økosystemer, inklusiv fiskebestanden,« skrev Danmarks Naturfredningsforening sammen med den tyske naturfredningsforening, Nabu, i et brev til EU-kommissionen 6. november 2007.

I svaret, som Danmarks Naturfredningsforening efter nytår fik tilbage fra EU-kommissær Jacques Barrott, henvises blot til, at de eksisterende EU-direktiver på miljøområdet nok skal blive overholdt, når broen bygges.

»Man tænker ikke, at de tager det her ret seriøst,« siger direktør i Naturfredningsforeningen, Gunver Bennekou.

Hun overvejer nu, hvordan foreningen skal reagere på kommissionens svar.

Forskerne fra Institut for Østersøforskning har ikke selv fortsat studierne af Femern-broens konsekvenser for Østersøen. Deres oprindelige mål var at undersøge konsekvenserne ved at bygge havmølleparker i Østersøen, og de studerede derfor Storebæltsbroens bropiller, da eksisterende havmøller herhjemme kun findes på relativt lavt vand.

Femern-broen mellem Tyskland og Danmark bliver en realitet i 2018, efter at der i slutningen af juni 2007 blev indgået en endelig aftale. Broen bliver 19 kilometer lang og skal gå fra Rødby på Lolland til Puttgarden på øen Femern.

Danmark kommer til at stå for finansieringen af broen, og forbindelsen vurderes at komme til at koste omkring 42 milliarder kroner og tage op mod 10 år at bygge.