Først bruger Dong Energy millioner af kroner på at rense CO2 fra røgen fra et nyt, naturgasfyret kraftvarmeværk i Mongstad i det sydvestlige Norge. Dernæst sender Dong den oprensede CO2 direkte ud i atmosfæren igen.

Lyder det som en dårlig vittighed? Det er det bestemt ikke, forsikrer CO2-chef Flemming Thomsen fra Dongs produktionsselskab, Dong Energi Power.

For udledningen af den oprensede CO2 vil kun stå på, mens rensningen foregår i et mindre demonstrationsanlæg. Når rensningen kommer op at køre på fuld kraft, så vil CO2 bliver lagret i undergrunden.

En halv million tons koncentreret CO2
Demonstrationsanlægget skal køre fem år. Hvert af de år renser Dong 100.000 tons CO2 ud af røgen. I alt vil værket i Mongstad derfor udlede en halv million tons koncentreret CO2 i atmosfæren.

Det er, forklarer Flemming Thomsen, alt for lidt til, at det kan betale sig for den norske stat, som skal betale for oplagringen, at lagre CO2 i demonstrationsperioden. Regeringen er derfor sprunget fra, og det har Dong ingen problemer med.

»Det vil koste omkring tre milliarder kroner at lagre 500.000 tons i den periode på fem år. Samme CO2-reduktion kan opnås for omkring 100 millioner kroner på andre måder,« siger Flemming Thomsen.

Er det ikke grotesk at fange CO2 og sende den ud i atmosfæren igen?

»Det er ikke stort problem, så længe der er tale om teknologiudvikling. Det er trods alt er i lille skala. Vi gør det samme på Esbjergværket, hvor vi har et mindre forsøgsanlæg, som skal afprøve og udvikle teknologien.«

Under alle omstændigheder en fordel for miljøet
Den norske regering overvejede at transportere CO2'en fra Dong-værket til Nordnorge på skibe.

»Det kunne være en nødløsning. Men når anlægget kører i fuld skala, skal den transporteres i rørledninger,« siger Flemming Thomsen.

Han understreger, at Dongs rensning af røgen er upåvirket af, at regeringen er hoppet fra at lagre kuldioxiden i forsøgsperioden.

Kraftvarmeværket i Mongstad får en eleffekt på 260 MW. Dong sælger al strøm og varme til Statoilhydro, som vil udnytte den i et nærliggende raffinaderi.

Fra 2014 skal 85-90 procent af CO2'en, knap en million tons om året, indfanges og lagres enten i undergrunden eller i et oliefelt. Det er endnu ikke afklaret.

Også Statoilhydros raffinaderi skal fange CO2 fra sin røggas, hvilket ligeledes bliver knap en million tons årligt.

Raffinaderiet genererer i dag al sin energi ved hjælp af olie- og gasfyrede kedler, men skal i stedet bruge strøm og varme fra Dong-værket til blandt andet at varme sværolie op.

Flemming Thomsen lægger vægt på, at værket i Mongstad under alle omstændigheder bliver en fordel for miljøet, fordi raffinaderiet i dag udleder mere CO2.

Greenpeace: Det er ikke bæredygtigt
Hos Greenpeace, der er skeptisk over for lagring af CO2 i undergrunden, kalder klimamedarbejder, Tarjei Haaland det »Storm-P-agtigt« at sende udskilt CO2 tilbage til atmosfæren. Han mener heller ikke, at en halv million tons CO2 er en lille mængde.

»Det er fint nok at finde ud af, om det kan lade sig gøre at rense røgen for CO2. Men det troede jeg, at Dong gjorde i Esbjerg, og vi i Norge talte om et værk, hvor CO2-lagring skulle op at stå,« siger han.

»Dong prøver at pakke ind, at selskabet er med i et projekt, der ikke er økonomisk bæredygtigt. Når den rige, norske stat siger nej til at pumpe penge i det, så er det nok, fordi det dyrere, end man havde forestillet sig,« tilføjer Tarjei Haaland.

Han tror ikke på, at det lykkes at få lagringen af den udskilte CO2 op at stå inden 2014.

»Først skal man finde et egnet sted. Så skal man pumpe det ned og sikre sig, at det bliver der. Det kræver lang tids overvågning,« fremhæver han.