Giver tre vejbaner højere kapacitet?
Michael Deichmann undrer sig over, om tresporede vejbaner virkelig giver højere kapacitet på vejene:
"Visse motortrafikveje og større landeveje er, som en spareforanstaltning vil jeg tro, udstyret med tre spor således indrettet, at på en strækning er der to spor i den ene retning og ét i den anden, efterfølgende strækning er det omvendt.
Løsningen er vel valgt således, for at udnytte den fulde bredde (nogen steder er der tale om en halv motorvej - for eksempel Hillerødmotorvejens forlængelse) og på den anden side ikke overlade til bilisterne selv at vælge, hvem der kan bruge det midterste spor med frygtelige ulykker til følge (jeg er gammel nok til at huske at det var et problem).
Mit spørgsmål er - har sådan en vej nævneværdig højere kapacitet, end hvis man blot havde beholdt de to spor (et spor i hver retning)? Flaskehalsene må jo være strækningerne med kun ét spor, og daglig erfaring fra netop Hillerødmotovejens forlængelse i myldretiden giver ikke tillid til, at det er den bedste løsning."
Otto Anker Nielsen, Professor i Trafikmodeller på DTUs Center for Trafik og Transportforskning og blogger på ing.dk, svarer:
"2:1 veje har ganske rigtigt ikke nævneværdigt højere kapacitet end almindelige 2-sporede landeveje, idet det er de 1-sporede segmenter, der definerer kapaciteten. Men mange 2:1 veje har ikke vejkryds i niveau, og derfor større kapacitet.
I Sverige har man i de senere år med stor succes anlagt mange nye 2:1 veje, eller ombygget landeveje til 2:1 veje. Fordelen ved dette er ikke øget kapacitet. Men for mellemstore trafikmængder (vel ca. 5-10.000 biler per døgn), er der den fordel, at personbiler let og sikkert kan overhale lastbiler, campingvogne m.v., og derved har en 2:1 vej en bedre fremkommelighed for personbiler end en almindelig landevej. Samtidigt er den mere sikker, fordi man undgår hasarderede overhalinger.
Så det er en billig måde at få bedre fremkommelighed og sikkerhed på (sammenlignet med anlæg af motorveje). Jeg vil mene at man sagtens kunne bruge samme koncept i Vest- og midtjylland og på den måde få en bedre fremkommelighed her.
I Danmark har man dels ombygget en del brede landeveje til 2:1 veje, hvis der skete for mange uheld før. Derudover har man anlagt enkelte motortrafikveje i spareudgaver, som forberedt til senere udvidelse til motorvej. Dette gælder f.eks. motorvejen til Rødby ved Guldborgsund, der dog nu langt om længe er udvidet til motorvej, og Hillerødmotorvejens forlængelse.
Vejdirektoratet ser systematisk bort fra trafikspring i beregninger før nye vejprojekter (eller hvis de regner på det, holder beregningerne ikke). Det fremgår både af deres egen hjemmeside (nyere projekter) og materiale fra Prof. Bent Flyvbjerg AUC (lidt ældre projekter). Hillerød motortrafikvejen er et eksempel herpå, idet den kort efter åbningen allerede var underdimensioneret.
I snittet før Allerød nord kørte der i 2005 28.000 biler per døgn (nyeste tal jeg har), hvilket er meget mere end en 2:1 vej kan klare. Så vidt jeg ved, er dette snit den mest trafikerede 2-sporede landevej/motortrafikvej i Danmark. I særlig grad, fordi der dels er meget myldretidstrafik og fredag sommerhustrafik, hvilket gør spidstimen mere intens end på mange andre veje. Til sammenligning kørte der samme år 5400 biler per døgn på motorvejen ved Hjørring, der jo er 4-sporet."
Der er en præmie på vej til Michael Deichmann for spørgsmålet.
Utætheder skyldes uvidenhed og byggesjusk
Er mørkt stof en negativ tyngdekraft?





