Vejrentusiast og trofast læser af ing.dk, Erik Carlsson, vil gerne vide mere om skyer, tåge og lyn:

"Jeg har 3 varianter af et spørgsmål, som egentlig er det samme spørgsmål: Hvilke kræfter holder sammen på en sky?

1) Hvorfor diffunderer vandmolekylerne ikke ud fra hinanden og bliver til tåge på himlen. Gælder termodynamikkens anden lov om stigende entropi ikke i himlen?

2) Vi har tordenvejr fordi skyer kan lades op. Hvorfor kan de det? Hvorfor frastøder vandmolekylerne ikke hinanden hvis de allesammen har ens ladning?

3) Lyn kan gå fra sky til sky, når de har forskellig ladning. Hvorfor tiltrækker de ikke bare hinanden og bliver neutrale?"


Eigil Kaas, Professor i Meteorologi, Niels Bohr Institutet, svarer:

"Vandmolekyler i atmosfæren findes i alle tre former: gas, væske og is. I den gasformige fase (vanddamp) er vandmolekyler usynlige i det synlige bølgelængdeområde. Man kan altså ikke se vanddamp. Der er grænser for, hvor meget vanddamp, der kan være i atmosfæren. Der kan være meget mere vanddamp i varm luft end i kold. Det maksimale vanddampindhold, der kan være i atmosfæren, stiger med 6-7% for hver grad, temperaturen stiger.

Når luft afkøles, når man på tidspunkt et mætningspunkt, og så dannes skyer/tåge, der som bekendt kan ses med øjet. Her er der tale om mikroskopiske dråber af størrelsesorden mikrometer. Samme størrelsesorden og større er gældende for skyer af iskrystaller.

Mht. til torden: det er i høj grad, fordi sne og hagl gennem faldet i atmosfæren kan overføre elektriske ladninger/ioner fra et niveau til et andet, at der opbygges ekstra store spændingsforskelle som udløses i form af lyn. Det er her væsentligt at være opmærksom på, at der er et naturligt elektrisk spændingsfelt i atmosfæren.

Det er endnu ikke fuldt afklaret, hvorledes de ekstra store spændingsforskelle kan opbygges, men at mekaniske effekter fra faldende nedbør (der jo drives af tyngdekraften) spiller en afgørende rolle, synes sikkert. Ladningen på den enkelte vanddråbe/snekrystal/hagl er kun ganske lille og kan ikke løfte denne til opad mod et niveau med modsat ladning. Opbygningen af særligt store spændingsforskelle opstår, fordi der er så utroligt mange faldende 'partikler' i en kraftig tordensky.

Mht til det sidste spørgsmål ovenfor: skyer er jo ikke faste legemer, men består af mange iskrystaller. Samme argument gælder her: Ladningen på den enkelte iskrystal er ikke tilstrækkelig til at spændingen blot kan udlignes ved at iskrystaller accelereres hen imod områder med modsat ladning. I stedet springer der et lyn. Det sker typisk, når de elektriske felter overstiger ca. 1 MV/m."

Der er præmie på vej til Erik Carlsson for spørgsmålet.