Håbløs mærkning: Nye vinduer isolerer dårligere end gamle
Nye vinduer isolerer i mange tilfælde dårligere end gamle, fordi den danske mærkning er vildledende, viser undersøgelser fra Center for Bygningsbevaring. Varmen får lov til at sive ud ved rammer og sprosser på 13 millioner nye vinduer i danske boliger.
13 millioner danske vinduer er blevet skiftet ud med nye, dårligt isolerende modeller. Det skønner Center for Bygningsbevaring, der anklager energimærkningen for at være uigennemskuelig og lovgivningen for at være for slap.
Læs også
Læs mere om
Dokumentation
Energikravene til de velkendte dannebrogsvinduer er slappere i dag, end de var i 1995, og det har medført, at 13 millioner ældre vinduer er blevet udskiftet med nye og mindre energivenlige modeller.
Det skønner Center for Bygningsbevaring, der har undersøgt en række forskellige nye og gamle vinduer for deres samlede energibalance – tallet for, hvor mange kWh et vindue lukker ud per kvadratmeter vinduesoverflade om året.
Konklusionen er, at flere vinduer, der i 1995 var ulovlige, i dag gerne må bygges ind i de danske boliger.
»Alle har troet, at nye vinduer er bedre end gamle på energiområdet, men det passer ikke,« fortæller civilingeniør Thomas Kampmann fra Center for Bygningsbevaring.
Han peger på, at mærkningsordningen for vinduer, der inddeler vinduernes energivenlighed fra A til G, er vildledende og ikke baserer sig på relevante data for vinduerne. Det betyder ifølge Thomas Kampmann, at stort set alle vinduer kan A-mærkes – selvom der kan være op til 100 procent forskel i varmetabet.
Den samlede energibalance for et vindue udregnes som den tilførte solenergi gennem vinduet, g-værdien, fratrukket det samlede varmetab fra hele vinduet inklusiv rude, ramme og karm, den samlede U-værdi.
Yderligere skal der fratrækkes et randtab fra vinduets kantkonstruktion, kaldet psi-værdien, hvis der er tale om et termoenergirudevindue.
Energibalancen, der er det rette tal for vinduets energivenlighed, er dog ikke det tal, der fokuseres på, når energimærkerne klistres på vinduerne.
Ifølge Thomas Kampmanns beregninger har for eksempel et traditionelt dannebrogsvindue med forsatsruder med ét lag energiglas en energibalance på omkring -60 kilowatttimer per kvadratmeter om året, hvilket ingen af de største vinduesproducenter kommer i nærheden af. For eksempel vil et tilsvarende, lyddæmpende vindue fra fabrikanten Velfac have en energibalance på -118 kilowatttimer,
Problemet er ofte, at aluminium i sprosser og rammer fungerer som kuldebroer i moderne træ/aluminium-vinduer, og Thomas Kampmann forventer ikke, at det kommer til store forbedringer fremover, selvom kravene til U-værdien netop er blevet strammet en anelse per 1. januar 2008.
»Bygningsreglementets krav skulle være skærpet, men det får danskerne ikke mere energieffektive vinduer af,« siger Thomas Kampmann.
»Det offentlige har ikke ført tilstrækkeligt tilsyn med det her område, og fabrikanterne har ingen interesse i at gøre noget, fordi der ikke er nogen efterspørgsel,« siger han med henvisning til, at markedet lige nu er rettet mod de populære træ/alu-vinduer, der markedsføres som nemme at vedligeholde.
