Danske forskere vil overføre bakterier fra australske kængurumaver til danske komaver i et forsøg på at gøre en ende på køernes hyppige prutter og bøvser.

Hver gang dyrene slipper en vind, udleder de nemlig metangas i så store mængder, at husdyrproduktion er en af de store syndere i udledning af den kraftige drivhusgas.

Seks procent af den samlede danske udledning af drivhusgasser stammer således fra husdyrenes fordøjelse.

»Derfor er det nødvendigt med tiltag, der kan reducere udledningen,« siger Steen Gyldenkærne, forsker i Danmarks Miljøundersøgelser.

Forskere fra Institut for Produktionsdyr og Heste, Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet med professor Jørgen Madsen i spidsen, har netop ansøgt om penge og taget kontakt til forskere i ind- og udland for at samarbejde på området.

Blandt andet har danskerne fået øjnene op for australsk forskning, der viser, at efterligninger af kænguruernes fordøjelsessystem kan være en mulig løsning til at stoppe dyrenes metanudledning. For køer og kænguruer spiser det samme, men kun køer prutter gassen metan, som bidrager til drivhuseffekten.

I de senere år har landmændene ændret sammensætningen af køernes foder, så den indeholder mere stivelse i form af majs og mindre fiberrigt foder som sukkerroer. Det har reduceret den danske metanudledningen fra husdyr med omkring 14 pct. siden 1990.

I en rapport fra Miljøstyrelsen, udarbejdet af forskere fra Danmarks Jordbrugsforskning og DMU, estimeres udledningen af metan fra dyrene i 2003 til at udgør, hvad der svarer til 2,73 millioner tons CO2 pr. år. Det er et fald på 0,43 millioner tons siden 1990.

»Men det er virkelig svært at nedbringe udledningen fra dyrene yderligere. Så det har meget store perspektiver, hvis det lykkes forskerne at overføre kænguruernes fordøjelsesflora til køerne,« siger Steen Gyldenkærne.

Kængurubakterier er sagen
Det er særligt køerne, der er i fokus. For netop køernes fordøjelsessystem er den største bidragyder, mens metanudledningen fra den store danske svinebestand næsten er ubetydelig, fremgår det af en rapport fra Miljøstyrelsen.

Det hænger sammen med, at svin i modsætning til køer kun i begrænset omfang bruger mikroorganismer til at fordøje foderet, men bruger som mennesker i højere grad enzymer.

Det som gør kænguruerne interessante, og som giver køer og kænguruer forskellige miljøbelastninger, er netop de mikroorganismer, som hjælper dyrene med at nedbryde det fiberrige foder som græs, fortæller adjunkt Ida K. A. Hindrichsen fra Institut for Produktionsdyr og Heste.

Mikroorganismerne har en vigtig funktion i dyrene, idet de forhindrer, at brinttrykket i vommen bliver for højt. En del af køernes mikroorganismer består af en type, der kaldes metanogene archaea, og som omdanner brint til netop metan.

Kænguruernes mikroorganismer er derimod domineret af en type kaldet acetogene bakterier, som i stedet omdanner brint til acetat (eddikesyre).

Australske forskere fra Queensland Department of Primary Industries and Fisheries med dr. Athol Klieve i spidsen vil nu udvikle et foder til køerne, hvor kængurubakterierne er tilsat.

Målet er, at de eddikesyredannende bakterier skal udkonkurrere de metanproducerende mikroorganismer i køernes vom, for så vil køerne ikke længere danne metan, forklarer Ida Hindrichsen.

Hun har selv forsket i at reducere dyrenes metangasudledning gennem fodring og kender dr. Klieves forskning, som hun finder meget interessant.

Den danske tilgang til problemstillingen har hidtil været at se på traditionelle modifikationer af foderets indhold af sukker og fibre.

»Men jeg tror ikke, at vi kan komme længere ned ved blot at ændre fodersammensætningen. Så det er meget nødvendigt, at vi begynder at kigge på alternative metoder til at begrænse udledningen af drivhusgasser,« siger hun.

Metangas er energispild
Metanproduktionen er ikke alene interessante i et miljømæssigt perspektiv. Det har også stor betydning for køernes ydeevne.

»Metanudledning er rent energitab for dyret. For de kan ikke udnytte det,« siger Ida Hindrichsen.

Danner dyret i stedet eddikesyre, som det er tilfældet i kænguruer, kan dette udnyttes som en energikilde, fortæller hun.

Så metan-produktion har i mange år interesseret forskere og landbruget. Konsekvensen er, at de danske køer i dag får en type foder, hvor metanproduktionen er relativ lav, og blot 6-7 pct. af den totale energiindtagelse går tabt som metan. I modsætning til andre lande, der anvender et fiberrigt foder, her er energitabet helt op til 15 pct.

• Forskere har estimeret, at danske husdyr udleder metan svarende til 2,73 millioner ton CO2 pr. år. Tallet stammer fra seneste opgørelse fra 2003, og det viser et fald på 0,43 millioner ton siden 1990.

• Gylletanke og andre former for opbevaret husdyrgødning bidrager desuden med en metanudledning i 2003 svarende til 1,01 millioner tons CO2 pr. år.

• Danmarks samlede udledning af drivhusgasser udgjorde i 2005 65,5 millioner tons - heraf 52 millioner ton CO2.

• Opgørelsen af metanudledningen er baseret på beregninger af foderforbruget ganget med en emmissionsfaktor, der varierer fra dyreart til dyreart og ligger på omkring seks-syv pct. for drøvtyggerne.

• Metan bliver udledt i væsentligt mindre omfang end CO2, men det er samtidig en betydelig mere "aggressiv" drivhusgas, som bidrager 21 gange mere til drivhuseffekt end CO2.