Den hurtigtvoksende hav-alge søsalat er en ideel råvare til fremstilling af bioethanol og brændsel i fremtidens kraftværker, siger idémanden bag et nyt forskningsprojekt. Og med en bevilling på 8,5 millioner kroner fra Energinet.dk skal påstanden nu afprøves i virkeligheden.

I projektet, der ledes af Teknologisk Institut, skal forskere på DMU, Risø, Teknologisk Institut i samarbejde med Dong Energy finde frem til, hvordan man bedst dyrker og høster algerne og omsætter tørstoffet til bioethanol og biogas - eller til fast brændsel.

Altsammen med det formål at finde ud af, om det er praktisk og økonomisk muligt at udnytte det alternative biomassepotentiale.

Rent praktisk skal dyrkningsforsøgene med søsalaten starte i laboratoriet, men om et års tid flyttes de til store tanke, som etableres i tilknytning til et af Dong Energys kraftvarmeanlæg. Præcis hvor pilotanlægget skal placeres, er dog endnu ikke besluttet.

Alger bliver til gas og fiberpiller
Andre deltagere i projektet er som nævnt forskere fra Risø, som skal teste søsalatens evner i en bioethanol-proces, ligesom man vil prøve at udnytte restproduktet til fremstilling af biogas.

Teknologisk Institut skal kigge på høst- og tørringsmetoder til den vandholdige afgrøde og på at fremstille fast brændsel af algen - for eksempel som fiberpiller - til indfyring i et kraftværk.

Endelig skal Dong Energy se på samspillet med et kraftværk, som via røggassen vil kunne levere den CO2 til dyrkningsbassinerne og som måske også kan levere varme til dyrkningen om vinteren.

Ifølge senioringeniør Bo Sander skal man dels undersøge, hvordan man bedst leder den CO2-holdige røggas hen til og fordeler den i bassinerne med søsalat, dels skal man teste kvaliteten af det faste brændsel.

Voldsom appetit på CO2
Ifølge seniorrådgiver Michael Bo Rasmussen fra DMU, der er idémanden bag projektet, er det især algens voldsomme vækstrate, tørstoffets høje indhold af kulhydrater samt algens appetit på CO2 i vokseprocessen, der har vakt interessen både hos Energinet.dk.

»Vi opdagede hurtigt, at søsalaten fordoblede sin vækst på to til tre dage, og da 50-60 procent af tørstoffet er kulhydrater, er algen ideel som råvare til fremstilling af bioethanol,« siger Michael Bo Rasmussen, som skal stå for projektets dyrkningsforsøg.

Her skal man blandt andet teste og optimere algens indtag af CO2 i vokseprocessen, idet en ekstra fidus ved søsalaten er, at CO2 speeder væksten op. Og man skal finde ud af, om væksten skal ske i åbne eller lukkede tanke, med eller uden kunstlys og så videre.

»Slagsmålet om biomasse fra land- og skovbrug er allerede begyndt. Hvis vi kunne skaffe os en god portion ekstra biomasse til energisektoren ved at dyrke søsalat, ville det være rigtig godt, og den mulighed skal undersøges,« siger sektionschef Kim Behnke om Energinet.dk’s markante støtte til et relativt usædvanligt projekt.

Ti gange større afgrøde end korn
Selvom søsalat i sagens natur er en vandig sag, så kan man alligevel - under de rettet vilkår - producere omkring ti gange så meget tørstof pr hektar med makroalgen som med korn og halm. Ifølge Michael Bo Rasmussen regner man med at kunne fremstille 100-150 ton tørstof pr. hektar om året.

Projektleder på det treårige projekt er Peter Daugbjerg Jensen fra Teknologisk Institut:

»Om søsalat bliver en realistisk biomasseressource afhænger af, om vi kan producere så meget ekstra biomasse med algen, at dét kan betale for omkostningerne til dyrkning i tankanlæg, til høstprocesserne og til tørring af den vandige sag,« siger han.