Snart vil verden længes efter olietønder til 100 dollar

Eksperterne er delte i synet på, om verdens olieproduktion har toppet eller ej. Men der er enighed om, at oliemanglen kommer, og at prisen vil stige i takt med behovet.

Af Mikkel Meister,  torsdag 03. jan 2008 kl. 10:27

Verdensoliereserver slipper snart op, og imens fortsætter forbruget opad. Den nylige rekord i prisen per olietønde på 100 dollar ser derfor ikke ud til at holde i mange år. (Foto: Enbridge Energy)

Om få år kommer vi til at længes efter de gode tider, hvor en tønde olie kostede sølle 100 dollars.

Inden længe vil vi nemlig se verdens olieproduktion toppe, og herefter vil sugerørene i oliedepoterne langsomt men sikkert begynde at slubre mod bunden, mens verdens samlede behov for olie fortsætter opad. Det skriver Berlingske Business.

Hvornår der bliver lavvande i depoterne af sort guld, er der delte meninger om. Organisationerne med det største smil på læben, OECD og Det Internationale Energiagentur, IEA, forudser, at vi kan holde olieskansen frem til 2030.

Mindre optimistiske er de tyske forskere i Bundesanstalt für Geowissenschaften und Rohstoffe, BGR, der i en analyse offentliggjort i november 2007 konkluderer, at olieproduktionen vil toppe i 2020.

»Det resterende potentiale af konventionel råolie kan fra et geologisk synspunkt klare olieforsyningen i et tidsrum på cirka 10 til 15 år ved en moderat vækst i i råolieforbruget. Efter dette tidsrum må man regne med mangel på olie, som må dækkes med andre energibærere eller oliesubstitutter (fra naturgas, kul eller biomasse),« hedder det i rapporten fra BGR.

Helt galt ser det ud gennem brillerne hos Energy Watch Group, der sidste år offentliggjorde en rapport med budskabet om, at olieproduktionen toppede tilbage i 2006.

Men uanset hvor på tidsskalaen man vælger at sætte sit toppunkt for olieproduktionen inden for de næste 20 år, er der enighed om, at manglen vil sætte ind, og at den får konsekvenser for den olieafhængige del af verden.

Kina og Indien trækker forbruget op
»Den forventede knaphed på råolie vil få vidtrækkende følger for industrisamfundet (energiudvinding, kemisk industri, landbrug, mobilitet),« hedder det i en rapport fra forskerne Wilhelm Dominik og André Brall, Berlins Tekniske Universitet, der har analyseret verdens oliereserver og holdt dem op imod vores samlede forbrug.

Mobiliteten kan blive hårdt ramt. I dag går 47 procent af verdens olieforbrug til transportsektoren, og det vil stige til 52 procent frem til 2030, venter OECD i sin seneste analyse af verdens energiforsyning, World Energy Outlook.

Mange knytter håb til biobrændsel, men det vil kun lige kunne tage toppen: Traditionelle oliebaserede brændstoffer dækker i dag 94 procent af transportsektorens energibehov, og det tal vil kun falde til 92 procent i 2030.

»Transportsektoren har brug for meget olie, for det er svært at finde alternativer. Man satser nu på andengenerations biobrændsel, men vi mangler stadig de tekniske løsninger, og derfor er transportsektoren stærkt afhængig af olie,« siger Thina Margrethe Saltvedt, som er makro-olieanalytiker hos Nordea Markets i Oslo, til Berlingske Business.

»I Kina er der 125 nye lufthavne på vej, som enten er planlagt eller under anlæg, og vi ser en lignende udvikling i Indien,« fortæller hun.

Og det er de nye store industrilande, navnlig Indien og Kina, der trækker olieforbruget op de kommende år. EU's olieforbrug ventes at ligge stort set uændret frem til 2030, både på grund af lav vækst og store investeringer i alternative energikilder.

Ny udvinding fremskynder toppunkt
Samtidig sker der en anden interessant ting, som kan få geopolitisk betydning: OPEC vil sidde på en større og større del af verdens oliereserver. Landene uden for OPEC begynder nemlig så småt at løbe tør allerede nu.

Den danske olieproduktion i Nordsøen toppede allerede i 2004, og den norske produktion ligger og balancerer på toppen nu.

»I Nordsøen har vi set, at produktionen falder hurtigere, end man havde troet, så prognoserne hele tiden må revideres, og det samme oplever man i Mexico, hvor produktionen falder hurtigt, når den først har nået toppen,« siger Thina Margrehte Saltvedt.

Derfor er hun heller ikke på optimisternes hold, selv om hun ikke tør lægge sig fast på, præcis hvornår olieproduktionen topper, og produktionskurven definitivt tager afsked med kurven over det skønnede behov, som bare stiger og stiger.

»I og med at olien bliver dyrere, begynder man at udvikle nye felter, og det skubber til peak’et (det tidspunkt, hvor olieproduktionen når toppen, red.),« siger hun til Berlingske Business.