Kulkraftens fremtid står på spil, når en alliance med 12 af verdens største kulminer og elselskaber skal opføre verdens første CO2-fri kulkraftværk i USA.

Futuregen Alliance, som kulbranchen kalder sit fællesskab, valgte i december at placere værket i staten Illinois, hvilket udløste både jubelscener og overstrømmende pressemeddelelser.

Det skyldes, at byggeriet af værket vil beskæftige næsten 500 medarbejdere, men også, at der er tale om et af de største prestigeprojekter i den amerikanske energisektor.

Futuregen blev sat i søen i 2004 efter pres fra selveste præsident George Bush, som allerede dengang havde travlt med at forsvare, at han ikke ville skrive under på Kyoto-aftalen, men i stedet løse klimaproblemerne med tekniske hjælpemidler.

Regningen næsten fordoblet
Oprindelig var det meningen, at værket skulle være forsøgsstation for brintteknologi, men det er der ikke meget tilbage af.

Alligevel er regningen for at opføre de 275 MW kulkraft næsten fordoblet, så den nu lyder på ni milliarder kroner. Derfor vægrer energiministeriet sig ved at betale de 74 procent af værket, som det ellers havde forpligtet sig til.

I USA har kraftværksselskaberne ikke andet valg end at forsøge sig med at udskille CO2 fra de fossile brændsler og lagre den i undergrunden. Mange stater stiller skrappe krav til, hvor meget CO2 nye kraftværker må udlede, og samtidig mangler der strøm under spidsbelastningerne i nogle dele af landet.

Derfor er Futuregen hverken først eller størst med at sende CO2 ned i undergrunden, hvor den vil blive lagret i porøse, saltholdige klipper. Blandt andet har staten Washington meldt sig med et værk på 600-700 MW.

Det bygger ligesom Futuregen på forgasning af kullene (Integrated Gasification Combined Cycle, IGCC), som sker ved hjælp af ilt. CO2 bliver i begge tilfælde udskilt fra gassen, inden den bliver brændt af. Det er meget enklere end at indfange CO2 fra kraftværkernes røg, sådan som blandt andet danske Dong Energy har eksperimenteret med.

Turbinerne kører på brint
Værket i staten Washington nøjes med at indfange og lagre 65 procent af kulstoffet fra kullene. Futuregen lover derimod, at »næsten al« CO2 kommer i undergrunden, uden at nævne en procentsats.

Det nye værk i Illinois leder efter forgasningen den syntetiske gas gennem en yderligere proces, water gas shift reactor, hvor gassens kulilte sammen med vandet omformes til kuldioxid og brint. Hidtil har den proces været for dyr, da den foregår ved høje temperaturer.

Strømmen fra værket i Illinois bliver dyrere end fra et traditionelt kulkraftværk. Tidligere har der været kritiske røster fremme om, at værker, som benytter forgasning, er mindre effektive, end hvis kullet bliver brændt af, men ifølge Futuregen selv bliver det nye værk en smule bedre til at udnytte kullenes energi end traditionelle kraftværker.

Desuden er fordelen, at så godt som al kvælstof og svovl, samt langt de fleste NOx’er, bliver fjernet, og noget af det kan endda sælges.

Har kulkraft en fremtid?
Foreløbig afholder de amerikanske miljøorganisationer sig fra at jorde det nye kulkraftværk. Kampagneleder Bruce Nilles fra organisationen Sierra Club mener ganske vist, at USA hellere bør investere i vedvarende energikilder, men han kalder Futuregen for »et meget vigtigt forskningsprojekt«, som vil vise, om kul overhovedet har en fremtid.

»For kulindustrien er det her en sidste holdeplads,« siger han til nyhedsbureauet Associated Press.

Holder planen, går byggeriet af det nye værk i gang i 2009, og i 2013 skal det være oppe i fulde omdrejninger.