/elektronik

Nokias nye flagskib, N95, er mellem de telefoner, som en svensk test dumper for at stråle for meget.

Nokias nye flagskib, N95, er mellem de telefoner, som en svensk test dumper for at stråle for meget.

Nye, tynde mobiltelefoner stråler mere

En svensk undersøgelse af de mest populære mobiltelefoner viser, at de udsender mere og mere stråling. Det skyldes blandt andet antennedesignet, men dansk forsker er ikke bekymret.

Af Kent Krøyer, torsdag 03. jan 2008 kl. 14:18

En undersøgelse fra det svenske analysebureauet TCO Development viser, at de nyeste mobiltelefoner stråler mere end tidligere mobiltelefoner.

Dermed går mobiltelefonerne stik imod den generelle tendens, at nyt, trådløst udstyr stråler mindre end tidligere teknologier.

En sammenlignende test af 52 nye mobiltelefoner viste, at kun to svenske Ericsson-modeller kunne leve op til testens kvalitetskriterier.

TCO Development skelner mellem den kendte SAR-værdi (Specific Absorption Rate) og en såkaldt TCP-værdi (Total Communication Power). SAR-værdien udtrykker, hvor meget energi, der absorberes i hovedet, når man bruger mobiltelefonen, mens TCP-værdien er et udtryk for, hvor meget energi, der er nødvendig for at opretholde kommunikationen med en nærliggende basestation.

I EU er der en SAR-overgrænse på 2,0 W/kg. I Sverige er grænsen sat ned til 0,8 W/kg.

Direktøren for TCO Development siger til det norske blad Teknisk Ukeblad, at testen begyndte med at sortere de modeller væk, som ikke overholdt de maksimale strålingsværdier. Det bragte tallet ned på 18 modeller, som efter en nærmere undersøgelse blev til 10.

Kvalitetskriterierne i testen omfatter også ergonomisk brugervenlighed.

Svensk enegang
Ifølge professor Gert Frølund Pedersen, Aalborg Universitet, ekspert i mobilantenner og i biologisk påvirkning fra antenner, går Sverige enegang med sine målemetoder. Alligevel mener han, at der er noget om snakken med den øgede stråling.

»Jo mindre, antennerne bliver, des sværere bliver det at kontrollere de retninger, de udstråler energien i,« siger han.

Gert Frølund Pedersen tilføjer dog, at der bliver brugt millioner af kroner på at optimere antennernes virkemåde for at minimere den stråling, som brugerne bliver udsat for.

Omvendt påpeger han, at mobiltelefonerne bliver tyndere.

»Det betyder, at antennen millimeter for millimeter kommer tættere på hovedet, og det øger indstrålingen af energi.«

Antennedesign gør en kæmpeforskel
Gert Frølund Pedersen fremhæver, at ingen undersøgelser tyder på, at strålingen fra mobiltelefoner er skadelig.

»Jeg plejer at sige, når folk spørger, hvad de skal gøre, at hvis de er nervøse ved mobiltelefoners udstråling, så vælg dem, der har en lav SAR-værdi. Eller brug headset, trådløst eller med ledning.«

SAR-værdier kan der nemlig være stor forskel på, og det kan måles. Hvorimod det er meget vanskeligt at teste, hvilke mobiltelefoner der er mere effektive til at kommunikere med lav energi.

Det skyldes blandt andet, at mobiltelefoner automatisk skruer ned for sendestyrken, når det er muligt uden at miste forbindelsen. Forskellen kan være op til en faktor 100. Men det mærker brugeren kun i form af kortere eller længere batteritid.

»Hele antennedesignet gør en kæmpeforskel. De indbyggede antenner har den fordel, at de er bedre til at skærme af mod brugeren, og vi har målt en forskel på en faktor 10 i SAR-henseende, når man holder kommunikationseffekten ens,« fortæller Gert Frølund Pedersen.



03. jan 2008 kl 17:18

Bente-ingrid Bruun

en korrektion

Gert Frølund Pedersen er ikke ekspert i biologiske påvirkninger fra antenner. Han er tekniker og fascineret af ny teknologi.
Vi kan takke TCO i Sverige for, at der blev udarbejdet nye standarder for computerskærme, så de i dag er mindre skadelige end de gamle. Så tak til Sverige for deres årvågenhed og medansvarlighed.
Gert Frølund Pedersen har vist ikke hørt om den nye grundforskning omkring ionpumper i Århus, som forskerne beskriver som livsnødvendige, og de påpeger, at det er vigtigt at de ikke forstyrres. Det er f.eks. Calciumpumpen som forskerne vurderer bliver påvirket af de elektromagnetiske påvirkninger. Ionpumperne beskrives som generatorer, der sikrer transport af signaler i kroppen.
Selvfølgelig er der interferens mellem ydre elektromagnetiske signaler og de indre ditto, selv om de er af forskellig karakter, og derfor er det dybt problematisk med den escallerende udbygning af de trådløse samfund.
Men det opdager de magtfulde myndigheder i EU nok først når bivirkningerne er helt åbenbare, og vore børneressourcer er skadet på forskellig vis.


03. jan 2008 kl 17:55

John Johansen

Re: en korrektion

den nye grundforskning omkring ionpumper

http://www.dr.dk/P1/Videnskabe....htm


03. jan 2008 kl 19:21

Bente-ingrid Bruun

Re: Re: en korrektion

I kan også kigge ind på
http://www.mb.au.dk/da/om/glob...ture
Det er spændende læsning



03. jan 2008 kl 19:25

Bente-ingrid Bruun


03. jan 2008 kl 19:27

Bente-ingrid Bruun

Re: Re: en korrektion

linket er korrekt, men det ser ikke ud til at funke..
Måske kan en eller anden hjælpe, så andre kan læse med


03. jan 2008 kl 21:37

John Johansen

Re: Re: Re: en korrektion

Det virker fint.
- Tak for linket!


07. jan 2008 kl 15:19

avatar

Esben Madsen

Gert Frølund Pedersens ekspertstatus

tja... han har nu udgivet indtil flere forskningsartikler omkring netop mobilstråling og den biologiske virkning af dette...
http://vbn.aau.dk/research/(79...=sec

Bente-ingrid, jeg antager at dette er dig? http://www.fagforfatter.dk/med...f=48

Ud af nysgerrighed, hvilken baggrund har du for at tilbagevise gert's biologiske forståelse?


07. jan 2008 kl 15:40

Bente-ingrid Bruun

Re: Gert Frølund Pedersens ekspertstatus

Jeg betragter mig selv som et kvalificeret talerør for de forskere som har den ekspertise og viden som Gert Frølund Pedersen mangler.

Læs f.eks. om et mikrobølge Syndrom ved

http://next-up.org/pdf/Microwa....pdf


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.