Nej, tak, vi skal ikke skrive en dansk særlov om nanoteknologi.

Sådan lyder konklusionen fra en række eksperter, som daværende sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen i 2006 satte til at kigge på, om dansk lov tager tilstrækkeligt højde for de sundhedsfare, der kan være ved kunstigt fremstillede materialer på mindre end 100 nanometer.

Nanomaterialer er omfattet af forsigtighedsprincippet, når der foreligger en konkret, dokumenteret mistanke, mener arbejdsgruppen.

Det er den almindelige antagelse blandt nanokyndige, at de frie nanopartikler rummer potentielle risici, mens nanopartikler bundet til overflader eller i materialer, har mindre mulighed for at påvirke mennesker og miljø. Arbejdsgruppen gør imidlertid opmærksom på den store uvidenhed:

»Der mangler imidlertid omfattende viden om nanopartiklers skæbne i miljøet og om deres potentielle sundhedsmæssige effekter, men det vides, at de kan have helt andre egenskaber end deres konventionelle formuleringer. Dette skyldes til dels, at de som små partikler har stor overfladevolumenratio med heraf følgende store ratio af atomer og reaktive elektronskyer på overfladen. Nanopartikler opfører sig således på grænsefladen mellem klassisk fysik og kvantemekanik,« forklares det i rapporten.

Arbejdsgruppen bekræfter, at »nogle nanopartikler kan penetrere membraner og transportere kemikalier over barrierer til organer, de ellers aldrig ville kunne komme til som konventionel formulering, herunder translokalisation fra næse til hjernen via lugtenerven udenom blod-hjerne-barrieren.«

»Der er i dyreforsøg for visse nanopartikler bl.a. rapporteret om ophobning af partikler i og sundhedsskadelige effekter på lunger, blod og bloddannende væv, lever, milt, hjerte og hjerne,« oplyser arbejdsgruppen.

»Potentialet for sundhedsmæssige effekter vil stige i takt med anvendelsen af de forskellige nanopartikler. Det nødvendiggør hurtig, koordineret og systematisk tilvejebringelse af nanotoksikologiske data for de forskellige nanopartikler til brug ved risikovurdering,« påpeger arbejdsgruppen.

I Sundhedsministeriets arbejdsgruppe sad tillige repræsentanter for Miljøstyrelsens kemikaliekontor, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Fødevarestyrelsen, Arbejdstilsynet, Dansk Standard og DTU.