Magert-mageligt

Det med sorteringen kan nu ikke passe.
Posten burde allerede blive leveret til postbudene færdigsorteret i "stangpost", lige til at dele rundt.
Og Post Danmark kører desuden allerede Lean (ihvertfald i østjylland).
Nej...at Ordrup-budene lider må naturligvis skyldes at det er klart sjovere at komme på den tanke at køre rundt i MANDSKABSVOGN end på den at finde bude som bor tættere på. Mit gæt er at vognen også rummer et arsenal af skumgummi-sværd, som budene kan benytte skulle de spotte en ork på fortovet på vej på arbejde.
...Hvilket jo kun kan betyde at beslutningen er truffet INDEN for voldene -af ledere med lange stolte linier af blytækkere blandt deres aner ;).
Måske er løsningen at være mere pro-aktiv med hensyn til at finde bude, måske endda (wow) hænge en lille seddel op ved det nærmeste gymnasium. Det er købers marked nu, og mange virksomheder kunne gøre meget for at forbedre den måde de søger arbejdskraft på...

I denne søde juletid...

Tak for den initierede indsigt i de nordsjællandske postbudes daglige liv hr. overingenieuren, men denne Mr. Lean, er det ikke ham der skaber så mange problemer i vort hjemmelige fjernsynsapparat, mestendels totalt uden orale lyde, at vor kloge schæferhund Samson finder det så pinligt, at han kryber hen bag sofaen og kvier sig?

Ikke at jeg på nogen måde betvivler deres efterretningers lødighed, men postbudene og deres såkaldte "Væsen" har nu adskellige gange i historiens løb stået for for mange overordentlige gode resultater, ja nærmest små mirakler! Nu skal jeg ikke her og nu forlange at De straks skal afbryde Deres sindstilstand, og fordybe Dem i skønlitteraturens skatkammer, fx ved at læse Selma Lagerløfs "Julefortællinger", men denne forfatterinde er ganske uforskyldt kommet til at medvirke til Postvæsenets (godt nok det svenske, men De ved i denne globaliserede landsby....) gode ry. Se her hvad jeg har fundet på en hjemmeside (http://www.tidningen-boken.com....htm), som jeg tillader mig at bringe et kort citat fra:

"
En snilleblixt

En rundvandring inne på dagens Mårbacka ger en fingervisning om Selma Lagerlöfs storhet redan under hennes livstid. Hon var nyfiken på teknikens landvinningar, en av de första som hade bil, och i köket på Mårbacka fanns en, för dåtidens förhållanden, hypermodern AGA-spis.

Folk kom från när och fjärran för att besöka det sägenomspunna Mårbacka och en professor från Argentina blev förtjust i den vedeldade AGA-spisen.

Väl hemma i Argentina berättade han för sin hustru om den fina spisen och hon ville naturligtvis ha en likadan.

Professorn brydde sin hjärna eftersom han inte hade någon adress. Men han kom på en snilleblixt när han såg sitt eget foto av spisen. Naturligtvis stod adressen på spisen!

AGA i Sverige fick ett brev med adressen:

AGA patent

Luckan ska vara stängd

Sverige

Brevet kom fram utan mankemang och finns än i dag kvar inom glas och ram på AGA:s huvudkontor."

I det jeg håber at "den gik hjem", som man undertiden siger, ønsker jeg Dem en fortsat glædelig jul og et stort torskegilde i forbindelse med det nye års indtræden!

Når du strammer garnet . . .

Kære Overingeniør

Tænk at det klartseende brokkehoved, Overingeniøren, også er til fals for fremmedartede ledelsessystemer fra de varme lande. Ja, det er rigtigt at der for øjeblikket tales der meget om at indføre "lean ledelse" i den offentlige sektor. Nok fordi alle de andre metoder egentlig ikke har virket – og det kan selv politikerne se. Så nu prøver man det næstnyeste: et begreb, der oprindelig kommer fra den japanske bilindustri med sigtet at fjerne unødvendige og ikke-værdiskabende aktiviteter. Det er desværre ikke længere en entydig fremgangsmåde, men udbydes i mange forskellige former - også på områder, den aldrig har været tiltænkt. Og jeg tør vædde på, at Post Danmarks ledelse med systemet i Ordrup tror, at de har indført netop lean ledelse.
I denne sentimentale efterjuletid kan beretningen virkelig få en gammel Ordrupdrengs øjne til at dryppe. Oven i købet en nevø af et Ordrup-overpostbud fra den gang, posten blev udbragt tre gange om dagen – og der også var tid til at strejke lidt ind i mellem.

Tilbage til eftersøgningen af ledelsens Hellige Gral. Så længe mennesker har drevet virksomheder i organiseret form, lige så længe har de ledt efter - og fået tilbudt - den rette løsning på ledelse. Fortalerne for de forskellige metoder og retninger har ikke haft meget at lade korsridderne høre med hensyn til måden at betragte andres synspunkter på. Dels fordi de har (haft) en genuin overbevisning om fortræffeligheden af netop deres teori/filosofi/fremgangsmåde dels - mindre elskværdigt set - fordi der altid har været store penge i at tilbyde tvivlende og usikre ledere, den (næsten) ægte vare.

Gennem årene har mange idéer været prøvet - og nogle få har overlevet. Vel især fordi de har imødekommet et behov på det rette tidspunkt, og fordi deres ophavsmænd har ejet overbevisningens nådegave.

Også i dag ser vi et bredt tilbud af mange ledelsesmetoder, som det nu åbenbart er politikernes tur til at lytte til og bede institutioner, der står foran privatisering om at indføre.
Nogle af teorierne synes blot at være ekstra pynt på den oprindelige lagkagebund, uden næring i sig selv. Andre af disse nye tanker og forslag vil overleve udskilningsløbet og blive føjet til repertoiret. Andre igen nådigt glemt. Efterhånden som viden om metoderne spreder sig og de seriøse og anvendelige overlever, bliver de en del af en stor, fælles viden.

Synet på metoden/teorien bliver mere nuanceret og praktisk orienteret. Den enkelte teknik spiller i højere grad sammen med den hidtidige viden og kunnen. Det er jo en lykkelig udgang. Det viser sig nemlig meget ofte, at når man i en virksomhed arbejder meget strengt og stramt efter ét bestemt ledelsessyn, forenkles dens eller rettere menneskenes i den, verdensbillede i farlig grad. Ikke alt i en organisation skal foregå efter samme metode, samme opskrift og til alle tider.

Flere og flere indser, at det er mere afgørende end én bestemt ledelsesform og -teori, at man i virksomheden slutter op om et fælles mål, en fælles accept af, hvad der er den pågældende virksomheds eksistensgrundlag nu og fremover og et fælles sprog og dermed forudsætningen for at blive enige om, hvad man sammen vil opnå ved at give hver enkelt medarbejder mulighed og ansvar for at bidrage.

Derefter kommer metoderne, som aldrig må blive en bestemt trylleformel udbudt af mere eller mindre seriøse konsulenter, men skal gro som en pragmatisk blanding af det bedste fra teori og praksis - bestemt af situationen, i stedet for en næsten religiøs klyngen sig til en bestemt teori eller metode, som bliver afløst af en ny om to år - eller ved næste skift i regering, ejerskab eller ledelse.

Med den nye for stramme styring efter en bestemt teori risikerer man at fjerne enhver form for værdi for alle interessenter.

Paul Hegedahl

Re: Når du strammer garnet . . .

at man i virksomheden slutter op om et fælles mål, en fælles accept af, hvad der er den pågældende virksomheds eksistensgrundlag nu og fremover og et fælles sprog og dermed forudsætningen for at blive enige om, hvad man sammen vil opnå ved at give hver enkelt medarbejder mulighed og ansvar for at bidrage.

Lederne er da ansvarsfrie

Lederne er da ansvarsfrie. da de ikke ansætter sig selv.

Jeg siger ikke, at direktører er dumme, tværtimod. Begavede personer kan være gode ledere, men det er langtfra en selvfølge.

Det er da bestyrelserne, der ikke har indsigt i hvad der foregår, når de lader en direktør løbe af med 100 millioner ved sin fratræden.

Den mangel på evner for god ledelse af firmaer, som desværre er ret udbredt, skyldes da bestyrelser ,der tror at Lean production og Kolinds tanker, er vejen til større profit. Som følge deraf ansætter de personer, der siger de ting og gør de ting ,de ønsker at høre og se.

At de pågældende der får jobbet, er uegnede som ledere, ser da tilsyneladende ud til generelt at være et mindre problem.

De er forøvrigt ofte i familie med ejererne, på en eller anden måde

Jævnfør
LEGO
Velux
Mærsk
NOVO
Danfoss
FOSS(electric)
Hardi
Torsana
FL Scmidt
Harboe

Re: Når du strammer garnet . . .

Tak for jeres vise ord. Naturligvis løses hverken den offentlige eller den private sektors effektivitetsproblemer gennem en snæver fokusering på en bestemt ledelsesform eller managementteori. Men ”lean-tankegangen” er altså ikke en døgnflue fra konsulentbranchen sædvanlige overskudslager af patentløsninger.

Kald det lean eller kald det sund fornuft. Djævelen finder du i detaljen, og mit detaljerede referat af forholdene i et postdistrikt inde i Ordrup illustrerer såmænd blot, at Post Danmark ikke er kommet ret langt i bestræbelserne på ”at fjerne unødvendige og ikke-værdiskabende aktiviteter”, i dette tilfælde overarbejdstimer.

Sagen er jo, at det er ganske lige meget, hvilket hjørne af en virksomhed eller hvilken proces eller teknik, man satser på at effektivisere. Hvis man satser helhjertet, kan man altid nå et hvilket som helst mål af forbedring i produktivitet, ydelse eller omkostninger. NB: Et hvilket som helst mål.

Imidlertid ligger det i den menneskelige natur kun at satse helhjertet, hvis man presses af en ydre omstændighed til grænsen for sin (eller firmaets) overlevelse - f.eks. af en konkurrent, men det kan også være stigende råvare- eller energipriser. Derfor har byggesektorens effektivitet og generelle kvalitetsudvikling da også stået stille i de seneste 50 år, mens byggeomkostningerne har udviklet sig i ca. den dobbelte takt af forbrugeromkostningerne generelt. Og af samme grund er effektiviteten i den offentlige sektor et konstant og voksende problem. Så meget har de fleste politikere vist forstået.

”Råvarerne” i uundværlige, ikke-globaliserede, offentlige og halvoffentlige servicesektor er i hovedsagen arbejdskraften. Når der bliver knaphed herpå - som det lige nu er tilfældet med postbude, sygeplejersker, pædagoger, lokomotivførere, gymnasielærere etc. – er det altså her, man må sætte ind med forbedring af jobmotivation, løn- og arbejdsforhold ,ansvarsdelegering og effektivisering.

Alligevel tillader man altså nu Post Danmark at hæve sine monopolpriser med 15 pct. til glæde for ingen (bortset fra en eller anden ligegyldig udenlandsk kapitalfond). I stedet for at stramme garnet og presse ledelsen til at satse helhjertet på at gøre noget effektivt ved de reelle problemer. Sådan som de fleks. manifesterer sig i Ordrup.
Rrrrr!

Re: Re: Når du strammer garnet . . .

Jamen går lean ikke ud på at skære til det gør ondt?
Og eftersom folk stadig sender post, så er der sgu nok ikke skåret nok. Se bare al den post, der har plaget væsenet her i juletiden.
Og selvom brevene leveres på forkerte adresser, så kommer de mærkværdigvis frem alligevel, og ikke særligt mange klager. De fik jo deres brev, og dem der gik ud med det gider ikke klage, for det hjælper ikke. Dem der ikke fik deres brev, de ved det jo ikke, så de klager heller ikke. Hvis Helge læser dette, er jeg bange for at det bliver sat i system.

Tåbernes paradis

Tro mig, der er "leanet" i Post Dk så de ansatte er helt skæve i hovedet.
Problemet er blot, at flertallet af de forslag til "leaning" i produktionen er udtænkt af uduelige og højt lønnede konsulenter. Her tænker jeg på ruteplanlægning, sorteringsreoler, toiletbesøg og sågar mængden af gummibånd. Og man har såmænd også inddraget de menige ansatte i processen (læs mere overarbejde). Deres bidrag har dog oftes været at ryste på hovedet, da ingen kan se fornuften i at gøre ondt endnu værre !
Lean er lig med nedskæringer også i postalt regi. I den forbindelse syntes jeg også at man bør tænke på, at lønforskellen mellem top og bund i Post Dk er enorm.
I mine ti år i postvæsnet oplevede jeg ikke at der blev "leanet" i ledelseslaget, tværtimod ! Der oplevede man en støt stigende mængde af konsulenter, HR-medarbejdere og kontorchefer.
Så hvis Helge læser disse indlæg håber jeg han tager konsekvensen og fyre sig selv !

Om at stramme garnet, lean og paradis

Lad mig starte med at give Petersen ret, når han skriver: "Men ”lean-tankegangen” er altså ikke en døgnflue fra konsulentbranchen sædvanlige overskudslager af patentløsninger. Kald det lean eller kald det sund fornuft. Djævelen finder du i detaljen,- - -"
Helt kedeligt og sagligt, må det jo medgives, at Lean-tankegangen har vist store resultater, der hvor den blev bragt i anvendelse. Men derfra og så til at tro, at et ledelsesværktøj, der blev brugt i en bestemt tidsperiode, i en bestemt kultur, i en bestemt branche, under branchen og tidens økonomiske og konkurrencemæssige forhold, kan anvendes overalt, fremover og på alle former for virksomhed, er - man må vel ikke sige enfoldig - men så eendimensionel da? Forfølges den i sin yderste konsekvens af velmenende mennesker, kunne vi blive henvist til alle sammen at spise suppe af flade tallerkner.
Men, lad mig i stedet fortælle en fabel, overingeniøren ønskede jo ikke flere juleeventyr:
I et kejserige langt herfra, Østen for Solen og Vesten for Månen, var der en fortryllet skov. I den skov voksede nogle svampe, som havde den virkning, at når de blev høstet efter bestemte rritualer og tilberedt som en særlig suppe, gav de, den, der spiste suppen, smukke drømme. Hvert år blev de høstet og blev til en portion suppe, som kejseren fik serveret. Det var tydeligt for enhver, at det bibragte ham dejlige drømme. Nu havde han to embedsmænd lige under sig. De ville også gerne have del i drømmene og blev derfor enige om, at dele indholdet af den guldpotte, som kejseren stillede uden for døren om morgenen efter indtagelsen af suppen.
De to fik også nogle drømme - knap så fantastiske, men dog nok til at det kunne mærkes og blev omtalt.
Hver for sig havde disse to også to nærtstående embedsmænd. De fandt så ud af på samme måde at dele indholdet af de næste guldpotter i hierariket. Og så fremdeles hele vejen ned.
Men, efterhånden blev drømmene jo både anderledes og knap så fabelagtige. I de sidste led af kæden, blev man enig om, at dette fluidum nærmest smagte af noget med et navn på tre bogstaver. (Og det første bogstav var P, som ifølge H. C. Andersen var det eneste ord embedsmændene i et nærtliggende kejserrige, brugte).
Ja, sådan kan det gå.
Og så et spørgsmål til Overingeniøren, som jeg vil være glad for at blive belært om: Hvorfra kommer udsagnet om, at Djævlen er i detaljen? Det står flere steder? Men oprindelsen? Der findes et andet udsagn: Gud er i detaljen! Det tilskrives Gustave Flaubert. Men, når det drejer sig om konsulentydelser og forståelse af grundlæggende fornuftige tankegange, kan det da godt være, at det er djævlen, der stikker sin hov i spillet?
Med venlig hilsen
Paul Hegedahl

tja !

Hvis man skal følge overingeniørens tanker og Paul Hegedals vejledninger og tænker lidt tilbage i tiden, støder man ind i navnet Keynes.

Hans teorier om, hvorledes en nation skulle te sig, ifald der blev stor arbejdsløshed i landet, var jo lyset for politikerne af igår.

At den politiske tro på disse teorier, var ved at vælte os ud over den økonomiske afgrund, var en lærestreg for mange, der heldigvis siden, er begyndt at tænke....før end de taler og...tror.

Ligesom, de for mange lakajer, der troede ,at de ville have fordel af Paul Hegedals kejsersuppe, var det jo Keynes teori, at hvis en nation fik overskydende arbejdskraft, kunne det offentlige bare sætte anlægsarbejder igang, for lånte penge.

Denne kur ville virke udemærket, hvis det kun var denne ene nation, der havde forbigående problemer.

Men kuren virker ikke hvis alle nationene på en gang bruger metoden. Det var en ret smertelig erfaring.

Ligeså er det med Lean. Lean går ud på at fjerne alt det der kan forstyrre fremstillingen af det produkt som kunden efterspøger...det gælder processer,lagertid,medarbejdere, lærlinge.

Altså alle led der ikke er nødvendige for det specifikke produkts tilbliven.

Nu er vi så havnet på fabrikken der laver gyngehesteudstødninger.

Man udstyrer en person med en B&D boremaskine med et passende bor og Hu Hej hvor det går.

Efterhånden som efterspørgslen stiger, køber man flere boremaskiner og ansætter flere personer. Det er ved at ligne masse produktion.

Her bliver der dannet kvalifikationer for fremtidens håndværkere!!

Når man i fremtiden, skal have repareret en vinduesramme, så kommer den veluddannede gyngehesteudstødningshåndværker og laver noget hesteudstødning.

Hvordan skulle det blive anderledes, hvis alle firmaer afskaffer den praktiske vidensoverførsel, som er mindst lige så vigtig som den teoretiske.

Det er at køre på nationalt frihjul, her i landet, hvis man tillader sig at anvende arbejdskraft, andre har uddannet, uden selv at give sin viden videre, til næste generation.

Et servicetilbud

Nu fik jeg aldrig svar fra Overingeniøren på mit spørgsmål om djævlen i detaljen - og for den sags skyld heller ikke fra andre af de kloge hoveder her på Ingeniørens blogsider - men det kan jo være, at der higes og søges. Mit ønske om at blive belært er seriøst.
Men, så kan jeg da i melllemtiden give brokkehovedet en hjælpende hånd: På bagsiden af Politiken i dag, 5. januar 2008, er der et virkelig fortrinligt interview om Post Danmarks nye servicetilbud, som de angiveligt har udviklet efter at have lyttet nøje til kundernes ønsker.
Sjældent er lamperøgen blevet afsløret så grundigt og nådesløst under humorens nådige kamuflage. Hvis Hr. Overingeniøren ikke allerede har læst den - så gå ned i kiosken og få fat i en - eller smuglæs den på stativet.
Med venlig hilsen
Paul Hegedahl