Bagsiden: Selvklæbede frimærker
Vor læser i Vejle har for længe side sendt et feriefoto med en aktuel pointe:
Hej Lynch
Ihukommende din bålfærd mod Postuvæsenets frimærker i Danmark, vedhæfter jeg et foto fra Sicilien - et fredeligt hjørne af Sydeuropa. Vi købte 60 frimærker til brevkort til venner i Danmark. Dem køber man i tobakskiosken.
Hun fiskede helt automatisk en limstift frem og gik i gang med arbejdet. Det tog en times tid. Jeg har selv taget metoden i brug her i Vejle. Den virker også glimrende på de danske frimærker.
En sidegevinst er den tankeirofaldende virkning af operationen. Hun kunne kalde dem selvklæbet.
Mange venlige hilsner
Niels Østergaard
- - -
Tak for billedet. Trods min hadekampagne klæber Post Danmark i almindelighed stadig til fortidens spytslikkeri, så det ganske rigtigt også herhjemme er fornuftigt at væbne sig med en limstift. Dog får erhvervslivet nu selvklæbere med printet prissætning i ruller (tak for strimlen til konsulenten i Tangbjerg).




