Nedbrydning af tørvemoser sviner uhyrlige mængder CO2
Afbrænding og braklægning af tørvemoser har et CO2-synderegister svarende til ti procent, hvad hele kloden udleder ved at brænde olie, gas og kul af, viser ny FN-rapport.
Afbrænding, dræning og braklægning af tørvemoser står for en CO2-udledning svarende til ti procent af den udledning, der skyldes afbrænding af fossile brændstoffer. (Foto: Wikimedia Commons)
Læs også
-
Ny skrækrapport: CO2-koncentration stiger langt hurtigere end frygtet
Læs mere om
Afbrænding, dræning og braklægning af tørvemoser sviner CO2 svarende til mere end ti procent af udslippet fra afbrænding af fossile brændstoffer på verdensplan. Det fremgår af en rapport udgivet af FN's Miljøprogram (Unep), skriver Newscientist.
To tredjedele af udslippene kommer fra Sydøstasien, primært Indonesien, der netop har været vært ved klimatopmødet på Bali i sidste uge. Men selvom tallene umiddelbart kan se sorte ud, er der også en positiv vinkel på sagen.
Braklagte tørvemoser kan nemlig reetableres, hvilket betyder, at vi kan spare kloden for store mængder CO2 ved at blokere de menneskeskabte kanaler, der dræner tørveområderne for at give plads til landbrug.
»Beskyttelse og genoprettelse af tørvemoser er en lavthængende frugt og blandt de mest prisbillige løsninger til at begrænse klimaforandringer,« siger Achim Steiner, der er leder af Unep.
Tørv er et delvist nedbrudt plantemateriale, en slags kul under udvikling. Det dannes i områder, hvor plantematerialet får lov at stå i et iltfattigt miljø, hvilket ofte er tilfældet i moser.
Ifølge Unep-rapporten er tørv det største og mest effektive, landbaserede kulstoflager, og det næststørste efter verdenshavene. Tørv lagrer i gennemsnit ti gang mere kulstof per hektar end noget andet økosystem, skove medregnet.
Når tørv kommer i kontakten med luft, kombineres kulstof med ilt og frigives som CO2. Det sker over hele verden, men den største bekymring lige nu retter sig mod Indonesien, der står for to tredjedele af den tørvbaserede CO2-udledning.
Flere projekter, blandt andet støttet af organisationen Wetlands International, er allerede sat i gang for at reetablere tørvemoser i Indonesien. Et projekt på Kalimantan i Indonesien har således reduceret udslippene med 6,5 millioner tons per år, og ifølge Marcel Silvius fra Wetlands International er denne mængde 225 millioner kroner værd på CO2-markedet.
Forfatterne bag rapporten appellerer nu til, at der hurtigst muligt sættes gang i flere planer for at beskytte tørvemoserne.
