/elektronik

Århus-forskere aflurer glas kaotiske struktur

Med et hjemmelavet super-høj-opløseligt mikroskop har forskerne fra Århus og London for første gang kigget ind i glas rodede molekylære struktur og opdaget, at uordenen ikke er helt tilfældig. Resultatet kan forbedre flamingo, plast og andre syntetiske stoffer.

Klik for at se billedet i stort

Et ultrahøjopløst oversigtsbillede af den tynde molekylære film som måler hhv. 30 x 30 nanometer og 10 x 10 nanometer. De enkelte molekyler vises som små lysende pletter, og man kan se den overordnede uordnede struktur, der er typisk for strukturen i glas

Klik for at se billedet i stort

Læs mere om

Dokumentation

Af Andreas Antoni Lund  , onsdag 19. dec 2007 kl. 10:15

For det blotte øje er glas spejlblankt, men på atomart niveau er strukturen af glas uordnet og uhyre kompleks.

Den opbygning har forskere fra Interdisciplinært Nanoscience Center, Inano, og Institut for Fysik og Astronomi ved Aarhus Universitet i samarbejde med en teorigruppe fra London for første gang nogensinde dokumenteret med selvsyn.

Indblikket lader sig gøre med et hjemmelavet ekstremt højt opløseligt scanning tunneling-mikroskop. Resultatet, som er publiceret i tidsskriftet Science, er væsentligt, da glas er et uordnet materiale, der ikke optræder i de tre gængse former enten som gas, væske eller i fast form.

Glas er altså stik modsat de såkaldte krystallinske velordnede materialer, som for eksempel metaller, hvor atomerne og den molekylære struktur er indrettet i en næsten perfekt orden.

På grund af de ordnede strukturer har det været let for forskerne at aflure metaller på atomart niveau. Men på grund af uordenen i glaslignende materialer er det vanskeligt for dem her at benytte kendte ellers kendte diffraktions- og mikroskopiteknikker.

Men det var altså, før Århus-forskerne formåede at tage billeder på nano-skala af et få atomer tyndt lag af cytosin-molekyler på en guldoverflade. Billederne afslører, at der skam er mønstre i glas eller tilfældige og kaotiske struktur.

Forskerne har indtil videre identificeret tre strukturer, der udgør byggestenene i glas. En femkantet ring, en sekskantet ring og en zig-zag-streng. Den bedre mikroskopiske beskrivelse kan gavne en lang række syntetiske stoffer med samme struktur som glas, eksempelvis plast, flamingo og skumgummi.

»Vi har vist, at man kan forstå den uordnede struktur ud fra nogle ganske få fundamentale molekylære ’legoklodser’. De systematiske studier af disse, samt den måde hvorpå de er sat sammen, muliggør en enorm simplificering af den teoretiske tilgang til og forståelse af uordnede materialer som for eksempel glas,« siger Centerleder for Inano, professor Flemming Besenbacher, i en pressemeddelelse.



19. dec 2007 kl 11:39

Christer Møller With

Amorf

[da glas er et uordnet materiale, der ikke optræder i de tre gængse former enten som gas, væske eller i fast form.]

Det er den struktur der kaldes amorf, som betyder "uden form". Altså en ikke-krystallinsk struktur.
Flint er et naturligt forekommende stof med denne struktur.
Ved bratkøling er det muligt at skabe amorfe materialer som ellers ville optræde på krystallinsk form.
Metalglas er et eksempel på sådanne materialer. De første der kom frem krævede en afkølingshastighed på en million Kelvin pr. sek.
Med nye legeringer kan man nøjes med 100 Kelvin pr. sek.

Mvh. Christer


19. dec 2007 kl 22:12

Thomas Knudsen

super-høj-opløseligt?!?

Hvis mikroskopet er superhøjopløseligt må det vel betyde at det er ekstremt villigt til at lade sig opløse ("dette mikroskop er så superhøjopløseligt at vi kan opløse en million af dem i en milliliter vand").

Mon ikke der skulle stå "superhøjtopløsende"?


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.