/rumfart

Kraftig jetstrøm fra sort hul brænder hul i galakse

Amerikanske forskere har for første gang observeret en jetstrøm af partikler fra et sort hul, som smadrer direkte ind i en nabogalakse. Konsekvenserne for planeterne i galaksen kan være fatale.

Af Thomas A. E. Andersen, tirsdag 18. dec 2007 kl. 14:47

Forskere har fundet en kraftig jetstrøm fra et kæmpe sort hul, som brænder ind i en nærliggende galakse.

De to galakser, der er tale om, kredser omkring hinanden i galaksesystemet 3C321, som befinder sit 1,4 milliarder lysår fra Jorden.

Begge galakser har et kæmpe sort hul i midten, og den største af dem udsender en kraftig jetstrøm fra sit sorte hul, samtidig med at den mindre galakses bane går direkte ind i jetstrømmen.

Sådanne jetstrømme fra kæmpe sorte huller skaber en enorm mængde stråling, specielt de energirige røntgen- og gamma-stråler. Kombinationen af denne stråling og partikler, som udsendes med tæt ved lysets hastighed, kan få fatale konsekvenser for planeter med en atmosfære, som bliver ramt.

Hvis Jorden blev ramt af strålingen, ville det beskyttende ozonlag i den øvre atmosfære blive totalt ødelagt på få måneder.

Galaksesystemet 3C321 blev fundet vi en kombination af jord- og rumbaserede teleskoper, heriblandt Hubble-, Chandra- og Spitzer-teleskoperne.

Ifølge Dan Evans fra Harvard-Smithsonian Center for astrofysik har forskerne fundet mange sorte huller, som skaber jetstrømme, men det er første gang, at man ser dem optræde som en slags skærebrændere i en anden galakse.

Forskerne ved endnu ikke meget om jetstrømmene, ud over at de transporterer enorme mængder energi langt væk fra det sorte hul og derfor kan påvirke den lokale fordeling af materiale i Universet.

Effekten på den ramte galakse menes at være omfattende, da den kun befinder sig cirka 20.000 lysår fra det sorte hul, som udsender strålingen. Det svarer til afstanden fra Jorden til Mælkevejens centrum.

På nogle af billederne fra de mange teleskoper ses at jetstrømmen ramte siden af galaksen, hvorved jetstrømmen er blevet bøjet af. Målinger viser, at jetstrømmen først begyndte at påvirke den mindre galakse for omkring en million år siden, en brøkdel i hele galaksesystemets levetid. Den vil formodentlig forsætte i de næste 10 til 100 millioner år.

Jetstrømmen kan også have en positiv virkning for galaksen. I kølvandet på den igangsætte en lang række nye stjernedannelser.

Opdagelserne bliver offentliggjort i et kommende nummer af tidsskriftet Astrophysical Journal.



18. dec 2007 kl 17:15

Iver Sørensen

Endelig indset man sorte huller er hvirvelstorme af partikler

Min ofte fremsatte selvopfattelse af at sorte huller kun kan være hvirvelstorme af partikler lader endelig til at blive aktuelt .
Et sort hul er som jeg tidligere har påstået tilsyneladende et sort hul når man anskuer det fra enden ind i det med centrifugalkraft partikel-afslyngede aldeles tomme hulrum ,dette synes sort fordi et tomrum ikke kan reflektere nogen form for tilsendte signaler/partikler retur til beskueren , eller dennes instrumenter.
Den tornadoagtige hvirvel vil generere de omtalte energier ved sin "gnidning" på de omkringliggende partikel-energifelter i universerne den befinder sig i , eller strækker sig igennem .Akkurat som et atoms elektron genererer sin energi ved sit spin/rotation omkring protonen .


18. dec 2007 kl 22:56

avatar

Carsten Frigaard

Re: Endelig indset man sorte huller er hvirvelstorme af partikler

Iver,

Det er lidt noget "sort" vås, du fremkommer med...men det er ganske underholdende og jeg vil opfordre dig til at udarbejde detaljerne i din teori og publisere dem...du er oppe i mod folk som Schwartzschild, Einstein, Hawkings og andre, men lad det ikke holde dig tilbage..;-)

god weekend
.carsten


18. dec 2007 kl 23:11

Hans Henrik Hansen

Uheldig terminologi?


Forskere har fundet en kraftig jetstrøm fra et kæmpe sort hul...

- i min ordbog er 'jetstrøm' et etableret METEOROLOGISK begreb, som betegner zoner med ekstremt høje vindhastigheder lige over tropopausen; det er derfor uheldigt at benytte samme betegnelse om noget væsensforskelligt andet! :(


19. dec 2007 kl 10:21

Marianne Munck

Re: Uheldig terminologi?

Jeg kan heller ikke se at begrebet jetstrøm er så ligetil i denne sammenhæng. Men der skal måske en længere forklaring til hvordan begrebet kan overføres til sorte huller, som jeg selvfølgelig ikke er ekspert i. Men så vidt jeg ved handler det ikke alene om gnidningskræfter, men også om elektromagnetiske kræfter. Når kæmpestjerner kollapser til sorte huller, bevares både massen og de magnetiske kræfter. Sorte huller kan have slugt uanede mængder af stjerner, og har derfor både kolossal stor masse og kolossale magnetiske kræfter. På tæt hold kan magnetiske kræfter være enorme i sammenligning med tyngdekraften. Så det må i samspil med den voldsomme rotation være elektriske og magnetiske kræfter der ligger bag de såkaldte jetstrømme. I hvert fald hvad angår ladede partikler.
Mht. stråling er det kraftig afbøjning af elektroner og protoner, der giver udslag. Når stof forsvinder ind i et sort hul bliver det accelereret op til enorme hastigheder i spiralformet bevægelse, hvilket giver hårde stråler.
Men det forklarer stadig ikke helt det med begrebet jetstrøm.
I stedet for at jetstrømmen kommer ind i den ene side og ud ad den anden, ryger den ud ad begge sider og kommer ind fra tilvækstskiven, som er ca. vinkelret på jetstrømmene.
Måske er det fordi de første observatører mente at fænomenet mest lignede en jetstrøm?
Ellers, hvis nogen har en bedre forklaring, må de hellere end gerne komme med den.
Venlig hilsen Marianne Munck.


19. dec 2007 kl 10:44

John Johansen

Re: Re: Uheldig terminologi?

På engelsk kaldes de bare for 'Jets'!

- Måske ionstråler kunne bruges?
Det indbefatter så bare ikke den hårde [elektromagnetiske] stråling


20. dec 2007 kl 10:17

avatar

Carsten Frigaard

Jets og hvirvelstorme

Efter at have kigget lidt i "Modern Stellar Astrophysics" [1] kommer Ivers hvirvelstorme-idee pudsigt nok frem igen: massive objekter (så som stjerner og sorte huller) kan have en stor "accretion disk", altså et stor blob af materiale, der er ved at spirallere ind objektet.

Ved indspirralering taber partiklerne i "accretion disken" ikke al deres rotationsmoment til objektet, men kan cirkle ind til den mindste rotations-radius givet ved partiklernes "rest rotationsmoment". Det minder lidt om en hvirvelstorm, med et hul i midten given ved denne indre rotations-radius (centrifugal-barriere).

Herefter kan denne rotations-barriere fungere som "nozzle", og simpelthen skyde partiklerne ud langs nord-sydpol aksen (som Marianne også beskrev), i en relative smal stråle: jetten!

Da det virkeligt er tale om en strøm af partikler, er der vel intet der forhindre det i at blive omtalt som en jet. Den udviser også egenskaber som shock bølger og laminar flow.

Omdannelsen af gravitationel energi kan herved føde strålingsproceser, som x-ray eller gamma stråling. Men [1] skriver at jetten er elektrisk neutral - og at det er uvist om jetten består af elektroner og ioner eller af elektron-positron par. Jettens magnetiske felt skulle også være frosset inde i jetten ("frozen in"), hvilket betyder at feltet er relativt statisk.

Sidst må det siges, at jets er set om mange forskellig objekter, stjerner, sorte huller og aktive galakser, så det nye i artiklen er vel en observeret jet om et sort hul.

Mvh
carsten

[1]: An Introduction to Modern Stellar Astrophysics, Ostlie and Carrol, 1996


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.