/karriere

Nanomaling får snavs til at prelle af på husets mursten

Lotusplantens vandafvisende egenskab er forbilledet for nanomaling, der gør husmuren smudsafvisende, og som nu kommer til salg herhjemme.

Klik for at se billedet i stort

Nanobaseret murforsejling fra virksomheden Nanocover gør boligen smudsafvisende. Når malingen er tørret, vil kun en ultratynd nanohinde være tilbage på murværket. Hinden ændrer overfladespændingen på muren, så vand og smuds har svært ved at sidde fast. Fænomenet kendes fra Lotus-planten, hvis blade har en selvrensende egenskab.


Læs også

Læs mere om

Af Mikkel Meister, tirsdag 18. dec 2007 kl. 12:39

Smør parcelhuset ind i nanostrukturer og slip for grimme og fedtede mursten.

Det er tanken bag smudsavisende nano-murforsejling, der lægger en ultratynd og slidstærk hinde på husets mursten, beton, puds eller beklædningsbrædder.

»Der bliver bygget en nanostruktur på overfladen, som er en meget stærk molekylær binding. Den struktur frembringer en ændring i overfladespændingen, så den bliver lavere,« siger Jesper Damkjær, produktchef i virksomheden Nanocover, der er dansk leverandør af malingen.

Idéen er baseret på Lotus-effekten, der er en naturlig, selvrensende egenskab ved Lotus-planten. Når en vanddråbe rammer et Lotus-blad, vil bladets overfladestruktur og kemiske egenskaber gøre, at vandet preller af som kviksølv og skyller snavs væk fra bladets overflade.

»Derfor får skidt og snavs meget lidt kontakt med overfladen,« siger Jesper Damkjær.

Malingen er en opløsning, der svarer til 1g nanopartikler per 3.000 liter bærevæske. Når malingen er smurt på murværket, vil den alkoholbaserede bærevæske fordampe efter nogle timer, og kun nanopartiklerne forbliver tilbage på husmuren.

Processen kaldes Sol-gel og er en velkendt teknik til at producere materialer af nanopartikler baseret på væsker.

Hvordan nanopartiklerne produceres og ender op med at blive til murforsejlende maling, er ifølge Jesper Damkjær en hemmelighed, som kun den tyske producent, Engineered Nano Products Germany, kender til.

Der skal bruges 30-100 milliliter murforsejlende nanomaling per kvadratmeter, og fem liter maling koster 3.295 kroner.

Ifølge Nanocover er den hærdede overflade modstandsdygtig over for UV-lys, syrer og baser samt nogen mekanisk slid, og forseglingen vurderes at holde i tre til fem år.



18. dec 2007 kl 20:44

Gunner Juul-nyholm

Grafitti?

Kan man så bare lige spule grafitti af muren? Pudset mur? Stenmur?

Jeg har brugt nano på forruden; det holdt i to måneder. Hvorlænge holder det på muren?

Mvh
Gunner


19. dec 2007 kl 10:02

robert f

Maling? mere kritisk syn. TAK!

Jeg synes at det er en særdeles overfladisk gennemgang af teknologien uden at stille sig kritisk til emnet. I min begrebsverden er maling noget der indeholder farve pigmenter og andre overflade behandlings produkter hører ind under begrebet imprægnering/overfladebehandling. Ydermere, så synes jeg det er lodret forkert at tale om nanopartikler som det eneste der er tilbage på muren. Efter min ringe viden er det nødvendigt at opbygge en vis coating tykkelse (selv om det er i nm str.) og det kan ikke udelukkende gøres med nano partikler. Ydermere, vil nano partikler agumulere, efter laget er dannet således at de vil befinde sig i en anden dimension.

Til sidst er det mig uforståeligt at tilbyde et produkt der er alkohol baseret idet det vil være umuligt at overholde arbejdsmiljø krav til udrustning i påføringsfasen...


Venligst

Robert


19. dec 2007 kl 10:10

avatar

Poul-Henning Kamp

Hvordan maler man det over ?

Hvordan får man næste lag til at sidde fast, når huset efter nogle år skal males igen ?

Poul-Henning


19. dec 2007 kl 10:35

avatar

Thomas Arildsen

Stavefejl

I billedteksten: murforsejling må være noget med, at der bliver sejlet for meget med eller på muren - sådan noget vrøvl. Det hedder forsegling.
Jeg mener, at professionelle skribenter, herunder i særdeleshed journalister, burde være ordentlige repræsentanter for korrekt sprogbrug. I burde gøre jer lidt mere umage. Man kunne i det mindste bruge automatisk stavekontrol.


26. dec 2007 kl 15:37

Niels Pedersen

Nano partikler farlige for miljøet

Det er meget betænkeligt med alle disse mange nono-produkter, idet partiklerne er så små, at de måske kan gøre skade hvis de kommer hen, hvor de ikke skal være - lungerne f.ex.

Jeg skal også tage afstand til at bruge det til forruden på en bil - en hel unødvendig foranstaltning, som altså kan have negative konsekvenser for miljøet - for hvor er de partikler nu?


16. jan 2012 kl 08:35

John Rasmussen

Imprægnering af murværk

Har søgt lidt rundt. Jeg kan da se at der i dag findes andre alternativer til imprægnering af murværk. Der er bla. et dansk produkt som jeg har fået anbefalet, dette skulle både være vandbaseret samt til at købe for penge da det lyder utroligt dyrt. Jeg har også spurgt til om der skulle være nogle skadevirkninger når man snakker om lunger som jeg havde fundet bekymringer ved at have læst om herinde, takker Niels :-) . Mit svar var at det er der ikke. Det er rigtigt at der kan være problemer men der skal man helt ned i monomer de molekyler som bliver brugt i disse produkter skulle have en større molekyle størrelse så ja m.m. du drikker det så burde der ikke være store chancer for at det trækker ind. De største bekymringer skulle vidst være inden for UV lakker hvis man er bekymret for at råvarer trækker ind i kroppen da de råvarer som bliver brugt er helt nede på monomer størrelser. Der skulle være strenge krav til hvordan man arbejder med sådanne produkter og når først de er hærdet er der ikke nogen farer mere, så skulle heller ikke være noget man skal bekymre sig om. Prøvede at gøre det kort :-) . Fedt man kan finde kritiske svar på noget man søger på. Det med efterbehandling skal jeg lige har undersøgt mere om havde jeg ikke set da det jo også er relevant. Jeg fandt noget her er relateret til emnet <a href="http://www.isopaint-tagmaling....ring af murværk</a> . Ved ikke om man kan vedhæfte som link. Takker


16. jan 2012 kl 08:49

Anders Bargmann

Endnu en arkæolog

John, har du set datoen på de indlæg, du kommenterer?


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.