Lysdioder skal fremover erstatte glødepærer, når der blændes op for showet til koncerter landet over. Det er målet med et projekt fra lysvirksomheden Martin Professional, som samarbejder med Aalborg Universitet og Forskningscenter Risø.

»Vi har som mål at udvikle et meget højeffektivt produkt med fuld farveblanding, hvor energitabet er så lille som muligt,« siger projektleder Henrik Wadmann fra Martin Professional i en pressemeddelelse.

Normalt er lydioderne, LED'er, ellers kendt fra systemer med relativt lille effekt, men forskerne i projektet forventer, at de kan erstatte glødepærerne i lyshavet ved koncerter.

»Vi skal både erstatte lampen og de farvefiltre, man bruger i dag, med diodeteknologi,« siger Kjeld Pedersen, der er leder af Institut for Fysik og Nanoteknologi ved Aalborg Universitet.

»Der bruges omkring tyve dioder med forskellige farver til erstatning for én lampe. Derudover erstatter vi de farvefiltre, man bruger nu, ved at styre farvesammensætning og intensitet direkte med lysdioderne,« uddyber han.

Nanooptik samler lyset
Princippet i det LED-baserede lysshow er at samle lyset fra samtlige lysdioder i en nanooptik og derefter sprede det i et optisk linsesystem.

For at opnå en punktformig lyskilde er tanken at rette lysdioderne fra yderkanten af en plastplade ind mod pladens centrum, hvor en nanooptik sidder placeret. Nanooptikken vil ifølge Kjeld Pedersen sandsynligvis komme til at kombinere klassisk lysledereffekt med difraktion for at samle lyset i et punkt, som derefter kan spredes gennem en traditionel, optisk linse.

»Vores udfordring bliver at beregne og simulere de nanooptiske komponenter og udvikle en teknik til at masseproducere dem. Der er tale om nogle teknologier, som endnu ikke er i produktion,« siger Kjeld Pedersen.

Kræver ny effektelektronisk konverter
Udover udfordringerne med nanooptikken skal forskerne også lægge hovedet i blød for at optimere effektelektronikken til lyssystemerne.

»Systemet skal tilsluttes 230V over lysnettet, og det skal vi have omsat til en styrbar strøm til hver enkelt lysdiode, så vi kan styre intensiteten og farveblandingen. Der er ikke nogen i dag, der kan lave et flerhundredewatts armatur med lysdioder, hvor man har styr på de parametre,« fortæller John K. Pedersen, der er institutleder ved Institut for Energiteknik ved Aalborg Universitet.

Udfordringen er ifølge John K. Pedersen at opnå høj virkningsgrad, samtidig med at systemet fylder mindre, og det kræver en nyudvikling af den effektelektroniske konverter.

Han peger på, at det godt kan lade sig gøre at opnå en tilfredsstillende virkningsgrad med nuværende teknologi, men det vil kræve en opdeling af systemet i flere trin og dermed forøge den fysiske størrelse.

Projektet strækker sig over en treårig periode og har et budget på 30 millioner kroner, hvoraf de 15 millioner kommer fra Højteknologifonden.