Dansk forskning med supercomputere får et økonomisk løft. En bevilling fra Videnskabsministeriet på 37 millioner fordelt over de næste tre år vil øge aktiviteten i Dansk Center for Scientific Computing.

Dansk Center for Scientific Computing får årligt cirka 15 millioner kroner bevilget via finansloven, så den nye ekstrabevilling betyder, at langt flere forskere på danske universiteter kan få godkendt forskningsprojekter, der gør brug af supercomputere.

»Vi ansøgte om 50 millioner kroner, men selv om vi kun har fået tildelt 37 millioner, så er vi kisteglade. For det viser, at Videnskabsministeriet nu tager dansk scientific computing alvorligt,« siger centerleder Rene Belsø fra Dansk Center for Scientific Computing.

En stor del af pengene kommer til at gå til rå regnekraft, det vil sige nye mængder af CPU’er til de store regnecentre på Aalborg Universitet, Københavns Universitet og DTU.

I praksis går pengene til de enkelte forskningsprojekter, som samtidig forpligter sig til at investere pengene i et af regnecentrene. Det er en særlig, dansk model, som adskiller sig fra de udenlandske, hvor investeringerne oftest går direkte til regnecentrene.

Ingeniøren har tidligere skrevet om, at investeringer i dansk supercomputere til universitetsbrug er i den absolutte taberklasse, målt i forhold til udlandet.

»Denne investering bringer os et godt stykke fremad, men ikke ind i førerfeltet,« siger Rene Belsø.

En stor del af de ekstra midler går til at udvikle den såkaldte »GRID-ificering« – det vil sige, at universiteternes supercomputerkapacitet med tiden skal forbindes via en slags middleware, som gør den bagvedliggende struktur usynlig for brugerne.

Beregningsressourcerne bliver dermed fordelt i de mængder, forskerne har brug for, men ikke nødvendigvis ressourcer, der er beliggende på samme geografiske sted.

»GRID-ificering er et udviklingsprojekt, som nok vil tage 10-20 år at gennemføre,« vurderer Rene Belsø.

Desuden skal der bruges ressourcer på det nordiske GRID-samarbejde, og endelig forventer Rene Belsø, at der skal gives en del support, blandt andet i form af software-rådgivning. En stor del af den software, forskere benytter, er nemlig ikke beregnet til multicore processing.