/transport

Kæmpe dragesejl bliver hjælpemotor på nyt fragtskib

Et skibs årlige brændstofforbrug kan reduceres med mellem 10 og 35 procent ved at lade kæmpe dragesejl være en naturlig hjælpemotor. Tysk producent er klar til at afprøve teknikken.

Klik for at se billedet i stort

Udviklingen af drageskibet har stået på i snart otte år. Først prøvede de to opfindere skibet i en vindtunnel. Senere udførte man praktiske forsøg med skibe i Østersøen.


Læs også

Læs mere om

Dokumentation

Af Mads Nyvold og Michael Reiter, torsdag 13. dec 2007 kl. 12:59

Kæmpe dragesejl spændt til forstavnen på tonstunge fragtskibe kan – bortset fra modvind – udnytte vind fra alle retninger i forhold til sejlretningen og reducere brændstofforbruget med 10 til 35 procent.

Er vindforholdene og kursen helt ideel, så er reduktionen oppe på 50 procent, hævder den tyske producent Skysails. En anselig mængde, i betragtning af, at den internationale skibstransport årligt forbruger godt 280 millioner tons dieselolie - og blæser op mod 900 millioner tons CO2 ud i atmosfæren.

I weekenden stævner fragtskibet MS Beluga Skysails ud på sin jomfrurejse med dragesejlet. Hvis premieren bliver en succes, kan det komme til at revolutionere skibsfarten.

Enkelt princip
Princippet bag Skysails er ellers forholdsvis enkelt: Blæser vinden kraftigt nok, kan kaptajnen med et tryk på en knap sende den ultralette, 160 m2 store drage op i 100 til 300 meters højde.

Dragen styres af en autopilot i kuffertstørrelse, der hænger på træktorvet og via et kommunikationskabel i dets indre er forbundet til et kontrolsystem på broen.

Alt efter kaptajnens kurs, skibets fart såvel som vindretning og vindstyrke forlænger eller forkorter autopiloten et sæt styrewirer.

På den måde ændrer den dragens aerodynamiske profil og skaber hele tiden en optimal flugtbane i forhold til vinden.

Trækkraft på op til 3 ton

Systemets største styrke er imidlertid, at autopiloten tvinger Skysails til at krydse luftstrømmene i hurtige ottetals-baner - lidt som når børn leger med drager på stranden.

Dragens voldsomme stigninger og styrtflyvninger skaber vindhastigheder, der ligger næsten tre gange over normalen. Hvis vinden ved styrke seks strømmer til med godt 40 km/h, skaber dragen hastigheder på omkring 110 km/h - det svarer til vindstyrke 11.

Skysails kan på nuværende tidspunkt skabe en effektiv trækkraft på op til 3 ton, som gør, at fragtskibet kan drosle sine motorer kraftigt ned.

Skysails kan, ifølge opfinderen, monteres på over 60 procent af den eksisterende handelsflåde.

Første aftager af det godt tre millioner kroner dyre fremdriftssystem er det tyske rederi Beluga Shippin, der er specialiseret i transport af tung last.

Sparer op til 9.000 kr om dagen
Ifølge direktør Niels Stolberg vil den ny teknologi reducere rederiets årlige brændstofomkostninger med mellem 10 og 35 procent. I Beluga Skysails tilfælde svarer det til mellem 7.500 og 9.000 kroner om dagen.

Når skibet om kort tid stikker til søs, har det i alt fire af de store drager med - i tilfælde af, at noget skulle gå galt på jomfrurejsen. Kan stoffet, der er syet af kunststoffibre, holde til vinden, solen og den saltholdige luft på rejsen over Atlanten? Hvad sker der i tilfælde af lynnedslag? Det er alt sammen faktorer, der stadig hersker tvivl om før Skysails’ premiere.

Kritikere af projektet anfører desuden, at vinden på havene ikke altid er tilforladelig og stærk nok til, at dragerne kan fungere. For eksempel findes der store, vindstille regioner i de subtropiske højtryksbælter mellem 25. og 35. nordlige såvel som sydlige breddegrad.

I fire dage sejler Beluga Skysails med dieselkraft mod sydvest. Syd for Azorerne stiger dragen op. Jomfrurejsen vil vise, om Skysails-projektet får vind i sejlene .

Hvis det er tilfældet, vil internationale rederier sandsynligvis snart fylde Stephan Wrages ordrebog. Opfinderen er optimistisk: Mens Beluga Skysails stævner ud, arbejder den unge ingeniør allerede videre med en ny generation drager - i dobbelt og tredobbelt størrelse.



13. dec 2007 kl 15:41

Helge Larsen

God trækkraft!

160 m2 og 32 tons
Det giver 200 kp/m2.
Det var godt nok meget.
Er der ikke aerodynamiker, som har en kommentar?


13. dec 2007 kl 16:25

Peter Madsen

Re: God trækkraft! Rettelse

Jeg tror nedenstående giver et mere sandt billede:

"An average towing force of 3 tons (30kN) is generated by the wind (approx. 11 m/s), pulling the 55-meter long research vessel “Beaufort“ equipped with the SkySails propulsion. These figures represent a fuel saving of 1,200 litres a day at speeds between 5 and 12 knots. “Within the framework of 27 test cruises on the North and Baltic Seas, researchers were able to demonstrate, that a SkySail of 80m² can produce a tractive force of seven tons at wind forces up to 6 Bft.”, according to Prof. Dr. Schlaak, scientific manager of the project from the University of Applied Sciences Oldenburg/Ostfriesland/Wilhemshaven (FH OOW)"

Men - selvom det er knap så vildt som beskrevet af ing.dk, så virker princippet og er meget interessant fordi det modsat kenventilen sejlføring ikke kræver ret meget af fartøjet - ala mast køl m.v.

Meget interessant !


13. dec 2007 kl 17:40

avatar

Lars Christian Henriksen

Re: God trækkraft!

160 m2 og 32 tons
Det giver 200 kp/m2.
Det var godt nok meget.
Er der ikke aerodynamiker, som har en kommentar?

Hmm... Træk/trykkraften F er vel givet ved:
F = .5 * 1.225[kg/m^3] * 160[m^2] * V^2 * Ct
Hvor V er vindhastigheden og Ct er en koefficient mellem 0 og 1.

Ved V = 40 km/t = 11,1 m/s og Ct = 0,3 er Ft = 4kN
Ved V = 110 km/t = 30,5 m/s og Ct = 0,3 er Ft = 30kN

Hvis dragen kan forøge vindhastigheden med en faktor 3 som beskrevet i artiklen (hvordan det så end sker?!?) Så er den jo god nok. På nær lige, at det skal være Newton og ikke ton...


13. dec 2007 kl 18:09

avatar

Rolf Ask Clausen

Re: Re: God trækkraft!

Tak for påpegningen af en klar talfejl. Det originale materiale fra Skysails angiver trækkraften til 3 ton.

Artiklen er nu rettet. Tak for hjælpen og vi beklager fejlen.


14. dec 2007 kl 05:34

avatar

knud nielsen


15. jan 2008 kl 15:01

avatar

Holger Skjerning

Ikke hastigheden, men trækkraften...!

Nu længe efter ser jeg, at opfinderen - eller forfatteren - mener, at det skaber en større trækkraft, når dragen bevæger sig med stor hastighed næsten vinkelret på vindhastigheden.
Men jeg tror, at den største trækkraft opnås, når vinden kommer præcis vinkelret ind mod dragen - som ved brug af "spiler" på et sejlskib.


15. jan 2008 kl 16:23

John Johansen

Re: Ikke hastigheden, men trækkraften...!

"Dragen" skaber op-/fremdrift når den bevæger sig gennem luften, lige som en paraglider eller en flyvinge!


15. jan 2008 kl 17:24

John Larsson

Re: Re: God trækkraft! Rettelse

These figures represent a fuel saving of 1,200 litres a day at speeds between 5 and 12 knots.

Det er vist en ret uinteressant hastighed for Emma Mærsk!


15. jan 2008 kl 18:15

avatar

Holger Skjerning

Ikke større trækkraft...!

Til John Johansen: "Opdriften" på dragen kan ganske rigtigt få dragen til at bevæge sig til højre, venstre, op og ned, men det jeg siger, er, at det ikke giver en større trækkraft, end hvis dragen står foran skibet (som en spiler) og trækker skibet fremad.
Når en vindmølle-vinge "hælder" i forhold til vinden er det fordi, den skal "presses" til siden - altså vinkelret på vindhastigheden, så møllen kører rundt.
Sådan er "fysikken" i den sag.


16. jan 2008 kl 00:59

John Johansen

Re: Ikke større trækkraft...!

Holger Skjerning!
Tjek lige her:
http://s2.streamingfarm.tv/str....wmv
Og lyt til informationerne!


16. jan 2008 kl 01:45

avatar

Knud Nielsen

Re: Ikke hastigheden, men trækkraften...!

God iagttagelse Holger.

Problemet er tøjrelinien. 'Dragen' kan ikke flyve lige vinkelret på vinden. Simpelthen ikke fysisk muligt!

Mit design, imidlertid........(lyn og alt!)....flyver vinkelret på vinden, opad mod 3 km fra jorden - med så stor hastighed som muligt.:)

mvh knud


16. jan 2008 kl 10:39

Hans Sørensen

Forstår ikke

"at den internationale skibstransport årligt forbruger godt 280 millioner tons dieselolie - og blæser op mod 900 millioner tons CO2 ud i atmosfæren:

Hvordan bliver 280 million tons til 900 mil tons????


16. jan 2008 kl 11:08

John Larsson

Re: Forstår ikke

"at den internationale skibstransport årligt forbruger godt 280 millioner tons dieselolie - og blæser op mod 900 millioner tons CO2 ud i atmosfæren:

Hvordan bliver 280 million tons til 900 mil tons????

Dieselolie er jo en kulbrinte og erstatter man brinten med ilt, vejer det bare mere!


16. jan 2008 kl 13:02

avatar

Knud Nielsen

Re: Re: Forstår ikke

CO2 /C = (6 + 8+ 8) = 22/6 ??? rent kul


16. jan 2008 kl 13:40

Finn Olsen

Re: Re: Re: Forstår ikke

12CO2/C12H23 = (12*12 + 24 *16)/167 ca.


16. jan 2008 kl 14:16

avatar

Holger Skjerning

Den største kraft, hvordan...?

Til John Johansen og Knud Nielsen:
Har kigget og lyttet til den flotte præsentation.
Jeg fastholder, at dragen (i medvind) placeret lige foran skibet i den højde, hvor vinden er optimal vil give den største trækkraft (i "ton" eller Newton!!) og den største oliebesparelse.
At dragen af aerodynamiske grunde bevæger sig fra side til side, giver IKKE større trækkraft, og det påstår filmen heller ikke.
KN har ret i, at dragen ikke er stabil i denne stilling (den påvirkes af "den aerodynamiske tværkraft" og af hvirveldannelse), men den kunne stabiliseres, ved at gøre dragen styrbar (automatiseret). - På filmen bevæger dragen sig i øvrigt kun meget lidt fra side til side.
Af de mange fantasifulde energi-spare-forslag, vort fagblad har bragt frem, mener jeg, at dette hører til de mere seriøse - og derfor spændende.


17. jan 2008 kl 01:09

avatar

Knud Nielsen

Re: Den største kraft, hvordan...?

Det er en flyvinge, Holger. Trækket afhænger af hastigheden. 8-figuren er fordi, de ikke kan få den til at snurre. Den er styret automatisk, af principper afledt fra 'powerfoils'.

Man har gjort den lang (nord-syd), formodentlig fordi den er lidt lettere at styr, plus de kan opnå lidt 'ramair', når hastigheden er lille. Normalt vil kun et hurtigt fly, som en jager, have en lang vinge, da hastigheden gør hvirvlen (turbulence) af mindre betydning.

En af årsagerne til at mit system kan levere kraft (på papiret) til priser under halvdelen af vindmølle priser, er at det opnår hastigheder som vindmølle vingespidser, på tværs af vindretningen.

mvh knud


17. jan 2008 kl 11:41

avatar

Holger Skjerning

Nej, - jeg fastholder...!

KH: Forklaringen med flyvingen holder ikke. Du ville da få den største kraft også på flyvingen, hvis den sad vinkelret på bevægelsesretningen. - Så ville den bremse flyet maksimalt, men naturligvis ikke give den nødvendige opadrettede kraft. - Denne bremsekraft udnyttes, når flyet bremser vha. "bremseklapperne" (eller hvad de nu hedder?) og flaps.
Prøv, næste gang du kører i bil - med din kone ved rattet - at holde en bog i hånden - med armen ud ad vinduet - og mærk kraften, når du drejer bogen. - Og husk, at det er den bagudrettede kraftkomposant, du skal registrere. - Men hold godt fast, hvis det er en god bog!


17. jan 2008 kl 12:32

avatar

Knud Nielsen

Re: Nej, - jeg fastholder...!

Nej, nej, Holger.

Smid hatten i vejret, så vil du se.


22. mar 2008 kl 20:02

Thomas Gade

Prøveturen forløb godt

Så er fragtskibet "Beluga SkySails" (132m) kommet tilbage fra jomfruturen på 22.000 kilometer mellem Tyskland, Venezuela, USA og NordNorge.
http://www.skysails.info/index...d2b6
Video: http://s2.streamingfarm.tv/str....wmv

Brændstofbesparelsen skønnes at blive 10% og opefter i fremtiden. Selv 5% er normalt ret godt i skibsbranchen.

Skibet får en dobbelt så stor drage i næste omgang. Det ser ud til at man har et godt grundlag for at komme igennem alle de praktiske problemer der nu skal løses før systemet kan tilbydes almindelige rederier.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.