Vil et brint-samfund tømme verdenshavene?

søndag 23. dec 2007 kl. 09:14

Jeppe Sørensen kan ikke forstå, hvordan man kan omdanne vand til brint uden at tømme verdenshavene:

”Vil et brint-samfund tømme verdenshavene? Jeg er økonom og kan ikke for godt huske mine fysiktimer i folkeskolen, men jeg er en stor fan af teknik og videnskaben generelt. Der er en ting, jeg aldrig helt har forstået ved udvinding af brint fra vand:

Det kan da ikke passe, at vores verdenshave vil være en uudtømmelig kilde af brint, idet der da må forsvinde noget energi i processen, hver gang man omdanner vand til brint og tilbage igen ved brug af brinten? Vil det betyde at vores verdenshave forsvinder fx efter 500 år som brint-samfund eller hvordan hænger det hele sammen?”


Claus Hviid Christensen, Professor og leder af Center for Sustainable and Green Chemistry, DTU, forklarer:

"Et eventuelt brintsamfund vil ikke udtømme verdenshavene.

Det er ganske rigtigt, at i et brintsamfund kan brint tænkes udvundet fra vand – f.eks. ved en spaltning af vand til brint og ilt ved hjælp af sollys eller elektricitet. Der er dog en del vej endnu, inden dette kan gøres rentabelt på trods af mange, mange års ihærdig forskning.

2 H2O = 2H2 + O2

Men selv hvis/når det lykkes at gøre dette på konkurrencedygtig vis, så vil det ikke betyde noget for verdenshavene. Grunden er, at i brintsamfundet omsættes brinten med ilt i en brændselscelle, der så producerer den ønskede strøm - og rent vand som biprodukt. Der produceres fuldstændig lige så meget vand fra brændselscellen, som der oprindeligt blev forbrugt til at producere brinten. Brint er altså en energibærer – ikke en energikilde og vandet er en del af et kredsløb, der ikke leder til noget tab.

Så tab af vand er ikke et problem for et brintsamfund, der er dog mange andre udfordringer – normalt taler man om de tre hovedudfordringer. De er 1) at producere brint bæredygtigt (dvs. helst fra vedvarende energikilder) til tilstrækkelig lav pris 2) transportere brint i en kompakt og sikker form 3) at fremstille brændselsceller, der er tilstrækkeligt effektive og billige.

Der er løbende fremskridt på alle tre fronter, men det er svært at foreslå enkeltstående løsninger på de tre områder uafhængigt af hinanden, da det er hele systemets effektivitet, der skal forbedres. I virkeligheden er det et puslespil, der skal gå op, for at det kan blive virkeligt interessant i forbindelse med et egentligt brintsamfund. Man ser dog nu, at brint og brændselsceller langsomt finder flere og flere niche-anvendelser – og det driver forskningen og udviklingen frem inden for området. Så måske ender vi med et brintsamfund en gang."



02. jan 2008 kl 14:26

Søren Holst Kjærsgård

Udtørring af Jorden.

Skrækscenariet er, at der vil opstå/skabes mikroorganismer, der ved hjælp af den fra solen tilførte energi kan spalte vand i ilt og brint i et sådant tempo, at brinten når at diffundere ud i verdensrummet inden den når at reagere med ilt under gendannelse af vand. Dette er en teoretisk mulighed fordi brintmolekylerne er så lette, at de kan løsrive sig fra Jordens tyngdefelt.
Forestiller man sig, at mikroorganismerne f.eks. kan spise 1 mm vand om året vil atmosfærens iltkoncentration i løbet af få hundre år år blive så højt, at alting vil brænde op. Samtidig vil lufttrykket stige med 0,1% per år.

Konklusion: Lad os komme igang med at bygge atomkraftværker.

Søren Kjærsgård


05. jan 2008 kl 21:32

avatar

Mikael Rasmussen

Re: Udtørring af Jorden.


De omtalte mikroorganismer ville nok hurtigt blive indfanget og brugt til at drive et brintsamfund, evt. modificeres så de kunne omdanne organisk affald til brint under kontrollerede forhold. :-)

Er der nogen der ved noget om tiltag til at bruge brint som energiopbevaring og ikke kun som energibærer?

Mange af problemerne der er ved at bruge det til mindre anlæg i husholdning og transport forsvinder hvis man bruger brint til energiopbevaring i store anlæg.
Overproduktion af el ved vind, vand og sol energi er et godt eksempel hvor man kunne bygge et stort anlæg med opbevaring af brint der senere kunne bruges under spidsbelastninger.
Her er virkningsgraderne heller ikke så vigtige da vi vi forvejen smider energi væk fordi der ikke er nulighed for at deponere den.

Det ville, efter min mening, være et godt sted at starte med at få erfarring med teknologien og et godt skridt på vejen indtil transport af brint er mere sikkert og mindre anlæg billige nok til at 'almindelige' mennesker kan bruge dem.

Mvh.
Mikael.


07. jan 2008 kl 21:15

Søren Fosberg

Re: Udtørring af Jorden.

Det bedste argument jeg endnu har hørt for atomkraft. Tillykke

Mvh Søren


08. jan 2008 kl 01:27

avatar

Henning Sørensen

Re: Re: Udtørring af Jorden.

Er der nogen der ved noget om tiltag til at bruge brint som energiopbevaring og ikke kun som energibærer?

Det er da vist det samme! At kalde det for opbevaring eller energibærer er hip som hap.


08. jan 2008 kl 07:19

avatar

Mikael Rasmussen

Re: Re: Re: Udtørring af Jorden.

Det er da vist det samme! At kalde det for opbevaring eller energibærer er hip som hap.

ja den er lidt dårligt formuleret, undskyld..

Det jeg mener er nok energiakkumulator, altså som energiopbevaring på steder hvor man for nuværende ikke har mulighed for at opbevare og gemme store mængder overskudsenergi..

Er det forståeligt?

Mvh.
Mikael


12. aug 2008 kl 11:46

avatar

Per A. Hansen

Re: Udtørring af Jorden.

Søren,

Skrækscenariet er, at der vil opstå/skabes mikroorganismer, der ved hjælp af den fra solen tilførte energi kan spalte vand i ilt og brint i et sådant tempo, at brinten når at diffundere ud i verdensrummet inden den når at reagere med ilt under gendannelse af vand. Dette er en teoretisk mulighed fordi brintmolekylerne er så lette, at de kan løsrive sig fra Jordens tyngdefelt.

Det må være det eneste essentielle i denne diskussion. De store uundgåelige tab af brint plejer man at fortrænge fra tilhængernes side. Tabene er vel mellem 10 - 20 %, da brint er meget svær at spærre inde. En stor del af den undslupne brint forsvinder hurtigt ud i verdensrummet.
Løsningen er ikke at skrotte brintteknologien, men at være realistisk og fortsætte med at optimere processerne.

Mvh
Per A. Hansen


Ny i debatten? Opret en brugerkonto