Undgå bompenge bommert - Road pricing er vejen frem
Af Otto Anker Nielsen,
lørdag 08. dec 2007 kl. 14:41
Der er ved at tegne sig et politisk flertal for en bompengering i København, selvom det ifølge hidtidige beregninger vil være en samfundsøkonomisk uhensigtsmæssig løsning på Hovedstadsområdets trafikproblemer; både i forhold til helt at lade være og i forhold til alternativt at satse på et GPS-baseret system.
Godt for centrum, men…
En bompengering vil indiskutabelt reducere trafikken inden for bommen, med deraf følgende miljøfordele her. Men ringen vil også lede til omvejskørsel og trængsel uden for ringen – faktisk i så stort omfang at det modsvarer fremkommelighedsforbedringerne inden for ringen. Selvom den samlede trængsel således ikke reduceres, så tvinges en del bilister til at ændre destination eller transportmiddel, eller helt at droppe ture.
Man kan måske løse dette ved at skrue yderligere op for prisniveauet, men så stiger ulemperne også ved endnu flere aflyste ture. Ulempen ved dette modsvares langt fra af fordelen ved overflytning af ture til den kollektive trafik – simpelt hen fordi disse med dagens trafiksystem tager meget længere tid. Omvejskørslen uden om ringen betyder også, at miljøfordelene bliver mindre, hvis man betragter hovedstaden under et. Transport er nødvendigt for at samfundet kan fungere, og derfor er det netop vægtningen mellem fordele og ulemper, der værdisættes i samfundsøkonomiske analyser.
Gør man på den måde fordele og ulemper op, giver hidtidige forslag til et bompengesystem et lille samfundsøkonomisk overskud, hvilket dog ikke er nok til at finansiere og etablere systemet.
GPS-baseret road pricing løser problemerne
Et GPS-baseret system vil derimod kunne indrettes med km.-baserede varierende takster således at man undgår omvejskørsel og samlet set derfor kan regulere trafikken bedre. Institut for Miljøvurdering regnede sammen med DTU på et sådant system, der viste samfundsøkonomisk urentabilitet i 2005. Dog var der her modsat bedste bompengesystem samlet set forbedringer i fremkommeligheden i vejnettet. Og størrelsen heraf plus overflytning til kollektiv trafik var større end ulempen for bilister, der måtte droppe ture. Grunden til at systemet ikke var samfundsøkonomisk rentabelt var primært de store investeringsomkostninger. Beregninger for 2015 viste dog, at der her var overskud p.g.a. den forventede øgede trafik og trængsel i fremtiden.
Senere beregninger på DTU har imidlertid vist, at optimerer man prisniveauer geografisk og over dagen, så vil et GPS-baseret system allerede i dag kunne være rentabelt. Dette er ikke tilfældet for bompenge, selvom man optimerer dem. Men selvom man – hypotetisk – måtte finde et bompengesystem, der giver et lille samfundsøkonomisk overskud, så vil det stadig være langt mindre hensigtsmæssigt end et GPS-baseret system.
Mange grundige undersøgelser
Er dette alene postulater og bagsiden på en kuvert betragtninger? Nej indførelse af vejafgifter i København er et meget grundigt undersøgt emne. Første undersøgelse var Transportrådet i 1997, derefter Transportministeriet (2000) og FORTRIN projektet på DTU (2000). Anbefalingerne her var klare; et GPS-baseret system eller et multi-bom system var at foretrække. Disse blev undersøgt grundigt i AKTA-projektet (Københavns Kommune, DTU, Vejdirektoratet m.fl.), der bl.a. omfattede 500 forsøgsbilister, der kørte med GPS. AKTA er det største danske transportforskningsprojekt til dato. Konklusionerne var her baseret på faktiske målinger af bilisters valg over en længere periode. Efter AKTA gennemførte Tetraplan (m.fl.) i 2005 en analyse for Københavns Kommune af 12 mulige alternative systemer, herunder forskellige bom-systemer. Her blev Ørestadstrafikmodellen brugt til beregningerne. Billedet var klart – bompengeringe vil lede til uhensigtsmæssig omvejskørsel.
Ingen af de ovennævnte undersøgelser beregnede samfundsøkonomiske konsekvenser af vejafgifter. Men de 4 bedste alternativer – herunder to bomsystemer – blev i 2006 gennemregnet samfundsøkonomisk af Institut for Miljøvurdering (IMV) sammen med DTU. De to mest lovende systemer – et km.-baseret system og den såkaldte store bompengering – som vi har optimeret videre på.
Det Økonomiske Råd har også regnet på effekter af bompenge, men her var beskrivelsen af trafiksystemet meget aggregeret, således at den centrale problemstilling vedrørende omvejskørsel ikke indgik. Denne beregning viser dog, at der er positive arbejdsmarkedseffekter af bedre fremkommelighed, som ikke var medtaget i IMV beregningerne.
Mange forskellige projekter og organisationer har således analyseret konsekvenser af hhv. et km-baseret road pricing system og et bompengesystem. Konklusionerne af beregninger, der detaljeret regner på trafikeffekter, fraråder bompengeløsningen, mens de seneste analyser viser at et veldesignet GPS-baseret system kan være en fordel samfundsøkonomisk. Der er her tilmed mange afledte effekter, f.eks. smartere parkeringsbetaling som kan reducere driftsomkostningerne ved det eksisterende parkerings system. Et GPS-baseret system vil også løbende kunne måle trængsel i vejnettet og derigennem give dynamisk rutevejledning til bilister.
Mulige løsninger
Man kan have mange politiske og fordelingsmæssige argumenter for og imod vejafgifter. Der er f.eks. fordelingsmæssige effekter, der ikke indgår i de hidtidige analyser. De rige bilister får bedre fremkommelighed, de mindre rige må bruge mere tid på transport, borgere i centrum af København får miljøforbedringer. Road pricing sikrer at Hovedstadens vejnet, der har været underprioriteret i mange år, fungere bedre. Og road pricing kan også sikre finansiering til forbedringer af infrastrukturen. Men i virkeligheden kan det være at forbedringer af trafiksystemet (veje såvel som kollektiv trafik), hvor det samfundsøkonomisk er rentabelt, ville være bedre end at indføre road pricing. Desværre er der ikke regnet på dette. I den forbindelse kunne man opstille følgende fremtidsscenarier;
1) Fortsat tilsanding af trafiknettet i Hovedstadsområdet
2) Indførelse af road pricing uden følgeinvesteringer i trafiknet
3) Indførelse af road pricing hvor en del af provenuet bruges til anlæg af samfundsøkonomiske rentable projekter
4) Skattefinansieret anlæg af samfundsøkonomisk rentable trafikprojekter
Løsning 1 er selvsagt den mest uhensigtsmæssige. Løsning 2 er formentligt også uhensigtsmæssig, fordi der da skal lægges et højt prisniveau ligesom man afviser muligheden for at bygge samfundsøkonomisk rentable projekter.
Da road pricing lægger en dæmper på trafikvæksten vil investeringsbehovet i løsning 3 være mindre end i løsning 4. Men hvilken af de to løsninger, der rent samfundsøkonomisk er at foretrække, henstår i det uvisse. Grunden hertil er primært, at omkostninger til etablering og drift af et road pricing system skal opvejes mod de reguleringsmæssige fordele, som man får derved.
Men kernen er, at bompenge er en tvivlsom løsning
Kernen er, at såfremt man vil indføre et vejafgiftssystem, så er et GPS-baseret system at foretrække, mens det i hvert fald set ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt er tvivlsomt om bompenge bør indføres. I særlig grad, hvis brugen af provenuet allokeres efter politiske ”studehandler” (lidt til alle omegnskommuner), frem for efter samfundsøkonomiske kriterier.