dannet omkring Saturn.

Saturns ringe menes at være af resterne fra sammenstød af flere isfyldte legemer i kredsløb om planeten, og månerne er opbygget af stykker, som er blevet efterladt fra denne proces, mener to hold forskere, som har offentliggjort deres resultater i Science.

Ud fra mange års billeder og data om Saturns 14 kendte måner har forskerne bestemt deres størrelse, form og i mange tilfælde også deres masse og massetæthed.

De inderste måner har en meget lav massetæthed, omkring det halve af rent vandis. Deres størrelse og form tyder på, at de er dannet ved opsamling af materiale fra Saturns ringe.

Men månerne befinder sig i ringene eller tæt ved, hvor små partikler ikke kan smelte sammen ved tiltrækning. Derfor er månerne begyndt med en større massiv kerne med så stor tiltrækning, at den kan holde på partiklerne.

Beregninger og simuleringer har vist, at partikler fra ringen nemt kan blive tilknyttet større legemer, som har en massetæthed svarende til vands. Herved kan disse måner vokse, selvom de er forholdsvis tæt på Saturn.

Undervejs opnår månerne en størrelse som er to til tre gange større end deres faste kerne ved at blive dækket med et tykt lag af porøst materiale fra Saturns ringe.

Månerne Pan og Daphnis, der kredser i bælter i den ydre A-ring, er store nok til at gøre hullerne i ringene større. Her har de hurtigt opsamlet materiale. Mens månerne voksede, blev hullerne i ringen også større. De to Måner har nået deres nuværende, størrelse inden ringene har nået deres nuværende tykkelse.

Efterfølgende, da Saturns ringe er blevet fladtrykte til deres nuværende tykkelse på cirka 20 meter, har månerne igen opsamlet mere støv i et bælte rundt langs midten af Månerne. Det får dem til at ligne flyvende tallerkner.

Pan i hovedringen og Atlas i yderkanten af hovedringen er eksempler på måner, der ligner flyvende tallerkener. Pan og Atlas er cirka 20 kilometer i diameter og har et tykt bælte ved ækvator på mellem tre og fem kilometers højde.