Se animationen: DTU udvikler superlinse til at se ind i menneskeceller
En ny nanolinse kan se ind i menneskeceller uden at ødelægge dem. Hermed kan forskere følge livet inde i cellerne, når de leder efter årsagen til sygdomme eller undersøger, hvordan lægemidler virker. Det kan spare medicinforsøg på mennesker.
En ny superlinse i nanostørrelse udviklet af forskere på DTU skal give forskere nye muligheder for at studere livet inde i menneskets celler.
»Linsen skal kunne vise processerne inde i cellerne, uden at cellerne bliver forstyrret - og dermed uden at processerne bliver forvanskede. Det er ikke muligt med eksisterende udstyr,« siger adjunkt Alexandra Boltasseva, COM-DTU. Hun står i spidsen for forskningsprojektet.
Ulrik Darling Larsen, udviklingschef i virksomheden Chempaq, som arbejder på at udvikle systemer til undersøgelse af celler, har set nærmere på mulighederne i linseprojektet.
»Linsen vil gøre det muligt at få informationer, der i dag ikke er målbare. Det kan i bedste fald give mulighed for, at man kan afprøve medicin på celleniveau og se, hvad der sker, inden man skal afprøve det på mennesker. Så kan det hjælpe utrolig meget i lægemiddeludviklingen,« siger Ulrik Darling Larsen.
I dag må forskere og lægemiddeludviklere studere syge celler eller lægemidlers virkemåder ved at nedbryde cellerne og derefter kigge på komponenterne. Eller eksempelvis ved at afprøve medicin på mennesker uden at vide med sikkerhed, hvordan det virker på cellerne.
Ud over Alexandra Boltasseva deltager også forskere fra MIC-DTU, ledet af lektor Anders Kristensen. Forskerne har fået en bevilling på 4,2 millioner kroner fra Forskningsrådet for Teknologi og Produktion.
Forskerne forventer, at de med linsen bliver i stand til at afbilde strukturer på "nanoskopisk" niveau - som proteiner og enzymer - ned til omkring 50 nm.
Kunstigt materiale forstørrer
Nanoskopiske strukturer bliver i dag studeret ved hjælp af en type mikroskopi, der hedder SNOM (scanning near-field optical microscopy). Her skal tippen af mikroskopet helt tæt på det, der skal afbildes. Skal strukturer, f.eks. proteiner, inde i cellen studeres, skal cellen ødelægges for at komme tæt nok på, fortæller Alexandra Boltasseva. Desuden anvendes ofte tippe af metal, og det kan forstyrre molekylerne i cellen og dermed cellens funktionalitet.
»Biomolekyler er meget følsomme over for ændringer i det elektrokemiske miljø, der omgiver dem. SNOM-tippen kan påvirke miljøet, og det kan give et forkert billede,« siger Anders Kristensen.
Med superlinsen bliver det muligt at holde afstand til biomolekylerne.
»Molekylerne bliver ikke forstyrret af et fremmedlegeme. Så vi får mulighed for at vise et sandt billede af processerne i cellerne,« siger Anders Kristensen.
Linsen skal fremstilles i et helt nyt, kunstigt materiale, som forskerne udvikler ved at sammensætte to forskellige typer materiale f.eks. glas og sølv.
Hermed kan forskerne selv vælge, hvilke optiske egenskaber materialet skal have. Naturlige materialer, eksempelvis glas, har nemlig særlige optiske egenskaber, som begrænser hvor meget disse materialer kan forstørre. Med det kunstige materiale kan selv de mindste detaljer vises, fortæller Alexandra Boltasseva.
Målet er en prototype
Første udfordring bliver at udvikle materialet til linsen i en tilstrækkelig god kvalitet, fortæller Alexandra Boltasseva. Dette skal foregå i renrumsfaciliteterne på DTU. Herefter skal materialet integreres med en chip med såkaldte nanovæske-kanaler.
Disse bliver udviklet på MIC-DTU, hvor de bliver anvendt til forskellige analyser af biologiske molekyler. De kaldes derfor også "lab-on-a-chip".
Forskningsprojektet strækker sig over tre år. I den periode skal Alexandra Boltasseva med hjælp fra to ph.d.-studerende, som er tilknyttet projektet, dels udføre en del grundforskning, hvor de får styr på fysikken i linse-teknologien. Men målet er også at have en prototype klar, som de kan arbejde videre med.

Infografik:
Superlinse kan spare medicinforsøg





