Jeg har fulgt med i jeres debat om Higgs partikel og hvordan den endte med Einstein og GPS.
Jeg vil gå tilbage til artiklen der var indgangsvinklen til debatten.
Men i kvantemekanikken er det ikke muligt at indføre partiklernes masse direkte. Hvis man gør det, leder det til oplagt forkerte forudsigelser. Derfor har man indført den såkaldte Higgs-partikel, der ved sin tilstedeværelse i vakuum, gør det svært for partiklerne at bevæge sig.
Der er to ting der for mig er besværlig at få forenet i denne forståelse.
Påvirker H-partiklen også lysets gang i vakuum?
Gør den det, kunne det være den der får lyset til at rødforskydes, men det vil så få det ekspanderende rum til at forsvinde og dermed Big Bang, så det kan vel ikke være rigtigt.
Så er der den anden ting jeg tænker på. For bedre at forklare det bliver jeg nødsaget til at komme med et "billede"
Vi har en stor mængde af vand. Nede i vandet lægger vi et stykke plastik. Vi holder nu plastikket i to hjørner i en af siderne og trækker plastikket gennem vandet.
Vi vil nu kunne observere, at plastikket er nemt at trække gennem vandet, samtidig ser vi, at plastikket laver bølgelignende fænomener.
Nu tager vi plastikket i alle fire hjørner og omslutter noget vand, sådan at vi får en lukket "plastikpose" med x mængde vand i.
Så gør vi det samme forsøg som før, med at bevæge plastikket, nu som "pose" med x mængde vand i.
Nu observerer vi, at plastikket som "pose" med masse, er blevet en "træg" masse, som det koster mere energi at flytte end blot det løse plastikstykke.
Nu er det det spændende kommer. Tager vi og måler posens masse og regner ud hvor megen energi der skal til for at flytte den, opdager vi at der mangler noget. Hvad kan det være? Vandpartiklernes modstand på posen selvfølgelig.
Her opfører vandpartiklerne sig præcis som H-partiklen i des atomare verden.
Vi ser, at H-partiklen kan sammenlignes med vandpartiklerne, som godt nok også indgik i "posen", som opførte sig som en elementær massepartikel. Men kunne det tænkes, at de elementære massepartikler lige fra protoner og elektroner til kvarker, alle er partikler der indeholder H-partikler, som også er udenfor de elementære massepartikler og som påvirker de elementære massepartiklers bevægelse i vakuum.
Nu er vakuum så ikke længere vakuum, fordi det nu indeholder en partikel med masse, godt nok en meget meget lille partikel.
En partikel, der er en fuldstændig selvstændig partikel, fordi alle andre partikler (de elementære partikler) i universet består af den.
Men hvordan kan de almindelige elementære massepartikler dog bestå af denne specifikke massepartikel?
Der skal være noget som omslutter denne specifikke massepartikel og hvad anden end de energifelter vi kender og dem er der tre af.
1 Det elektriske
2 Det magnetiske
3 Det gravitationelle
I de elementære partikelers dannelsen ved vi med sikkerhed, at de to første energifelter indgår, men indgår gravitationsfeltet også i partiklernes dannelsen?
Vi må på en måde svare ja, fordi enhver elementær massepartikel fremviser gravitationelle kraftvirkninger. Det er hvad vi endnu i dag må anser som værende faktum. Derfor indgår gravitationsfeltet på en eller anden måde også i opbygningen af en elementær massepartikel.
Hvordan denne opbyggen sker, kan jeg på nuværende tidspunkt ikke helt få sat billede på, men de tre energifelter opfører sig på en måde, så de kan omslutte den specifikke massepartikel, på en lignende måde som plaststykket som "pose" omsluttede vandpartiklerne.
For mig kan de tre energifelter have tre tilstande.
1 fri tilstand (stråling)
2 lukkede (ikke partikel)
3 tillukkede (elementarpartikel)
I den frie tilstand bevæger energifelterne sig som stråling, præcis som plastikstykket der ikke havde omsluttet vandpartikler og derfor ikke var en "pose".
I den tillukkede tilstand opfører energifelterne sig som plastikket der var en "pose"
Så er der den lukkede. Denne tilstand kan sammenlignes med et plastikstykke, der på en eller anden måde sidder på en "plastikpose", som en vorte, der endnu ikke kan opfattes som en selvstændig "pose" Det vil sige et energifelt, der på en eller anden måde sidder sammen med en elementær massepartikel. godt nok omslutter nogle specifikke massepartikler. men som ikke er en selvstændig "størrelse". Man kan nærmest kalde den et "vedhæng" eller "barn" til elementarpartiklen.
Disse vedhæng har samme gravitationelle påvirkninger på omgivelserne som deres moderpartikel, men de manifesterer sig ikke på anden vis, da deres elektromagnetiske forhold er bundet til moderpartiklen.
Dette fænomen "mor-barn" partikel, kan være det der skaber det såkaldte "mørke stof" som jo kun kan konstateres gravitationalt.
Det var, hvad jeg i første omgang blot ville sige.
med venlig hilsen
Lars Kristensen
Utætheder skyldes uvidenhed og byggesjusk
Er mørkt stof en negativ tyngdekraft?
