Sønderborg vil være CO2-neutral

Inden 2020 skal byens udslip af kuldioxid være skåret ned med 75 procent - og i 2029 skal emissionen være lig nul

Af Majbrit Olsen, fredag 07. dec 2007 kl. 00:45

»Hva? pokker, er I andre ikke cyklet herhen?«

Udbruddet kommer fra en grinende Michael Holst, da han stormer ind med sin cykelhjelm under armen. Stabschefen for Innovation i Sønderborg Kommune har ikke noget imod at provokere lidt for at understrege kommunens vision om, at CO2-viseren skal stå på nul i 2029.

»Vi skal til at tænke anderledes uden at gøre livet alt for surt,« siger han.

Men det er langt fra kun cykler, der skal dække ambitionerne i den sønderjyske kommune. Barren er sat høj, og det er med vilje, forklarer Michael Holst. For at blive bemærket rundt omkring i den ganske verden, og dermed tilføre Sønderborg vækst, skal der store armbevægelser til. Derfor er visionen: Den private husstands energiforbrug skal halveres og CO2-udslippet reduceres med 75 procent inden 2020. Og senest i 2029 skal byen være CO2-neutralt.

Visionen har fået navnet Project Zero. Den konkrete plan for, hvordan målet skal nås, svæver stadig i den sønderjyske vinterblæst, men ideer er der mange af. For at få sat skik på ideer og initiativer, samarbejder Project Zero med det rådgivende ingeniørfirma Arup-Group.

Satser på geotermi og hybridbiler
Visionen blev født, da kommunen sidste år besluttede at profilere sig på intelligent energihåndtering. Project Zero er baseret på et samarbejde mellem bl.a. kommunen og flere fremtrædende virksomheder i området som f.eks. Danfoss og Dong Energy.

Ifølge Lotte Gramkow, der er projektleder i Project Zero, er det afgørende for projektet, at virksomhederne er med, da det skal bygges på den eksisterende viden og kompetencer, som de besidder.

»Der skal mange forskellige teknologier til, for at gøre vores vision til virkelighed. Geotermi, solvarmeparker og hybridbiler er blot nogle af dem. Det bliver et sammensurium af tiltag, der vil skabe CO2-neutraliteten,« mener hun.

»Vores vision er, at der skal være egentlige besparelser. Vi vil ikke købe aflad ved at købe CO2–kvoter eller plante Als til med skov,« tilføjer hun.

For kommunen drejer det sig først og fremmest om at finde et fælles værdigrundlag for, borgerne og virksomhederne, så alle arbejder på at nå målet. Derudover har kommunen planer om at vise sig frem som et godt eksempel, ved at energirenovere sine egne bygninger.

»Vi vil skrive ind i lokalplanerne, at det er bedre at bygge CO2-besparende privat- og erhvervsbyggeri. På sigt vil vi gøre det til et krav,« siger Michael Holst.

Forbruget skal kvantificeres
Et af de første initiativer, Project Zero er gået i gang med, er at definere en CO2-baseline: Der vil blive lavet en kvantificering af området, så forbruget af varme, elektricitet og vand bliver kendt. Det skal danne grundlag for Sønderborgs energiregnskab og CO2-belastning.

»Vores ønske er at komme helt ned på gadeniveau ved hjælp af et geografisk informationssystem, så vi kan se præcist hvor meget CO2, der bliver udledt fra både almindelige husholdninger og erhvervslivet,« forklarer Lotte Gramkow.

Det vil både inddrage borgerne, så de kan se, at besparelserne kan måles, og samtidigt afsløre præcis hvor der er brug for at gøre en indsats.

Sønderborg får eget klimasekretariat

- Sønderborg Kommune har oprettet et klimasekretariat, bestående af miljø- og planlægningsfolk fra kommunen. Klimasekretariatet skal bl.a. uddanne 108 pedeller og servicemedarbejdere fra kommunens skoler, plejehjem m.v. i energirigtig styring af bygninger.

- Hen over vinteren vil Project Zero få erhvervsklynger til at udvikle intelligent energi- og miljøhåndtering. De nye klynger skal bl.a. fokusere på vedvarende energi og software. Håbet er, at klyngerne kan finde et grundlag for konkrete energibesparelser.

- Havneselskabet A/S er i øjeblikket i gang med at udvikle et nyt havneprojekt i samarbejde med arkitekten Frank Gehry. Projektet skal demonstrere bæredygtig energiforsyning.



12. dec 2007 kl 09:33

avatar

Per A. Hansen

Ikke kun Sønderjylland.

I Ringkøbing-Skjern kommune har man tilsvarende planer - 100% VE. - med stort set de samme virkemidler, dog med hovedvægten på vindenergi.
Endnu er der mange løse ender som ingeniører med fordel kunne finde ud af i mellemtiden:
1. Det koster ca. 30 % at omdanne el til brint, men hvordan vil man lagre brint - og hvad er tabene ved lagringen? Fra udlandet har jeg set tal mellem 8-15%, men har ikke set noget tal for de danske planer.
2. Hvordan vil man lagre elenergien så man sikrer forbrugerne CO2-neutral strøm i alle døgnets timer?
3. Hvad skal den tunge trafik anvende som drivmiddel? Ikke alle kan som Michael Holst nøjes med at cykle.
4. Når man taler om 100% CO2-neutralitet, medregner man så evt. flyrejser?

Mvh
Per A. Hansen


Ny i debatten? Opret en brugerkonto