Når gravemaskinerne næste år sætter skovlen i jorden i Århusforstaden Skejby, er det begyndelsen til en ny epoke for Danmarks sygehuse. I dag er overfyldte sengeafdelinger og nedslidte bygninger virkeligheden på en lang række danske sygehuse. Men om bare få år vil det første af Danmarks nye hightech-sygehus rejse sig nord for Århus med e-mail ved sygesengene og robotvogne som stik-i-rend-drenge.

Efter Århus følger Odense, Aalborg, Taulov, Hillerød og Amager. I hvert fald hvis det står til tre af landets førende eksperter i sygehusbyggeri: Finn Sørensen, administrerende direktør i Creo Arkitekter, Helle Gaub, udviklingschef i Cowi, samt Michael Jensen, forretningschef for Sundhed i Birch & Krogboe.

På Ingeniørens opfordring er de tre fagfolk klar med en anbefaling til fremtidens hospitalsbyggeri: Ti nye sygehuse fra Aalborg til Amager.

»Det vil i høj grad medvirke til at bringe Danmark tilbage i det internationale førerfelt på sundhedsområdet,« siger Finn Sørensen.

Sygehuse for 90 milliarder
Regeringens erklærede politik er at nybygge halvdelen af landets sygehusareal i løbet af de næste ti år. 25 mia. kr. - svarende til en ny Storebæltsbro - er afsat til formålet i regeringens kvalitetsfond, og ifølge et udspil fra Venstre skal anlægsbeløbet vokse til 80-90 mia. kr., når driftsgevinster, salg af gamle sygehuse og sparede anlægsbevillinger regnes sammen.

Spørgsmålet er, hvordan de mange milliarder skal fordeles.

Endnu inden landets fem regioner og regeringen er nået til enighed om en byggeplan, kan Ingeniøren præsentere et bud fra de tre eksperter i sygehusbyggeri:

- Fire hospitaler på 250-300.000 kvadratmeter i Skejby, Odense, Aalborg og på Amager.

- Fire hospitaler på 150-200.000 kvadratmeter i Taulov, Næstved, Hillerød og Herning/Holstebro.

- To mindre hospitaler på 30-80.000 kvadratmeter i Himmerland og Sønderjylland.

- Omfattende renovering og tilbygning især i Slagelse, Herlev, Hvidovre og på Rigshospitalet i København.

- Pris: 46-53 mia. kr. til nye sygehuse, 15 mia. til renovering og 20 mia. til apparatur. I alt 81-87 mia. kr.

»Det vil være en fornuftig investering i Danmarks sygehusfremtid. Men da vi allerede har et stort efterslæb på bygningsmassen, kan meget mindre heller ikke gøre det, hvis politikerne vil bevare visionen om et hospitalsvæsen i verdensklasse,« siger Helle Gaub.

De tre eksperter fremhæver en række gevinster ved at investere i nye danske sygehuse.

»Man har lappet alt for meget i tidens løb. Når man kigger på, hvor meget man kan spare på driften ved at indrette et logistisk velfungerende sygehus, er der alt andet lige store fordele ved at bygge nyt,« siger Finn Sørensen.

Besparelse op til ti pct.
Som Ingeniøren tidligere har skrevet, kan nye norske sygehuse præstere driftsbesparelser på op til ti pct. bl.a. ved at indføre automatiske transportsystemer som rørpost og robotstyrede vogne til transport af alt fra blodprøver til vasketøj. Herhjemme har der derimod været eksempler på, at pladsmangel og ufleksible bygninger har forsinket indførsel af ny behandlingsteknologi som f.eks. de tonstunge MR-scannere.

»Der er ingen tvivl om, at nye sygehuse giver øget kvalitet i hele patientforløbet,« siger Michael Jensen.

Under alle omstændigheder er mange danske hospitaler i en bygningsmæssig forfatning, der skal forbedres, understreger byggeeksperterne, og i den situation er der store fordele ved at bygge nyt.

»De fleste af de gamle sygehuse er bygget på en måde, hvor man stort set ikke kan bygge om. Sengetårnene i f.eks. Odense og Haderslev har bærende tværgående betonskillevægge for henholdsvis hver 3,3 og 3,6 meter. Så er det umuligt at rømme etagen, når behov gør det nødvendigt,« siger Finn Sørensen.

»Nye sygehuse kan konstrueres, så man om 30 år kan jage en bulldozer igennem og indrette råhuset efter fremtidens behov.«

Nye hospitaler skal altså gøres fleksible - også selv om det øger prisen. Eksperterne mener ligeledes, at nybyggeri bør placeres på nye matrikler og ikke på de nuværende sygehusgrunde. Det skal give plads til udvidelser, spare udgifter til genhusning og sikre en byggeproces, som ikke forstyrrer den igangværende drift.

Større ambitionsniveau
Regionerne har i løbet af året fremlagt individuelle forslag til en ny hospitalsstruktur. Tilsammen foreslår regionerne seks nye hospitaler. Dem er eksperterne overordnet enige i, men de hæver ambitionsniveauet betragteligt med yderligere fire nye hospitaler i Taulov, Næstved, Hillerød og på Amager.

Trekantsområdets utidssvarende trængte sygehuse skal samles til et nyt centralhospital i trafikknudepunktet Taulov. Et nyt hospital i Næstved skal erstatte den nedslidte bygningsmasse i Region Sjælland. Og to nye hospitaler i Storkøbenhavn skal gøre op med Hovedstadsregionens satsning på renovering.

»Med de målsætninger regeringen lægger frem, bliver det nødvendigt at bygge nye sygehuse i hovedstaden. Det er urealistisk at nøjes med renoveringer for ti mia. i den klart mest befolkningstunge region, der samtidig har de mest nedslidte hospitaler,« siger Michael Jensen og tilføjer, at der er flere mulige scenarier for nybyggeri i Københavnsområdet.

Regeringen har netop sendt et ekspertudvalg på Danmarksturné for at gennemgå sygehusplanerne fra de fem regioner, som kun delvist lever op til regeringens ambitioner for fremtidens hospitaler. Først når ekspertudvalgets anbefalinger ligger klar i begyndelsen af 2008, tager regeringen stilling til moderniseringen af det danske hospitalsvæsen.