/energi

Dong er langt fra alene - hele EU giver den kul og gas

81 procent af alle planlagte kraftværker i EU skal brænde fossile brændstoffer. Derfor vokser den vedvarende energi kun minimalt i Europa, viser en international konsulentrapport.

Af Thomas Djursing, tirsdag 04. dec 2007 kl. 12:26

I 2004 dækkede vedvarende energi 6,2 procent af det europæiske energiforbrug. I 2005 steg tallet til 6,4 procent, og i 2006 udgjorde andelen kun 6,5 procent.

I samme periode har andelen af vedvarende energi i elsektoren ligget uforandret på 13,6 procent, fremgår det af en rapport fra det internationale konsulentbureau Capgemini, der har kortlagt den europæiske energisektor.

Den seneste slagregn af kritik mod det danske energiselskab Dong for at opføre et nyt kulkraftværk tæt på byen Greifswald i det østlige Tyskland indeholder en del af svaret på den langsomme udbygning af vedvarende energi. Ifølge Capgemini er Dong dog langtfra alene om at satse på kulkraft.

Fossile brændstoffer som kul tager hele 81 procent af alle planlagte investeringer i kraftværker i EU, viser rapporten, der sender en kraftig advarsel til Europas statsoverhoveder.

»Hvis fremtidige investeringer i nye kraftværker skal være i overensstemmelse med de europæiske klimamål, så er EU, de nationale regeringer og energiselskaberne nødt til at ændre deres politik,« fremgår det af rapporten.

Venstre: Helt i orden at bygge kulkraftværker
Den samme kritik optræder i angrebene på Dong, hvor den politiske opposition og flere miljøorganisationer, herunder Verdensnaturfonden, kalder det problematisk, at et statsejet energiselskab handler i modstrid med udmeldingerne på klimaområdet.

»Mens verden sadler om og satser på grøn energi, har Dong en bestyrelse, der består af en række fremtrædende danske erhvervsleder, som ikke følger med udviklingen. Hvis finansminister Lars Løkke Rasmussen ikke har de rigtige folk til at varetage ledelsen af Dong, må der ganske enkelt andre folk til,« siger WWFs generalsekretær Kim Carstensen til Ritzau.

Venstres energiordfører, Lars Christian Lilleholt, bakker derimod op om byggeriet af det nye kulkraftværk, fordi energien i kullet bliver udnyttet i langt højere grad end på ældre kulkraftværker.

»Det er naivt at tro, at man kan omstille sig til vedvarende energi fra den ene dag til den anden. Jeg vil klart opfordre Dong til at eksportere mere,« siger han.

Forsyningssikkerhed frem for alt
Ifølge Capgemini er en af de afgørende hindringer for at få udskiftet de fossile brændstoffer med vedvarende energi, at energiselskabernes har forsyningspligt.

Da de vedvarende energiformer endnu er for ustabile, tør energiselskaberne ikke satse tilstrækkeligt på eksempelvis vindenergi.

Ifølge Trygve Skjøtskift, ansvarlig for energiområdet i Capgemini, bliver udbygningen af vedvarende energi blokeret af en manglende udbygning af det europæiske elnet og problemer med at forudsige, hvornår de vedvarende energikilder producerer strøm.

»Eksempelvis kan private og bofællesskaber først for alvor begynde at levere strøm til nettet fra deres solceller eller vindmøller, hvis vi mere præcist kan forudsige, hvornår de leverer strøm. Eller hvis vi får bedre mulighed for at eksportere det til udlandet,« siger Trygve Skjøtskift.

Spanien og Tyskland fremhæves som mønstereksempler
Med de europæiske klimamål har EU-landene forpligtet sig til, at 12 procent af energiforbruget skal dækkes af vedvarende energi i 2010, mens andelen skal stige til 20 procent i 2020.

Selvom udviklingen går langsomt, har nogle lande taget opgave på sig, skriver Capgemini og fremhæver blandt andet Spanien og Tyskland.

I 2006 havde Spanien installeret 1,6 GW vindkraft, mens Tyskland havde installeret 2,2 GW.

Samtidig advarer Capgemini om et fortsat stigende elforbrug i Europa på 1,4 procent i 2006.



04. dec 2007 kl 21:16

Peter Madsen

Intet galt med kulkraftværk...

Selvom kul er et fossilt brændstof er der ganske meget af det - måske til tusind års forbrug. Skal det kul brændes af - må man dog stille et ufravigeligt krav. Værket skal være udrustet med såvel afsvovlings anlæg som "afkulningsanlæg" - der må altså ikke udledes CO2 fra forbrændingen til atmosfæren. Derimod må det gerne udledes til havet, for som verden er findes 99% af alt kulstof i jordskorpen som opløst CO2 i havet - og det vil næppe give noget problem at det vokser til 99.01 %

Hvordan ingeniørerne vil løse den praktiske side af sagen er for mig ligegyldigt, men løses skal det. Ellers er opførelsen af endnu et kulfyret kraftværk i lodret strid med al logik. At det er nogle procent mere effektivt end ældre værker ændrer ikke på at det vil forurene utilladeligt.



04. dec 2007 kl 22:18

jens Møller Andersen

De politiske rammebetingelser styrer valget af energikilder

Valget er ikke så svært for DONG for den tyske stat har valgt at forære selskaber der bygger kraftværker inden 2012 en stor mængde CO2 kvoter. Så dermed har den tyske stat opmuntret til at bygge kulkraftværker.

Ligeledes hvis man ser på priserne på brændsel, så koster naturgas inkl. omkostninger til udledning af CO2 langt mere end kul inkl. CO2 kvoteprisen. Da CO2 prisen er styret af den måde man politisk har valgt at uddele kvoter på er det også et politisk valg at man vil have kulkraftværker.


04. dec 2007 kl 22:34

avatar

Thomas Schoubye Poulsen

Hvorfor bygges det nye kulkraftværk?

Det har været meget fremme i medierne, at DONG bygger det nu famøse kulkraftværk i Tyskland, og diverse politikere har været forargende, mens andre har forsvaret projektet.

Byggeriet kan helt klart forsvares, hvis det skal erstatte et gammeldags stærkt forurenende kulkraftværk. Men skal det det?

Eller skal værket bygges for at erstatte tyske atomkraftværker, som visse politikere af uransalige grunde vil lukke? I så fald bidrages væsentligt til en forøgelse af CO2-udslippet, og dermed kan byggeriet så afgjort ikke forsvares. (Tidshorisonten for "afkulningsanlæg" som nævnt i forrige indlæg tør jeg slet ikke tænke på - hvis det en dag bliver muligt, tror jeg, at det er meget sent eller for sent.)

Er der nogen, der kan bidrage med hårde fakta om de tyske politiske rævekager, der ligger bag beslutningen om at opføre kulkraftværket? Jeg tror, at det er et spændende - men i den danske presse uberørt* - aspekt af sagen, som fortjener at komme frem i julelyset.

Venlig hilsen Thomas P. i Søborg

*uberørt: så vidt jeg har fulgt med! Korreks mig endelig, hvis jeg tager fejl.


04. dec 2007 kl 22:37

avatar

Thomas Schoubye Poulsen

Re: De politiske rammebetingelser styrer...

Tak til Jens Møller Andersen for - i det mindste delvist - at besvare mit spørgsmål i ovennævnte indlæg allerede inden jeg nåede at trykke på "Send".


04. dec 2007 kl 23:13

avatar

Troels Halken

Re: Re: De politiske rammebetingelser styrer...

Mener at have læst at det skal afløse et kk værk af tjernobyl typen herinde et sted, men kan ikke lige finde det.

Faktum er dog at medierne og politikerne er helt ude i hampen. Dong er et selskab som skal agere på markedsvilkår. Så længe Dong agerer efter de tyske regler i tyskland, så ser jeg ikke noget problem. Det kan ikke være Dongs ansvar hvilke rammer den tyske eller danske stat har sat op for energiområdet. Er der noget gal med rammerne, så ændre dem i stedet for at skyde skylden på den store onde kapitalist biks, som DR jo desværre har for vane. Offentlige selskaber skal ikke bruges til at føre politik med, det skal lovgivningen.

Pinligt, det er en ommer.

/TH


05. dec 2007 kl 10:11

avatar

Bertel Lohmann Andersen

Hvad kan erstatte kulkraft?

Hvis referatet er korrekt, så siger Capgemini, at EU investerer i fossile kraftværker og DERFOR vokser VE kun minimalt. Jamen hallo. Må vi ikke lige få at vide, hvilke VE kilder, der skal erstatte DONG's 1600 MW grundlast kraftværk i Greifswald eller E.on's 1100 MW kulkraftværk i Antwerpen? I TV-udsendelsen 21søndag fik vi kun ét alternativ: et kraftværk fyret med russisk gas. Hvem går ind for det ud over Gerhard Schrøder og hans venner? (Bortset fra to danske professorer, som sagde, at der er masser af ting man kan gøre i stedet. Hvilke?)
IEA ser overgangen til kul anderledes. IEA konstaterer, at verdens CO2 udsendelse i de sidste 25 år voksede med 1,61% pr år og verdens energiforbrug med 1,85% pr år, bl. a. grundet væksten i brugen af atomkraft. IEA bemærker med rette, at 1,61 er mindre end 1,85. Herefter skriver agenturet i WEO-2007:
This trend is projected to reverse in the Reference and High Growth Scenarios, as the share of nuclear power declines while that of coal rises. Her betyder Reference Scenario, at verden kører videre med den for tiden gældende politik. Hvis nogen vil se, hvad jeg har udeladt af manipulatoriske grunde (eller for at spare plads), så kan man se et 3 sider kort uddrag af WEO med sidehenvisninger til rapporten på www.reo.dk/Aktuelt.


05. dec 2007 kl 10:38

avatar

Holger Skjerning

Kul, kernekraft og CO2...!

Der kan - som det ses - siges meget for og imod et nyt, moderne kulkraftværk i Nordtyskland:
FOR:
*Det kan erstatte ældre, mere forurenende anlæg.
*Det kan medvirke til forskning, udbredelse og salg af tilsvarende kraftværker i bl.a. Kina m.m.m.
*Det kan være med til - politisk - at droppe Tysklands politiske afvikling af kernekraften.
IMOD:
*Tyskland er ikke nået samme "mætning" med vindkraft som Danmark, så de KUNNE udbygge vindkraften en del, - uden at det giver reguleringsproblemer på nettet. - Og købe danske vindmøller!
*Det burde være et moderne kernekraftværk, men det ville kræve lidt mere "politisk forarbejde", som DONG nok ikke er store nok til at stå for.
PS. Den nævnte "afkulning" af kulkraftværket skulle vist forstås som at pumpe røgen ned i havet, så CO2 opløses i vandet. - OK, men det kræver en havdybde, der er større end 400 meter, for at den komprimerede CO2 "bliver dernede". - Og metoden skaber desuden andre miljøproblemer.


05. dec 2007 kl 10:39

avatar

Bertel Lohmann Andersen

Erstatte kk?

Troels mener at have læst, at DONG's værk skal erstatte et KKV af Tjernobyl typen. I Greifswald var der et KKV af sovjetisk type, dog ikke Tjernobyl med en såk. VVER trykvandsreaktor. Fire enheder på hver 400 MW startede hhv. 1974, 1975, 1978 og 1979 og blev alle lukket "nach der Wende" i 1990. Flere af samme type men nyere og bedre var planlagt, én under bygning og nået ret langt. Andre steder i Østeuropa (Ukraine, Tjekkiet, Slovakiet) er den type værk blevet opgraderet med vestligt sikkerhedsudstyr. Men her valgte man altså at dreje nøglen om på områdets største arbejdsplads. Som kompensation oprettedes SynergiePark LubminerHeide, for hvilket udmærkede projekt jeg for 8 år siden under et besøg fik en farvestrålende reklametryksag. Masser af billeder af sol og vind! Hvad er der mon kommet ud af det, siden de tyske myndigheder nu har givet tilladelse til at bygge kulkraft?


05. dec 2007 kl 10:40

Preben Birr-Pedersen

Fagforening eller græsrodsbeværelse?

Er jeg medlem af en fagforening eller en ny ideologisk græsrodsbevægelse? Med all de mange medlemskaber, som tegner vores hverdag, kan man jo nogle gange komme i tvivl om hvad man egentlig har meldt sig ind i. Selv samme forvirring viste sig søndag aften, da Ingeniørforeningsformanden, Lars Bytoft, i DR’s udsendelse ”21 Søndag” gjorde sig til talerør for kampen mod højeffektive kulkraftværker - "den værste vej man overhovedet kan gå".

Ifølge Lars Bytoft er DONG Energy i gang med at eksportere klimaets ødelæggelse til den tyske by Lubmin, ved at bygge et stort kulfyret kraftværk. DR inviterer IDA's formand ind for at give et ideologisk udfald mod kulkraft en faglig legitimitet. Nu kan man selvfølgelig sige meget om kul, at den bidrager til forsyningssikkerhed, og at det er billigt, men den udleder desværre også en masse CO2. Men at et kulkraftværk mere i Tyskland (eller et andet sted i den store EU verden) betyder, at den samlede CO2 udledning kommer til at stige i EU, er grundlæggende forkert.

Den samlede mængde CO2 i den kvotebelagte sektor er begrænset til det antal af CO2-kvoter, som udstedes. Det har ingen betydning for den samlede CO2-udledning (og dermed klimaet) om der bygges 10 eller 20 flere kulkraftværker i Tyskland. Hvis der kommer nye kulkraftværker vil CO2-prisen stige, hvilket vil gøre andre gamle kulkraftværker urentable og fremme deres lukning.

Hvis Greifswald fortsætter den danske tradition med at bygge verdens mest effektive kulkraftværker, vil den øgede effektivitet alene bidrage til lukning af gamle ineffektive kraftværker. Selv Det Økonomiske Råds særlige vismand for miljøøkonomiske spørgsmål Eirik Schröder Amundsen siger i Børsen d. 4. december, at det er urealistisk at forestille sig en nær fremtid uden en betydelig andel af kul i den europæiske energiforsyning. Det er derfor til fordel for den tyske klimamålsætning af få erstattet eksisterende kulkraftværker med mere effektive kraftværkstyper.

Nøgleordet er dermed CO2-kvotesystemt. Kvotesystemet er et "Cap-and-Trade" system, hvilket betyder, at man sætter en samlet maksimum mængde for CO2-udledning indenfor en given periode. En kvote svarer til retten til at udlede et ton CO2. Prisen på en kvote vil afhænge af reduktionsomkostningerne. Systemet sikrer dermed både at der nås et forud defineret mål for CO2 emissionsreduktion samt at dette mål nås på den mest omkostningseffektive måde: Hvis virksomhedernes reduktionsomkostninger ligger under kvoteprisen kan det svare sig at reducere CO2- emissionerne, ellers er det mere økonomisk fordelagtigt at købe kvoter.

Preben Birr-Pedersen,
Civilingeniør, M.IDA, Fredericia


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk