Sort hul er større, end Mælkevejen tillader
End ikke den største stjerne i Mælkevejen vil kunne skabe et stellart sort hul på størrelse med et nyopdaget sort hul, der slår alle galaksens rekorder. Astronomerne mistænker en fremmed stjerne for at have været på rundtur.
Stellare sorte huller dannes, når moderstjernen eksploderer som en supernova. Herved efterlades et objekt med så kraftig tiltrækning af selv ikke lyset kan undslippe dets tiltrækning. En stor del af dens gas bliver blæst af og indfanget af det sorte huls kraftige tiltrækning.
Læs mere om
Dokumentation
I astronomiens verden holder rekorderne væsentligt kortere end i atletikkens. I slutningen af oktober fandt astronomerne det hidtil tungeste sorte hul i Mælkevejen efter en stjerne med en masse 16 gange Solens i galaksen M33.
Nu er den rekord allerede slået. Nej, ikke blot slået. Rekorden er trampet til stjernestøv med næsten faktor to.
Den nye mesterskabsindehaver er et sort hul ved en stjerne i den uanseelige irregulære IC-10-galakse 1,8 millioner lysår fra Jorden og med en masse på mellem 24 og 33 gange Solens.
Opdagelsen er blevet offentliggjort i Atrophysical Journal Letters i en artikel med Andrea Prestwich fra Harvard-Smithsonians Center for Astrofysik som førsteforfatter.
Nyopdagelsen viser, at når de sorte huller formes fra døende stjerner, kan de blive meget større, end astronomerne hidtil har antaget.
Faktisk trodser det nye sorte hul ligefrem astronomernes videnskabelige fundats.
Stjerne med anden kemi
Computerberegninger viser, at end ikke de største stjerner i Mælkevejen vil efterlade sig huller på mere end 15 til 20 gange Solens masse.
Og selv hvis sådanne stjerner begynder med en masse på 100 gange Solens, vil de tabe det meste ved vinde og supernovaeksplosionen, der afslutter stjernen liv.
Astronomerne tror, at det rekordstore sorte hul ved IC-10 måske er dannet ud fra en stjerne med en anden kemisk sammensætning end dem, vi kender i Mælkevejen.
Analyser tyder på, at hvis stjernen havde en lavere brøkdel af de elementer, der er tungere end helium og brint, så vil der blive tabt mindre masse før supernovaeksplosionen.
Baby i forhold til supermassivt sorte huller
Sådanne stjerner kan have eksisteret tidligt i Mælkevejens historie. Det betyder, at der i dag også findes sådanne tunge stellare sorte huller i vores egen galakse - vi har blot endnu ikke opdaget dem.
Selv om det stellare storte hul ved IC-10 nu har rekorden, er det dog blot en baby sammenlignet med sorte huller, der findes midt i store galakser.
De er blevet formet tidligt i universets historie ved en hidtil ukendt mekanisme og har masser på millioner eller milliarder gange Solens. De kaldes derfor også for supermassive sorte huller.
