Forskere fra Nano-Science Centeret ved Københavns Universitet skal koordinere et nyt projekt, som skal studere, hvordan enkelte molekyler kan indgå i elektroniske kredsløb.

Nano-centret i hovedstaden er det første herhjemme, som får sådan en rolle i et projekt under EU's nye forskningsprogram, det 7. rammeprogram.

Bevillingen til forskningsprojektet "Single", der løber over tre år, er på 18 millioner kroner.

»Det handler om at få et helt elektronisk forløb ned på et enkelt molekyle [-] at kunne kontrollere elektroners bevægelser på enkeltmolekyleniveau,« fortæller koordinator på projektet og leder af Nano-Science Centeret på Københavns Universitet, Thomas Bjørnholm.

Forskergruppen forsøger i dag at sætte flere ledninger på et enkelt molekyle, sende strøm igennem og registrere, hvordan molekylet reagerer.

»Potentialet er, at vi kan lave fantastiske nanomaskiner og for eksempel lave solenergi om til kemisk energi gennem kunstig fotosyntese,« fortæller Thomas Bjørnholm.

Gruppen bag ansøgningen anses for at være de bedste i Europa og blandt de bedste i verden, men Thomas Bjørnholm tvivler alligevel på, at revolutionen sker inden for de tre år, projektet løber.

»Men det sker jo en dag. Vi kan komme et skridt videre. Det er en lang rejse, men vi er begyndt,« siger han.

Selve det at skifte en halvlederkrystal ud med et organisk materiale er et paradigmeskift inden for elektronikkens verden. Eksempelvis erstatter organiske polymerer silicium-krystaller i de elektroniske komponenter i fremtidens fladskærme og elektroniske prismærker.

»Man kan i dag lave elektroniske komponenter med mange molekyler. Vi går til grænsen for at undersøge, hvor meget man kan lave med et enkelt,« siger Thomas Bjørnholm.