Risø tvivler på dansk nano-solcelle
Seniorforsker Frederik Krebs fra Risø er meget skeptisk over for, om det kan lade sig gøre at sætte nano-flager i produktion, så de bliver til billige, højtydende solceller.
Læs også
De vil kunne udnytte verdens reneste energikilde, solen, dobbelt så effektivt og desuden til en væsentlig lavere pris. Sådan lyder noget af karakteristikken af et muligt solcelle-gennembrud foretaget af nanoforsker Martin Aagesen på Nano-Science Center på Københavns Universitet.
Halvlederen består af nanosmå skove af såkaldte nanoflager med en perfekt krystallinsk struktur så tæt, at al sollys ikke kan slippe væk. Dertil kommer, at teknikken overflødiggør behovet for dyrt, rent silicium, som klassiske solceller er bygget op af.
Forskningen af de danske nano-solceller har været underlagt et peer-review, som netop er blevet offentliggjort i Nature Nanotechnology.
Seniorforsker på Risø med speciale i nye solcelleteknologier, Frederik Krebs, mener dog, at teknikken bør sættes under en skæppe. Han er meget skeptisk over for, om man vil kunne fabrikere solceller, som Martin Aagesen påstår.
»Der er rigtigt langt fra disse resultater til en solcelle. Ja, han kan lave små plader på en overflade - men der er stadig langt til de små soldrevne havelamper fra Silvan,« siger Frederik Krebs.
Martin Aagesen vedkender, at der er langt fra idé til produktion, og han forventer, at den første virksomme prototype vil kunne lave strøm inden jul. Men han peger på, at hans solceller også vil adskille sig fra de traditionelle ved at anvende halvlederen galliumarsenid.
»Galliumarsenid er virkelig dyrt, betragteligt dyrere end silicium, men det er det bedste materiale til solceller, og når vi kun bruger det i nanomængder, kan vi stadig gøre det billigt og samtidig bedre,« fortæller Martin Aagesen.
Denne idé, mener Frederik Krebs, er lødig nok på papiret.
»Men det der er vigtigt er, om det er realiserbart, og det tvivler jeg på, at det er. Også inden jul,« siger Frederik Krebs.






