NKT udvikler silikone, der kan suge vand
Katetre næsten uden bakterier og bedre kontaktlinser til spædbørn født med dårligt syn. Det er blot nogle af de anvendelser, som NKT-selskabet Nanon stiller i udsigt, efter det for første gang er lykkedes at imprægnere silikone med en hydrogel.
NKT-virksomheden Nanon har udviklet en ny metode til at behandle silikone, så materialet kan få helt nye egenskaber og anvendelsesområder.
Metoden indebærer, at silikonen imprægneres med steril hydrogel, som er en blanding af vand og polymerer, og det kan man f.eks. bruge til at producere bedre kontaktlinser.
»Kontaktlinserne kan blive endnu mere vandholdige men beholder samtidig deres høje permeabilitet, som giver øjet endnu bedre muligheder for at ånde, samtidig med at kontaktlinsen føles behagelig. Det medfører, at der kan gå meget længere tid end de 30 dage i dag, før man behøver at skifte dem,« vurderer projektleder og ph.d. Martin Alm, der har udviklet metoden for Nanon.
Kontaktlinserne vil med fordel kunne bruges til spædbørn født med synshandikap, f.eks. grå stær. Spædbørn har nemlig svært ved at beholde et par briller på og får nemt øjeninfektioner med dagens linser, som ofte skal skiftes.
Færre bakterier på katetre
Det, at man kan imprægnere silikone med hydrogel, er helt nyt. Silikone skyer nemlig vand og alle andre materialer - det er hydrofobt - og det er både materialets forbandelse og velsignelse.
Handymænd og husmødre har sikkert mange gange oplevet, at silikonen på den ene side var nyttig til at lukke fugerne med, men at materialet på den anden side var umuligt at male på.
Men med Nanons metode er det muligt at fastlåse hydrogeler, der suger vand, i silikonen. Hidtil har man kun kunnet overfladebehandle silikonen, men dette er ikke uproblematisk, fordi silikonen så at sige kan "vende sig om", så det materiale, man blander med, er lukket inde i silikonen i stedet for på overfladen. Populært sagt kan silikonen blande sig med alle materialer, mens man ikke kan få andre materialer til at blande sig med silikone.
Nanon benytter i processen såkaldt diffusion, hvor kuldioxid (CO2) bruges som hjælpesolvent under højt tryk sammen med det stof, man vil imprægnere silikonen med.
Når trykket lettes og CO2'en igen bliver til gas, efterlades hydrogelen i de små porer i silikonen.
»Lærebøgerne siger, at det er umuligt at få hydrogelen ind på denne måde. Man kan ikke gøre det med traditionel vådkemi eller andre måder. Men det er altså lykkedes for os at ændre på silikonens egenskaber,« fortæller Martin Alm.
Den nye type silikone bliver også meget bedre til implantater.
»Når vi kommer eksempelvis hydrogel ind i silikonen gennem imprægneringen på katetre til urinvejene, vil det øge den positive måde, kateteret arbejder sammen med kroppen på, biokompabilitet, og det vil mindske risikoen for biofilmdannelse og dermed infektioner,« siger Martin Alm.
Desuden vil det sandsynligvis også mindske risikoen for, at det vokser sammen med kroppen. Imprægneringen gør også, at man kan fiksere sølvpartikler (der bruges som bakteriedræbende middel) i kateteret, så de afgives langsommere til kroppen.
Men kontaktlinser og katetre er blot to af applikationsmulighederne med den nye metode.
Mulighederne er i princippet uendelige, fordi silikone bruges i forskellige variationer i et utal af applikationer i industrien på grund af sine mange gode egenskaber som eksempelvis dets fleksibilitet og elasticitet, at det er meget iltgennemtrængeligt og som sagt vandafvisende.
Fornuftigt ræsonnement
Lektor i kemi på DTU, Rolf W. Berg, mener, at NKT's metode lyder meget fornuftig.
»At lærebøgerne ikke siger noget om det, betyder blot, at de pågældende forfattere ikke har tænkt på det. Der er ikke noget i Nanons ræsonnement, der støder mig,« siger han.
Ingeniøren har forgæves ledt efter virksomheder, for hvem Nanons metode til at behandle silikone med, kunne være interessant, men ingen har ønsket at udtale sig af frygt for, at de afslørede forretningshemmeligheder.






