Det kræver en samling europæiske ledere af den helt rette jernstøbning, hvis de grønne målsætninger for unionen skal blive til virkelighed i 2020.

En afgørende sten på vejen er energisektoren, der har investeret 80 procent af sine midler i CO2-tunge kraftværker, der fyrer med kul og gas.

Investeringerne fremskynder en udvikling, der går stik mod Den Europæiske Unions bestræbelser på at fremme vedvarende energi, fremgår det af de foreløbige konklusioner i en energirapport fra det internationale konsulentbureau Capgemini.

Ifølge rapporten er energisektorens investeringer blot en af en lang række udviklingstendenser frem mod 2020, som trækker mod et varmere globalt klima.

Urealistisk at elforbruget vil falde eller stabilisere sig
I marts 2007 blev EU's medlemslande enige om at skære 20 procent af energiforbruget og CO2-udledningen inden 2020, samt øge andelen af vedvarende energi med 20 procent inden 2020.

Men ifølge Capgemini er det urealistisk at tro, at elforbruget vil falde eller stabilisere sig om 13 år, og uden en større andel af energiinvesteringen lagt på vedvarende energi er målet svært at nå.

»Tidsrammen er meget kort til at bygge CO2-frie kraftværker, foretage CO2-udskillelse til en fornuftig pris, renovere bygninger og huse og skifte fra de nuværende biler til en flåde af elbiler,« skriver Capgemini.

Udviklingslandene kører frem for fuld damp
Selvom vi opfylder vores nok så ambitiøse klimamål i Europa, så står verden over for en enorm opgave med at tage CO2-presset af den tredje verden.

For olieforbruget ser Capgemini to modsatrettede tendenser. I Europa vil vi langsomt sænke vores olieforbrug i takt med indførelsen af mere vedvarende energi. Men i udviklingslandene vil energiforbruget stige kraftigt, fordi indbyggerne vil påtage sig en stadig mere vestlig livsstil og en fortsat stor eksport af varer til vesten.

Det vil få olieforbruget blandt udviklingslande og nye økonomier i vækst til at udgøre 46 procent af forbruget i 2012 i modsætning til 42 procent i dag.