Midt i jublen over at forskere har knækket det etiske dilemma i stamcelleforskningen, og frembragt stamceller på baggrund af hudceller, begynder udfordringerne i den nye teknik at tårne sig op som uoverkommelige bjergtoppe.

Der er nemlig langt fra at sidde med stamceller i sin petriskål til at opfinde ny medicin og udskifte sygt væv hos mennesker.

»Selv om vi har denne vidunderlige nye kilde til celler, løser det ikke problemet med at få dem ind i kroppen,« siger James A. Thompsen fra University of Wisconsin til New York Times.

Han er leder på et af holdene, der har udviklet stamcelleerstatningen, og var den første, som fik succes med at isolere fostres stamceller for omkring et årti siden.

Skal vi vente 70 år på, at stamceller udvikler Alzheimer?
De to største potentialer i stamcelleforskningen er dels at udvikle nyt væv til patienter, dels at undersøge stamceller, mens de udvikler sig for at finde en kur mod sygdomme.

Med stamcellerne håber forskerne nemlig at skabe hjerneceller eller hjerteceller, men det er endnu svært at få cellerne til at udvikle sig i en bestemt retning.

Israelske forskere har dog så sent som i denne måned fået en bedre forståelse af, hvorfor undertrykkelsen af et bestemt gen fører til et mentalt handicap. Men det er uklart, om det mere er undtagelsens end reglen.

Spørgsmålet er eksempelvis, om et neuron fra en Alzheimer-patient skal sidde 70 år i en petriskål, før den udvikler sygdomme og kan undersøges af forskerne. Og er stamcellerne nødt til at interagere med andre celler, for at en sygdom kan studeres?

Det er åbne spørgsmål, men et mere overordnet lukket spørgsmål er, om teknologien kan tilbyde noget nyt til forskere, der allerede har en række værktøjer til at regne årsagerne til sygdomme ud.

Og selv med viden om årsagerne til en sygdom er der ingen garanti for, at der kan udvikles en behandling. Nervesygdommen Huntington Chorea blev opdaget i 1993, men der findes stadig ingen kur.

Nye celler risikerer at blive til svulster
At fremstille væv der kan erstatte syge organer er heller ikke problemfrit. I den menneskelige krop kan nye celler blive til svulster. Derfor arbejder forskerne eksempelvis på at dele stamcellerne ind i specifikke celler.

For eksempel er det lykkes at fremstille neuroner, der skaber dopamin og muligvis kan bruges mod Parkinsons.

Men selvom der er en række udfordringer ved teknologien, er potentialet stort, mener flere videnskabsfolk.

»Det er spændende, skelsættende og stort – helt ærligt tror jeg, at det muligvis er på Nobelpris-niveau,« siger dr. Kenneth R. Chien, der er direktør for Harvard Stem Cell Institutes kardiovaskulære afdeling.

»Men der er stadig meget arbejde forude,« siger han.