Når danske forskere ansøger om at bruge supercomputere til at effektivisere deres forskning, kan de ligeså vel slå plat og krone i stedet for at bruge deres tid på at forfatte en mere velargumenteret ansøgning.

For sådan er forholdene herhjemme, og miseren skyldes haltende investeringer i supercomputere, lyder det fra universiteter og Dansk Center for Supercomputing, der årligt uddeler politiske rammebevilling til de universiteter, der ansøger om midler til forskning med supercomputere.

»Når det gælder investeringer i forhold til befolkningens størrelse, så ligger vi absolut i bund i forhold til alle de lande, vi ellers sammenligner os med – det meste af Europa. Sverige bruger flere penge end os, og Norge, som er befolkningsmæssigt mindre end Danmark, bruger væsentligt flere penge på supercomputere,« siger centerleder Rene Belsø, Dansk Center for Super Computing.

Joshua Kleist, ekspert i supercomputere på Aalborg Universitet bakker op om udsagnet.

»Cirka halvdelen af alle ansøgninger til forskning gennem supercomputing bliver afvist, fordi der ikke er penge nok. Vi er taknemmelige for, at vi nu har fået en supercomputer i Aalborg, og at vi nu er med i Dansk Center for Super Computing. Det bringer en masse med sig. Efter at vi har offentliggjort nyheden, har syv til otte forskningsgrupper henvendt sig til os i Aalborg for at få lov til at bruge noget af kapaciteten. Det er et lokalt behov, som vi ikke vidste noget om, da vi ansøgte,« siger han.

Forskere tør ikke søge midler til supercomputere
Der er en selvforstærkende nedskalering i den ansøgningsmekanisme, der virker i Danmark. Politikerne afsætter en bevillingsramme, der afspejler det behov, de hører om fra forskerne.

Men derved får de folkevalgte ikke den rette information. For forskerne holder igen, når de ansøger. De tænker på, hvor stor en årlig rammebevilling, politikerne har givet. Derpå søger de om at få del i nogle af pengene til et konkret projekt. Og de tager ikke munden for fuld, for så risikerer de slet ingen penge at få.

Det er bedre at søge om lidt mindre og så være mere sikker på dog at få nogen penge, lyder argumentet

»Man prøver at søge på den mest fornuftige måde. Det er bedre at få lidt end ingenting,« siger Joshua Kleist.

Rygere finansierer AAU´s supercomputer
I tilfældet med Aalborg Universitets nye supercomputer var der slet ikke penge nok fra politikerne. Aalborg Universitet måtte også spæde til, og selv da det var sket, var der ikke nok til det projekt, der var planlagt. Redningen kom fra Obel-fonden, der gav det sidste.

Det er penge, der kommer indirekte fra Danmarks rygere.

Projektet i Aalborg går ud at modellere og simulere radiobølgers udbredelse i for eksempel bygninger. Den nødvendige, virtuelle model kræver voldsom computerkraft.

»Vi må jo erkende, at vi prioriterer primært eliten, men vi må også tage hensyn til underskoven. Ellers er der jo ingen, der kommer frem,« siger Rene Belsø fra Dansk Center for Super Computing.

Men hvis man nu brugte lige så mange penge på supercomputere som andre lande, ville der så være forskningsprojekter nok i Danmark til at udnytte kapaciteten?

»Ja, der er masser af projekter. Der er et kæmpestort potentiale,« siger han.

Sakker bagud
I Danmark gives bevillinger ikke – i modsætning til andre lande – til supercomputercentre. Penge gives kun til konkrete forskningsprojekter, der som betingelse skal anbringe pengene i et af de fem supercomputing centre.

Rene Belsø mener dog, at den nye regering måske er mere opmærksom på, at danske forskere har et stort, udækket behov for supercomputere.

»Det gælder over hele linien, at vi er ved at blive bagud i den videnskabelige evolution. Den generelle videnskabelige metode drejer mere og mere over imod simulering og modellering. Vi går glip af muligheder, vi ellers kunne have. Og i Danmark har vi jo topforskning, der for eksempel nævnes i Nature,« siger han.

Rene Belsø fremhæver et gennemført DTU-forskningsprojekt, som har udforsket de proteiner, der går amok, når folk lider af Alzheimers syge.

Et andet eksempel er oplagring af brint. Ved at simulere molekyler i platinsvamp har man på DTU fundet en bedre og langt mindre energikrævende metode til at spalte vand i brint og ilt end den, der kendes i dag. Det giver nye perspektiver for oplagring af vindenergi i brint.

Supercomputer-forskning opdager vejsidebomber
I USA har en amerikansk matematiker, Joshua Farley, netop fået en pris for at forbedre amerikanske soldaters overlevelse i Irak og Afghanistan – ved hjælp af forskning på en militær supercomputer.

De sensorer, som findes i militærkøretøjer og fly, er blevet forbedret sådan, at de opdager 75 procent flere vejsidebomber end før.

I sin forskning genskabte matematikeren et virtuelt irakisk landskab med modeller af huse, mennesker, vejbelægninger, grøfter – og flysensorer, og udførte en lang række forsøg, som mundede ud i en anden indstilling af sensorerne. Derved er de fleste falske alarmer undgået, og sensorerne opdager nu 90 procent af alle vejsidebomber.

Den danske bevillingsramme er for tiden på cirka 15 millioner årligt, som udelukkende er til nyanskaffelser af supercomputere. Dertil skal lægges et lige så stort beløb til drift, dvs. strøm, it-folk, husleje med mere. Denne halvdel tages ud af universiteternes budgetter. Hertil kommer – når det er nødvendigt – bidrag fra private fonds.

Man skal ikke forvente, at supercomputere kan bruges til anden forskning, når de bevilgede projekter er forbi.

»Når en supercomputer er tre år gammel, skal den smides ud. Så bliver den for dyr i strøm i forhold til, hvad man ellers kunne få af nyt udstyr,« siger Rene Belsø fra Dansk Center for Super Computing.