/transport

Seks besvimede efter ny ulykke under Airbus-test

Mindre end en uge efter at en test af et Airbusfly gik alvorligt galt, skete det igen. Seks personer besvimede, og to fik alvorlige kvæstelser, fordi flyet mistede kabinetryk.

Klik for at se billedet i stort

Sidste torsdag kørte en løbsk Airbus 340-600 ind i en støjmur under motortest i Toulouse.(AP Photo/Remy Gabalda)


Læs mere om

Af Birgitte Marfelt, torsdag 22. nov 2007 kl. 12:24

Endnu en test af et airbusfly gik galt, da kabinetrykket faldt så voldsomt i en A330, at seks passagerer besvimede og to pådrog sig alvorlige kvæstelser. Ifølge ABC Online er der tale om skader på rygsøjlen og skader på trommehinder.

Ulykken skete i går, nær Airbus’ hovedkvarter, sydvest for Toulouse og i alt var ti mennesker ombord på flyet, tre af dem i cockpittet, da ulykken skete.

»De syv andre bevægede sig mellem cockpit og kabine, da trykket pludselig faldt voldsomt,« siger en Airbus-talsmand ifølge flere internationale medier.

De, der stod op, kunne ikke nå maskerne tidsnok og besvimede på grund af iltmangel.

Flyet, der var ved at blive testet før aflevering til Air Mauritius, dykkede hurtigt til en højde, hvor det var muligt at trække vejret uden iltmasker og landede uden problemer i lufthavnen i Toulouse.

Airbus er gået i gang med at undersøge, hvad der skabte det voldsomme fald i kabinetrykket.

Endnu er man ikke kommet nærmere på en forklaring af sidste uges test-ulykke, hvor 10 mennesker blev såret.

Under en motortest på jorden ramte en Airbus 340-600 sidste torsdag en støjmur. Flyet, der er totalskadet, kvæstede en person, der stod på den anden side af muren og flere om bord på flyet.

Flyet skulle have været leveret til Etihad Airways i Emiraterne.



22. nov 2007 kl 12:51

Niels Dreijer

Flyfald.

Det er ikke troligt, at et Airbus-fly bare "faldt" (...faldt hurtigt til en højde...).

Det dykkede utvivlsomt under fuld kontrol i henhold til de almindelige procedurer for trykfald, og det er formentlig det, som har medført kvæstelser på de passagerer, som ikke var fastspændt.

Til orientering var kabinetrykket heller ikke "voldsomt" som påstået i artiklens brødtekst (...hvad der skabte det voldsomme kabinetryk...). Det var tværtimod meget lavt, sådan som det også fremgår af citatet fra Airbus.

Det er kedeligt, at denne slags åbenlyse fejl efterhånden er standard i Ingeniørens historier. Det undergraver troværdigheden.

Med venlig hilsen
Niels Dreijer


22. nov 2007 kl 13:08

avatar

Thomas Djursing

Fra journalist

Der er selvfølgelig tale om et voldsomt fald i kabinetrykket og ikke et voldsomt kabinetryk. Det fremgår også overalt i artikelen på nær et enkelt sted, hvor en fejl har sneget sig ind. Det retter vi naturligvis.

Om Airbus-flyet "faldt" til en højde eller "dykkede" til en lavere højde er en sproglig diskussion om, hvad der er mest korrekt, men ordet dykkede er mest præcist, da piloten i tilfælde af trykfald foretager en aktiv manøvre for at komme ned i lavere luftlag.

MVH Thomas Djursing, journalist på Ingeniøren.


22. nov 2007 kl 14:22

avatar

knud nielsen

Besvimet

Airbus Tivoli - nye standarder for underholdning.

Konkurrenterne morer sig dog nok mest.


22. nov 2007 kl 17:52

Jens Christian Smidemann

Re: Fra journalist

Mens du er ved at rette fejl bød du måske udskifte din computer. Den kan ikke finde ud af om forholsordsleddet om bord er i et eller to ord. Det er nu engang to.

mvh. Jens


22. nov 2007 kl 19:31

Niels Dreijer

Ingen diskussion.

Jeg ved ikke, hvad et fly skulle "falde" over oppe i luften.

Det dykker (under kontrol) eller styrter (ukontrolleret), og eventuelle sproglige diskussioner i den anledning er noget sludder, som anstændigvis ikke hører hjemme i Ingeniøren.

Med venlig hilsen
Niels Dreijer


22. nov 2007 kl 20:07

Jacob Schultz

Han forudsagde ulykken for 2 år siden

Er jeg den eneste som husker ingeniøren Joseph Mangan der prøvede at råbe folk op om at netop dette ville ske, for to år siden?
Se http://www.telegraph.co.uk/mon....xml


23. nov 2007 kl 12:27

Jacob Schultz

Re: Re: Han forudsagde ulykken for 2 år siden

Du har ret, den slags detaljer fremgår ikke, men det er sandsynligt at man benytter de samme systemer og sammenfaldet er jo slående. Så medmindre de pludslig er kommet til fornuft og har implementeret hans forslåede forbedring, som jo i sin tid ville forsinke projektet 2 år, men det ville jo være lidt af en indrømmelse overfor en person som forfølges for at påpege mangler.


23. nov 2007 kl 13:34

Niels Dreijer

Dekompression hyppig.

Der forekommer mig bekendt tryktab i hundredvis af fly hvert år, uden at der sker alverden ved det.

Så at drage konklusioner på grundlag af et enkeltstående tilfælde bør man nok overlade til den haverimyndighed, som udreder årsagen.

Med venlig hilsen
Niels Dreijer


25. nov 2007 kl 15:26

Jacob Schultz

Re: Dekompression hyppig.

Det er muligt at dekompression ikke er uanmindeligt, men det som Joseph Mangan påpeger er risikoen for at det sker usædvanligt hurtigt med valgte løsning, så hurtigt at man ikke når sin iltmaske.

Men du har ret, haverimyndighederne bør kunne belyse sagen nærmere.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.