Trods en massiv fremgang i lægemiddelforskningen samt en kraftig vækst i lægemiddelforsøg siden 70?erne er antallet af forsøgsdyr ikke steget siden da. I 2006 blev der herhjemme anvendt 338.285 dyr, og i 1970 blev der brug 343.181 dyr, viser tal fra Rådet for Forsøgsdyr, som godkender alle dyreforsøg inden de bliver foretaget.

Den udvikling hænger sammen med, at danske brugere af forsøgsdyr er underlagt det såkaldte 3R-princip, der dækker over "reduce, replace og refine". Princippet går ud på at reducere antallet af dyr, finde alternativer til dyreforsøg og endelig at videreudvikle og raffinere dyrene og forsøgene, så dyrene belastes mindst muligt. Men for virksomhederne handler det også om at det er nemmere, hurtigere og billigere at arbejde med cellekulturer end hele dyr, siger chef for præklinisk udvikling i Leo Pharma, Jens Thing Mortensen.

Der er allerede sket en stor udvikling på det område, fortæller professor Axel Kornerup Hansen, som forsker i optimering af forsøgsdyrenes velfærd ved Institut for Veterinær Medicin på det Biovidenskabelige Fakultet, KU.

Eksempelvis har genteknologien gjort det muligt, at fremstille insulin og vacciner i gær- og bakteriekulturer, mens det tidligere blev lavet i dyr. For tyve år siden måtte en masse mus lade livet, når styrken af insulin og væksthormoner skulle bestemmes, men det bliver i dag undersøgt i fedtceller.

Vacciner blev fremstillet ved at sprøjte virus ind i bughulen på mus som så fik en infektion og dermed udviklede dyret antistoffer, som blev tappet.

En lang række dyreforsøg er erstattet af såkaldte in vitro- og in silico-forsøg. Dvs. forsøg, der udføres enten "i glas" hvilket typisk vil sige i cellekulturer eller "i silicium", som er computersimuleringer.

Tendensen er klar: In vitro-forsøgene bliver mere og mere avancerede. I dag findes der blandt andet modeller af både menneskets hud og tarm, som kan bruges til afprøvninger.

Kunstig tarm tester lægemidler
På Faunhofer Institut für Grenzflächen- und Bioverfahrenstechnik har forskere blandt andet udviklet en hudmodel, hvor de fra menneskehud fra operationer isolerer to typer hudceller, dermale fibroblaster og keratinocyter, som bliver dyrket i laboratoriet. Herudfra kan forskerne få cellerne til at udvikle sig en hudlap på størrelse med en fingernegl. Og huden har den rigtige struktur med flere lag, bestående af forskellige cellevarianter.

Svenske forskere på Uppsala Universitet har på lignende vis udviklet en kunstig tarmvæg, ved at dyrke humane tarmceller. Denne struktur kan bruges til at måle, om et potentielt lægemiddel overhovedet kan absorberes i tarmen og føres ind i blodbanen.

Novo Nordisk er også involveret i projekter, der skal finde alternativer til dyreforsøg - det gælder f.eks. et stort anlagt forskningsprojekt, Biosimulation, der har fået 80 millioner kroner fra EU. Projektet, der ledes af Søren Brunak, Biocentrum på DTU, har til formål at udvikle matematiske modeller, der kan forudsige en lægemiddelkandidats mulige effekt på et organ. Målet er at samle alle data om et hjerte og herved kunne simulere systemet.

»Foreløbig er resultaterne gode, og vi vil på sigt kunne spare mange screeningsdyr,« siger Jan Lund Ottesen, direktør for Novo Nordisks forsøgsdyrsafdeling.

»Men jeg tror ikke, at vi i min tid kommer til at udelade dyrene helt,« siger han. For kroppens kompleksitet er vi endnu langt fra at kunne simulere.

Typer af forsøgsdyr har dog ændret sig. Hvor der for 15-20 år siden blev brugt en del hunde og katte, er de nu blevet erstattet af primært svin, fortæller Axel Kornerup Hansen.

Grise er også den fjerdestørste gruppe efter mus, rotter og fisk. I 2006 blev der således brugt 8.349 svin, viser Rådet for Dyreforsøg?s opgørelse.

En dansk virksomhed, Ellegaard Göttingen Minipigs, avler deciderede forsøgsgrise, som ifølge Axel Kornerup Hansen er standardiserede og der findes en lang række data på deres fysiologi og genetiske sammensætning. Derfor er de velegnede til forskning.

Mus er dog endnu den foretrukne dyreart, og her er der også sket en del raffinering, hvilket betyder, at der skal anvendes færre dyr. For mus bliver i dag i stort omfang genmodificeret. Således har videnskaben i snart tyve år arbejdet med knock-out mus, som typisk har fået slukket for et gen, hvorefter forskerne har kunnet finde frem til, hvilken funktion, genet har. De har allerede bidraget væsentligt til forskning i sygdomme som cancer, diabetes og hjertekarsygdomme.

Moderkagen som testorgan
Moderkagen, der har givet liv til et lille barn, kan efterfølgende give værdifulde oplysninger og spare afprøvningen på en gravid abe eller gris. Professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på KU, Lisbeth Knudsen, har udviklet en metode, hvor hun genopretter blodkredsløbet i den "brugte" moderkage ved hjælp af plastikslanger og pumper. Hermed kan hun simulere den blodcirkulation, der findes mellem moderen og fosteret. Ved at tilføre lægemidler og andre kemiske forbindelser til blodet kan forskerne undersøge i hvor stort omfang og hvor hurtigt lægemidlet bliver overført fra moder til barn.

Transgene grise har alzheimers
I august i år kom en række vellykkede eksempler på fremtidens dyremodeller til verden i staldene på Forsøgscenter Foulum ved Aarhus Universitet. Syv små grise, der alle er transgene - dvs. de har fået indsat et gen, som i dette tilfælde gør, at de udvikler Alzheimers. Sådanne dyr er eksempel på dyremodeller, som er genetisk modificeret, så de udvikler bestemte sygdomme. Disse kan bruges til at undersøge sygdommenes udvikling og til at afprøve effekten af lægemidler.

Dna-skader aflæses i gærceller
Mange kemikalier er i dag mistænkt for at kunne giver skader på dna, hvilket ofte bliver forbundet med at kunne forårsage kræft. Orme, muslinger, fisk og padder bliver brugt som testdyr til sådanne undersøgelser. Lektor Jette Rank på Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring arbejder på at udvikle en metode, så kemikaliers dna-skader i stedet kan undersøges på gærceller. Målet er, at metoden både kan afsløre om et kemikalie forårsager dna-skader, hæmmer cellernes vækst eller slår cellerne ihjel.