Ovenstående artikkel forsøger at give det indtryk, at vi med sikkerhed har kendskab til effekterne af nanoteknologi, og at vi skal gå ud og berolige forbrugerne: Nano er ufarligt.

Men, er vi nu så sikker? Hvor meget kendskab har vi reelt til det? Kender vi alle mekanismerne bag kræft, og andre sygdomme, så vi kan sige at nano teknologi ikke er kræftfremkaldende?

Vi har set at asbest var kræftfremkaldende. Fibre i glasuld også usunde. Ofte antager naturvidenskaben at den nye teknologi er relativ ufarligt, indtil effekterne viser sig nogle år efter.

Ved vi, om støv i nanostørrelse er ufarligt? Ved vi, om væske i nanostørrelse er ufarligt? Ved vi om Carbon Nano Tubes i støvform er farligt?

Nu er det vigtigt i denne her debat at huske på, at nanoteknologi som ordet antyder er en teknologi. Dvs. den på samme måde som fx begrebet computerteknologi dækker over en lang række forskellige produkter, processer og anvendelser. Det drejer sig fx. allerede nu om udstyr til fremstilling af lavsvovlsdiesel og benzin i olieraffinaderierne, højeffektive computerchips, vandafvisende materialer til tøj o.l. og mange andre ting.

Ligeledes er det vigtigt at huske på, at nanoteknologi ikke kan klassificeres som "farligt" eller "ufarligt", det er jo et samlebegreb for mange forskellige ting. Et produkt er ikke sig selv farligt, fordi det indeholder nano-materialer eller er lavet ved nanoteknologi. Det er ikke ordet "nano", der afgør farligheden.

Produkter indeholdende nanomaterialer skal igennem de undersøgelser og godkendelser som alle andre nye produkter også skal igennem. Om disse procedurer så er tilstrækkelige, er en helt anden diskussion, som er uafhængig af, om det givne produkt er "nano" eller ej.

- med at undersøge sagen.

Deltag i deres undersøgelse af den "brede" befolkning.
http://freeonlinesurveys.com/r...5361

mikael boldt
ingeniørdebat.dk

Kroppens biologiske struktur bygger på kendt viden. Dvs. kendskab til variationer af former. I det omfang grænsefladerne er ukendte skal et kendskab opbygges. Har materialerne en størrelse så de kan passere eks. cellemembranen uden reaktion, overskrides den biologiske mekanisme til en, vi kan kalde det, den kemiske sfærer. Osv….grænsefladen mellem biologi og kemi, er jo netop evnen til reaktiv at differentiere i forhold til omgivelserne.

Jeg er generelt begejstret for de fremskridt vi gør med nanoteknologi, men produkter som f.eks. NanoCover kan godt bekymre mig lidt, sandsynligvis på grund af min begrænsede viden om nanoteknologi.

NanoCover lover blandt andet at beskytte alverdens overflader mod snavs, vand, brand etc. men hvor meget ved man om hvordan kroppen reagerer på denne nano-spray? Jeg mener, hvis den spray som skulle holde vand og fugtighed fra sofaen ved et uheld bliver indåndet af en person (f.eks. et barn der står i nærheden), hvilken effekt har det så på lungerne?

Som et supplement til Mikael Boldts indlæg, vil jeg lige gøre opmærksom på at en af de pågældende studerende selv beskriver projektet her: http://ing.dk/debat/thread/990...9027

Venlig hilsen
Line Meyer, ing.dk

Som Kim J så ganske rigtigt siger, er "nano" så bredt at det næsten intet siger.

Hvis vi taler om nanopartikler er det stadigvæk utroligt bredt. Der er for det første ikke ret meget viden om de toksikologiske effekter på mennesker, potentielle virkninger på miljø - alle materialer kan laves til nanopartikler, så det svarer lidt til at man spørger:

Hvad ved vi kemikalier der ikke er udviklet endnu eller i brug endnu... Er de farlige? Virker de? Det er et meget filosofisk spørgsmål.

Hvorfor man skal tage det roligt...

Der er en række nanopartikel-produkter i brug allerede, og i de fleste tilfælde er partiklerne bundet i en væske eller et fast stof, og har dermed ikke så let ved at trænge ind i kroppen, eller blive spredt overalt. I forhold til biludstødning er faren ved eksisterende nanoprodukter efter min bedste overbevsning lille. I kan med rette brokke jer over at jeg siger "efter min bedste overbevisning" og ikke ja eller nej. Men husk lige på at cirka alle kemikalier der nogensinde har været i menneskets tjeneste (eller det modsatte), er først risikobedømt efter at folk er begyndt at falde om. Indtil nu har man ikke konstateret 1 eneste tilfælde af sygdom som er relateret til brugen af såkaldte nano-produkter, som i en del tilfælde er ret konventionelle produkter med en ny fin etiket.

Hvad man alligevel skal være opmærksom på...

Dermed ikke sagt at der ikke er noget at lave for forskere der kigger på risici ved nano - der er masser at lave: (i) Nogle typer nanopartikler har vist sig at kunne nå til steder i kroppen og endda ind i celler, hvor større partikler bliver "siet" fra. (ii) 1 g nanopartikler af et bestemt materiale vil typisk være langt mere reaktivt end 1 g bulk materiale. Det gælder f.eks. guld og glas som normalt bliver opfattet som ikke-reaktive. Vi bruger glas-skåle i køkkenet, og guld som uforgængelig coating. Derfor: når man vurderer et materiale toksikologisk, skal man ikke bare se på stofmængde og eksponering, men også partikelstørrelse... og det er nyt.
(iii) Endeligt: det er en udfordring at "tracke" nanopartikler, fordi de er så pokkers små, og ikke altid har en veldefineret kemisk signatur - det er ikke nemt at lave en test for f.eks. ophobning af kulstof nanopartikler i kroppen, eftersom der er masser af kulstof i kroppen i forvejen. Men det er iøvrigt det samme med masser af kemikalier, som man har brugt mange mange år på at lave tests for. Se bare besværet med doping.

Konklusion: siden vi startede med at fyre med kul og tænde stearinlys har mennesker blevet udsat for nanopartikler, så ja de er farlige - snask fra afbrænding af fossile brændstoffer er en af civilisationens svøber. Der er muligvis grund til panik, men sgu ikke på grund af nanopartikler eller nanoteknologi. Set i lyset af klimaforandringer ville dette være en meget grov perspektivforvrængning.

Der er derimod brug for en meget mere forskning i nanomaterialer og nanopartiklers egenskaber, både potentielt positive og negative, og afklaring af hvordan disse beskrives og sikres udfra arbejdsmiljø-mæssigt, forbruger-mæssigt, miljømæssigt og toksikologisk synspunkt - sammen med de mange tusinder andre nye kemiske stoffer der er væltet ud af laboratorierne de sidste par hundreder år.

Men som Douglas Adams så klogt sagde: Don't Panic.

...og med hensyn til "Nanoteknologi" ... overvejer jeg at skrive en oversigts artikel...

Er der nogen der er interesseret i sådan en?

Hvilke spørgsmål kunne I tænke jer at sådan en besvarede?

Det virker forbløffende så let det er at forskrække den almindelige offentlighed, som her i tilfældet nanopartikler og den nye nanoteknologi.

Lad os lige holde fast ved hvad en nanopartikel er for en størrelse. Det er en partikel i størrelsesordenen. 1 nanometer [og mindre, formoder jeg]. Vel svarende til et vandmolekyle.

Og så vil jeg påstå at jeg bliver påvirket af nanopartkiler, blot jeg drikker et glas vand, og at jeg altså er blevet påvirket af dem siden før jeg blev født. Og at livet på Jorden siden det opstod af ursuppen, i hele forløbet er blevet påvirket af nanopartikler.

Så at ville hævde at nanopartikler som sådan er farlige, er noget vrøvl.

Derimod vil nogle nye stoffer naturligvis altid være farlige, også dem der er fremstillet med den nye nanoteknologi. Men er der i bund og grund noget nyt i det?

Jeg kan ikke engang se at der er grund til ny lovgivning, endsige til at ængste befolkningen unødigt. Blot tilrettelæg godkendelsesprocedurerne på en passende måde.

Ny teknologi? Ja, var der ikke noget med at i bilens barndom kom der lovgivning om, at når en bil kørte, så skulle der gå en mand foran med et flag, som råbte 'Fare! Der kommer bil!'? Så havde vi massehysteriet omkring atomkraft, et massehysteri som jo desværre stadig lever i bedste velgående her i landet. Derefter havde vi hysteriet omkring mikrobølgeovnene; kunne man nu være /helt/ sikker at det nye monster i køkkenerne ikke var farlige? Det er vist glemt i dag, hvor man dog stadig er 'lidt' bange for mobiltelefonerne ...

Stop nu for det massehysteri.

Jeg er meget enig i det Peter Bøggild skriver. nemlig Det er væsenligt at man tager det rolig, men samtidig være opmærksom på forskellige aspekter af nanoteknologien.

Jeg bliver lidt bekymredet når politiken i artiklen "Kosmetik og medicin kan give kræft" http://politiken.dk/tjek/dagli....ece giver det intryk at alle nanopartikler er kræftfremkaldende.

Ingen tvivl om at nanopartikler lige som alle andre produkter har en risiko for at kræftfremkaldende. Men bare fordi en type nanopartikel måske viser sig at være kræftfremkaldende, betyder det jo ikke at alle andre nanopartikler også er det. Det er jo det samme som at sige: "dette produkt er skadeligt, derfor er alle produkter skadeligt".

Men vi skal undersøge nanoprodukterne. Og måske skal de retningslinier der er for lovgivningen, justeres så de bedre tager hånd om de specielle egnskaber ved nanoprodukter.

Se artiklen: "Er der en risiko ved nanoteknologi?" http://www.nanovidensbank.dk/s....asp , her giver en af danmarks førende forsker inden for toksikologi sit syn på risikoen ved nanoteknologi.