Syv af de omstridte irakiske tolke, som hjalp danske soldater i Irak, er slet ikke uddannede tolke, men ingeniører.

Derfor er Ingeniørforeningen IDA gået i gang med at skaffe dem et arbejde, fordi de er dødtrætte af at sidde på asylcentre og kede sig.

IDAs engagement i sagen kommer efter, at en af tolkene kontaktede IDA for at skaffe sig og selv og kammeraterne arbejde, skriver Politiken.

Tolken Y.K. kalder nemlig livet på asylcentret for ”en fastfrysning af vores liv”.

»I vores ordbog står der ikke skrevet noget om at sidde stille og modtage hjælp fra samfundet. Vi vil ud og tjene vores egne penge. Vi ved bare ikke, hvordan vi får kontakt til virksomhederne,« siger Y.K.

Og her kommer IDA ind i billedet.

Kim Knudsen fra konsulentbureauet Kompliment, der rådgiver IDA, er opsat på at få irakerne ud på arbejdsmarkedet, så hurtigt som muligt.

»I løbet af et par uger vil vi forsøge at matche irakerne med danske virksomheder, og vi vil også opsøge nogle selv,« siger han til Politiken.

Kompliment har allerede mødt irakerne – og er ved at afdække deres faglige kompetencer.

»Det personlige er jeg ikke nervøs for – det er godt nok nogle dejlige mennesker. Jeg var i bedre humør, da jeg gik, end da jeg kom,« siger Kim Knudsen.

Krav om danskfærdigheder
Hovedkravet til irakerne er, at de skal kunne tale dansk. Selv hvis koncernsproget er engelsk, kræver livet i kantinen og teamarbejdet, at det danske sprog er på plads.

Det krav er kommet som et chok for irakerne, der ifølge Politiken, finder det absurd, at de måske skal trille tommelfingre i to år, mens de lærer dansk.

»Jeg forstår det ikke, hvis Danmark mangler ingeniører. I Irak arbejdede vi fint med danskerne på engelsk, og jeg håber meget, at vi får mulighed for at lære dansk, mens vi arbejder,« siger den irakiske civilingeniør K.S.A. til Politiken.

Kim Knudsen pointerer dog, at jobsøgningen er en fuldtidsbeskæftigelse. Men irakerne er fortrøstningsfulde efter, at de er blevet medlemmer af IDA.