What's the fucking news???

Øko-mælk til gravide beskytter babyer mod allergi!?

- Et par overskrifter fra dagspressen:

"Økologi styrker immunforsvaret"
"Økologisk mælk kan forebygge kræft"
"Øko-tomater er bedst mod sygdomme"

Find selv flere!
- Det er jo nok ikke selve økologien, der er sundskabende, men fraværet af menneskeskabte, kemiske, naturfjendske stoffer!?

Re: What's the fucking news???

Det kunne man godt have en mistanke om, selvom landmændene vil forsøge at overbevise dig om det modsatte...


/TH

Re: Re: What's the fucking news???

enig

Homogenisering

Måske er det ikke fordi mælken er økologisk, men fordi mælken er uhomogeniseret?

Homogenisering af mælken har mange bagsider, blandt andet bliver fedtmolekylerne slået i stykker og dermed bliver mælk den største synder i forbindelse med hjerte- karsygdomme

Jeg kan sagtens forestille mig at processen gør andet end at ødelægge fedtmolekyler.

Indholdsstoffer i mælk afhænger af foder

Køer i økologiske bedrifter får som regel en helt anden fodersammensætning end køer i konventionelle bedrifter. De får f.eks. langt flere bælgplanter, f.eks. kløver og lucerne. Økologiske landmænd bruger bælgplanter til at skaffe kvælstof, og derfor dyrker de langt flere bælgplanter end konventionelle landmænd.

Bælgplanter har helt andre indholdsstoffer end f.eks. majs og græs, og forskellene i foderets sammensætning afspejles i mælken. Det gælder uanset om planterne er dyrket økologisk eller konventionelt.

Det ville være interessant at se, om der er forskel på økologisk og konventionel mælk, hvis køerne får samme slags foder.

I en anden artikel i samme tidsskrift står der, at der homogenisering ikke har betydning for udvikling af allergi.

Re: Homogenisering

Har du nogle referencer til den nævnte ødelæggelse af fedtet via homogenisering og linket til hjerte-karsygdomme?

Re: Homogenisering

Det er det rene vrøvl at homogenisering ødelægger fedtmolekyler. Et fedtmolekyle er en triacylglycerol, det vil sige tre fede syrer, som er esterbundne til en glycerol. En fysisk homogenisering påvirker ikke esterbindingerne. Mælk er dog en emulsion, det vil sige en blanding af en vandig fraktion, og fedtpartikler (fedtkugler). Fedtkuglerne (som altså ikke er en molekyle, men en partikel opbygget af et et stort antal fedtmolekyler, primært triacylglycerol, men de er dog også dækkede af den type af fedt, phosholipider, som også opbyger vores cellemembran), slås derimod til mindre partikler ved homogeniseringen. Det er overhoved ikke nogle som helst videnskabelige belæg for at denne proces skulle have noget sammenhæng med hjerte- og karsygdomme.

Re: Re: Homogenisering

Jeg har ikke sat mig ind i detajler om homogeniseret mælk, da det er foderet, der har min interesse, men jeg fandt denne artikel:

On the supposed influence of milk homogenization on the risk of CVD diabetes and allergy, British Journal of Nutrition, Volume 97, Issue 04, Apr 2007, pp 598-610

Og til Mads Nyvold: Det ville være dejligt, hvis du gjorde det lidt mere tydeligt, hvilken artikel, du henviser til, så man ikke skal gætte sig frem til referencen.

Re: Re: Homogenisering

Har du nogle referencer til den nævnte ødelæggelse af fedtet via homogenisering og linket til hjerte-karsygdomme?

Re: Re: Re: Homogenisering

Det er et meget omdiskuteret område, hvor der ikke ligger nogle endelige evidens. Denne artikel er dog meget intressant; Taubes Science (2001) 291:2536 - 2545, heri samles det op på det data som peger på at det snarare er for lavt indtag af frugt og grønt, end for meget fedt, som er "the bad guy".

Vegetabilske kost til dyr og mennesker

Så er vi tilbage ved foderet. Det er sundest at få en god blanding af vegetabilske fødevarer og så lidt animalsk til næsten altædende dyr som f.eks. Homo sapiens.

Om det er økologisk eller ej betyder langt mindre end balancen mellem de forskellige typer fødevarer.

Re: Vegetabilske kost til dyr og mennesker

100% enig.

Hvad viser undersøgelsen?

Viser undersøgelsen ikke kun, at de, der drikker økomælk generelt spiser og lever sundere end de, der ikke gør det, og derfor føder de sundere børn?

Øko-spisere er ikke-rygere

Et eksempel på forskelle i livsstil ses i tabel 1 i artiklen. Der er kun 1 % rygere blandt de 175 personer, som spiser økologisk produceret kost, mens der er 14 % rygere blandt de 2306 personer, som spiser konventionel kost. Det er også mere populært at amme blandt de 175 øko-spisere.

Det fremgår ikke om øko-spisere cykler mere, bor i områder med renere luft, bruger vaskemiddel uden parfume, så de faktorer er der ikke taget højde for.

I artiklens konklusion anbefaler forskerne at laves mere detaljerede undersøgelser = send flere penge.

Måske skulle man bruge lidt penge på at undersøge effekten af de phytoøstrogener, som findes i bælgplanter og også i mælk fra køer som har spist disse planter.

Kunne det tænkes at phytoøstrogener har en negativ effekt på udviklingen af drenges kønsorganer?

Er der nogen af jer, der ved noget om det?

Økologisk ulogik

"Øko-mælk til gravide beskytter babyer mod allergi" står der i overskriften, men den anførte tekst siger intet i den stil. Det eneste entydige, der anføres i teksten, er faktisk at andre økologiske produkter i hvert fald ikke reducerer forekomsten af allergi og eksem for de grupper af mennesker, der indtager dem. De inkarnerede økologiforkæmpere her i debatten ser ikke at overskriften og den citerede tekst ikke passer sammen. En har endda flere tilsvarende (?) "beviser" på økologiens sundhedsfremmende virkninger.
Hvad nu hvis forskerne havde valgt at se på den gruppe af gravide, der spiser sælkød, som jo er vildt/økologisk. Her ville man så konstatere at børn af denne gruppe har meget lavere forekomst af allergi, men det vil dog være indlysende at årsagen ikke vil være det man inddeler gruppen efter (indtagelse af sælkød), men snarere at eskimoer bl.a. udsættes for meget færre allergener. I Danmark viser salgsstatistikkerne for økologiske produkter at det især er folk i storbyerne der køber/spiser økologisk. Hvis vi holder os til økologi-logikken skulle det så betyde at økologisk mælk ligefrem påvirker folks adfærd og får dem til at bosætte sig i storbyen.
Problemet med denne ”logik” er at udvælger man en gruppe af mennesker med et bestemt kendetegn tror man åbenbart, at der også er en årssagsammenhæng mellem det man grupperer efter og de karakteristika, der ellers kendetegner gruppen. Det er usandsynligt at forskerne publicerer en artikel med den slags fejl-slutninger i et videnskabeligt tidsskrift (artiklen omtales underligt nok før den er publiceret !).
Det er iøvrigt tankevækkende at man ofte (også her) hæfter sig ved at økologiske produkter har et højere indhold af omega-3-fedtsyrer. Disse essentielle fedtsyrer indtager nogle mennesker i Danmark alt for lidt af og derfor anses det for at være positivt når indholdet i fødevarerne er forøget.
I mange af de økologiske produkter stammer disse fedtstoffer fra fodermidler fremstillet af fisk tilvejebragt ved industri-/rovfiskeri på vilde fiskebestande. Det er nok ikke ret mange, der f.eks. køber økologiske æg, der forestiller sig at animalske produkter – endda tilvejebragt på den måde - kan indgå i foderet.
Det er almindelig kendt viden, at fodrer man konventionelle dyr med foder, der indeholder omega-3-fedtsyrer (f.eks. fra raps eller hørfrø) får man også et højt niveau af omega-3-fedtstoffer i de konventionelle produkter. Forekomsten har således ikke noget med de økologiske produktionsmetoder at gøre. I Danmark har man markedsført en række konventionelle fødevarer med et højt indhold af disse sunde fedtstoffer, men produktionen er blevet opgivet igen fordi det ikke har kunnet løbe rundt økonomisk bl.a. fordi den konventionelle produktionsform ikke får de samme statstilskud til produktionen som den økologiske produktionsform. Et andet problem er at forbrugerne ikke bryder sig om smagen af de sunde fedtstoffer, der hurtigt bliver harske og får en fiskeagtig smag (og så iøvrigt bliver særdeles usunde). Desuden er det også almindeligt kendt at de uraffinerede fiskeprodukter, der anvendes i økologisk foder, har nogle ”onde følgesvende” i form af dioxin og beslægtede stoffer. Disse stoffer optræder også som et stort problem i forbindelse med afgræsning og udendørs dyrehold (nedfald fra forbrændingsanlæg og brændeovne på græsmarker mv.). I nogle enkelte tilfælde har man påvist indeholdet af disse ekstremt sundhedsskadelige stoffer overskrider grænseværdien i de økologiske produkter, der sælges til forbrugerne – og disse stoffer fremkalder langt mere alvorlige sygdomme end allergi og eksem.
I stort set alle andre sammenhænge ville man forholde sig kritisk til forskningsresultater og nye produktinformationer – man vil fremdrage de positive og negative sider, forholde sig kritisk påstande, men af uransalige årsager forekommer der næsten aldrig kritisk journalistik eller forskning indenfor økologi-området. Måske tror forskere, jounalister og debattører at de hjælper økologien på den måde. I givet fald skulle det være første gang at man skaber en bedre verden ved at lukke øjnene.

Re: Re: Homogenisering

...Det er overhoved ikke nogle som helst videnskabelige belæg for at denne proces skulle have noget sammenhæng med hjerte- og karsygdomme.

Re: Re: Re: Homogenisering

Det er som du siger en glimrende tekst, og konklusionen af teksten (den sidste del) er også at hypotesen om at forøget optag af Xanthin oxidase, grundet homogenisering, kunne føre til hjerte- karsygdomme ikke er rigtigt.
Jeg argumenterer dog ikke for at homogensieringen ikke kan føre til andre problemer. Der er meget sandsynligt at absorptionen af intakte mælkeproteiner bliver forøget, når man mindsker fedtpartikelstørrelsen, og det kan forøge risikoen for mælke allergier. Jeg vedholder derfor (ligesom den tekst du henviser til) at der ikke er nogle som helst evidens for at homogeniseringen forøger risikoen for hjerte- og karsygdomme, men, at der kan vare andre risici, i sær i forhold til mælkeallergier (også i enighed med artiklen du henviser til).
Hilsen
Lars

Re: Re: Re: Re: Homogenisering

Hej Lars

Jeg er helt enig i hvad du skriver på baggung af den artikel jeg henviste til, og skrev egentlig kun fordi jeg syntes, at det var en lidt skarpt og unuanceret påstand du kom med i dit første indlæg.

Artiklen jeg linkede til var en af de første google kom med, men der er lavet en del andre undersøgelser end dem der bliver refereret til i arktiklen som åbenbart (har jeg først nu set) er skrevet som en del af en kampagne for fremmelse af mælkedrikning hvorfor den måske er en smule farvet...

Når det er sagt, skal det dog tilføjes at jeg med stort velbehag drikker homogeniseret såvel som uhomogeniseret mælk uden frygt for følgerne!

Der er ingen tvivl

om, at lægemidler har forøget antallet af allergikere og bærere af andre sygdomme. De har overlevet og har nået voksenalderen, har formeret sig, langt udover, hvad naturen ville have sorteret fra, tidligere.

Dette stigende antal allergikere, føres som bevis for, at fødevarer, der har været i nærheden af en nudansk bondegård, direkte skulle være sundhedsskadelige, fordi man der har anvendt kunstgødning, istedet for det materiale, der kommer ud af bagen på en ko.

Min forældre er og var fanatiske vegetarianere, min mor hed forøvrigt Okkels før end hun blev gift.

Jeg er ikke vegetarianer, fordi jeg kan ikke kan forstå, at jeg som et biologisk væsen skulle holde op med at opføre mig anderledes, end den naturen har tiltænkt den slags væsener som kaldes mennesker.

Prøv at fortælle en løve, at den kun skal æde græs:-)

Problemet med økologi og andre sundhedshekserier skyldes, at de fleste mennesker ikke kan affinde sig med skæbnen og tror indtil at naturen går sin gang, at de kan snyde sig til en længere livslængde.

Nogle går i kirke. Nogle går stavgang. Nogen tror at de ikke må spise andre levende væsener. Nogen tror at glucosaminsulfat fjerner deres slidgigt.......

Problemet for alle er, at livet er dødeligt....og min mor der var sygeplejerske i "De Gamles By" havde den erfaring, at jo mere folk var bange for og dø, jo tidligere blev de ramt af senilitet eller altzheimer som vi kalder tilstanden idag. De mere naive der fuldt og fast troede at de kom op til Vorherre, kunne fortælle hende:"Jeg tror jeg dør idag".

Her er Pointen så.

Alle der spurter rundt i fædrelandet, i kondisutter, med stavgangsstave og spiser økologisk, er jo i bund og grund bange for at dø.

De vil muligvis( stangsikkert, for her er naturen nådig) blive ramt af en alzheimer, længe før end resten af deres legeme er fysisk nedbrudt og kommer derfor til, at være en "grøntsag" i en belastende lang periode, men ja, de de opnår bestemt en højere alder, .....men det kan næppe kaldes levealder!

Re: Re: Re: Re: Re: Homogenisering

For at kvalificere denne diskussion, vil jeg bare henvise til denne udmærkede review
Michalski MC (2007) "On the supposed influence of milk homogenization on the risk of CVD, diabetes and allergy" Br. J. Nutr. 97(4):598-610.

Det er en af de mest velrenommerede tidskrifter indenfor ernæringsforskning.