Tyske drømme: København-Hamborg 1 time og 15 minutter

SÅDAN BLIVER DET LAVET » Se videoer af hvordan ting bliver til.

Spørg Læserne » Hvad kan øge hastigheden på mobilt bredbånd?

Det japanske højhastighedsbane Shinkansen.

Tyske drømme: København-Hamborg 1 time og 15 minutter

Hamborgs erhvervsfolk drømmer stadig om højhastighedstog, og med Femern-broen bør der laves et spor mellem København og Hamborg. Rejsetiden kan minimeres til 1 time og 15 minutter. Turen fra Næstved til København kan gøres på 17 minutter.

Læs også

Læs mere om

Af Thomas Djursing, mandag 19. nov 2007 kl. 12:16

Drømmen om at rulle magnetbaner til maglev-toge ud i Danmark og Tyskland er langt fra død. Senest har Handelskammer Hamborg foreslået en magnetforbindelse mellem København og Hamborg, der skal få rejsetiden ned på 1 time og 15 minutter.

I et foredrag for 25 medlemmer af Næstved Erhvervsråd under et besøg i Hamborg fremlagde lederen af handelskammerets logistik-afdeling, Dr. Malte Heyne, drømmen om at udvide et gammelt projekt for et højhastighedstog mellem Hamborg og Berlin til også at omfatte København, når Femern-broen formentlig bliver en realitet.

For Næstved Erhvervsråd var den måske mest overraskende melding, at et af stoppestederne på ruten kan blive deres by, og det vil få rejsetiden mellem København og Næstved ned på 17 minutter.

Hamborg-forbindelse kræver helt ny infrastruktur
Handelskammer Hamborg har ikke noget endeligt bud på, hvornår projektet kan blive en realitet, og handelskammeret har heller ikke pengene til at finansiere projektet selv.

Pengene skal komme fra den tyske stat, og derfor forventer kvalitetschef i DSB, Georg Bentzen, at handelskammeret vil prøve at udforme et konkret projekt og få staten til at bide på krogen ved at køre lobby-virksomhed.

»Det er teknisk muligt at lave en højhastighedsforbindelse, men jeg er meget skeptiske over for om det her projekt bliver en realitet før om 50 år. Det kræver jo en total ny infrastruktur i både Danmark og Tyskland,« siger Georg Bentzen, der deltog i besøget i Hamborg.

Ifølge Georg Bentzen fremlagde handelskammeret ingen detaljerede oplysninger om projektet, som han mest opfattede som et fremtidsscenarie. Lederen af logistik-afdelingen, dr. Malte Heyne, måtte da også erkende, at udsigten til at få Tysklands sydlige borgere til at være begejstret er yderst tvivlsomt.

Maglev-tog svæver i magnetfeltet mellem skinnerne og togets kraftige magnet. Dermed elimineres vibrationer, friktion og slitage. Samtidig vil både fremdrift, opbremsning og stabilitetskontrol ligge i hele togets længde.

Tyskland skrottede allerede i 2000 planerne om et højhastighedstog mellem Berlin og Hamborg på grund af alt for store omkostninger. I stedet vil tyskerne investere 14 milliarder kroner i 37 kilometer maglev-tog fra lufthavnen i München ind til byen. Toget skal gøre turen på 10 minutter og får en tophastighed på 450 km/t.

Deltag i debatten (7 kommentarer) »

Kommentarer (7)

19. nov 2007 kl 14:00

Allan Astrup Jensen

Vi har brug for et hurtigt tog til Hamburg, Brussels og Paris

Mere El-togdrift er nødvendig, hvis Danmark og Europa skal nå CO2 målene. Vi skal ud af flyene og over i togene, men ikke nødvendivis de dyre magnettoge, hvis det vil tage 50 år. Man har talt om at cykelløbet Tour de France burde starte i Danmark. Måske burde vi også invitere de fransk højhastighedstoge, der fungerer fantastisk godt også udenfor Frankrig, til at starte i København. Hvis DSB skal involveres får vi nye IC3 og IC4 skandaler og først hurtigtoge om 50 år - og det kan landet ikke vente på. Hvis vi bare kunne halvere den nuværende togtid til Brussels på ½ døgn, så fik flyene virkelig konkurrence. Jeg ville ihvertfald tage toget!

19. nov 2007 kl 20:55

Bent Jensen

At køre i tåge.

Kan tog køre i tåge.
Under en reparation på Storebælt-strækningen måtte man regne med forsinkelser på grund af toge eller tåge (frit valg) vest fra. Dette er lige så sikkert, som det blev sagt i det danske stats-TV. Så må vi bare lære det!
Det er der så nogle stykker der har gjort.

19. nov 2007 kl 22:35

Gregor Giebel

Man kan undre sig over...

... så meget.

For det første, hvorfor er der lige et billede af en japansk højhastighedstog, som alligevel kører på almindelige skinner og ikke som maglev? Hvad har den med sagen at gøre? Japanerne har jo deres egenudviklede maglev tog, men hvis noget, så ville jo vel den tyske Transrapid komme på tale - og det må der være muligt for Ingeniøren til at finde et arkivbillede af dette.

For det andet, hvis man ser på afstanden mellem København og Hamborg, og tager samme afstand fra Hamborg sydpå på den (allerede ikke længere helt aktuelle) højhastighedsstrækning, så er man circa i Kassel. Hamborg-Kassel er ca 2 timer 13, imens samme distance med EuroCity tager nu 4:38. Deraf er 50 minutter til overfarten, men selv hvis man kun lavede en "almindelig" højhastighedsbane fra Hamborg til København, så ville distancen også kunne overstås i 2 til toenhalv timer. Dermed havde man også en gennemgående højhastigheds togforbindelse fra Sevilla via Frankrig og Tyskland til Stockholm.

Så skal Allan addere de to timer til de 7, det tager nu fra Hamborg til Bruxelles [sic!], og så er det alligevel for langt.

Forstår mig ikke forkert, jeg synes at Transrapid er en meget sej teknologi - men i Vesteuropa har vi satset anderledes, på højhastighedstognet hvor man kan køre op til 330 km/t, men hvor man er kompatibelt med godstrafikken og almindelig togtrafik. Få nu bare elektrificeret hovedstrækningerne her i landet, og lagt ordentlige skinner, så skal det nok går.

20. nov 2007 kl 01:08

ole dahl

Filosofiske tanker i en kaotisk tid

hvad er det man skal nå ???

hvorffor er det så vigtigt at kunne være i hamborg på en time og 15 min.

hov ser lige der går den 217 udgave af bethovens symfoni i E -dur hvis vi tager toget kan vi lige nå det. og nå hjem tidsnok til se den 11 time før vi skal i sen igen . jo det må være meget vigtigt.

kan ikke vente på teleportering bliver en realitet så kan jeg endeligt nå at være alle steder på en gang.

Tid og hastighed er en illusion.
for en person kan spare tid komme hurtigt fra A til B må en masse andre blive på samme sted og bruge deres tid. til konstruere en maskine og energi til maskinen. sker der en ulylkke eller bryder systemet sammen må andre igen bruge tid for få det bragt i orden. så er man jo lige vidt. kommer man for hurtigt fra a til b får man jetlag og må bruge tid på blive sig selv igen.

gå tilbage til bruge heste og sejlskibe så vil vi hellerikke behøve bruge al den energi og skabe al den forurening. folk vil få tid til komme hinanden ved og lokalsamfundne vil blive vigtige igen.

des uden fylder alle de motorveje og broer en frygtelig masse og der er adgang forbudt for dyr og mennesker der ikke er forsvarligt pakket ind i stål og kulfiber

jo mere teknologi jo mere indviklet bliver vores tilværelse. siger ikke vi skal tilbage til stenalderen men vigtigt vi ikke blive alt for afhængige af den modernede teknologi

på under 100 år har jorden gennemgået så mange såkaldte fremskridt at naturen og klimaet ikke kan følge med,

hvad skal vi bruge al den modrene teknologi og arkitektur til den dag vi har brugt al energien på at opføre og konstruere veje og maskiner så vi kan nå hurtigt jorden rundt. og tilbage igen.

jorden vil stå tilbage med en masse enorme konstruktioner der ikke kan bruges og er nært umulige at fjerne igen medmindre man bruger utallige bomber, og selv med den slags ting vil man ende med fragmenter der er sundhedsskadelige for alle højerestående organismer.

virkeligt meget kortsigtede løsninger som alverdens kloge hoveder bruger deres tid og intelekt på at opfinde og konstruerer.

20. nov 2007 kl 08:55

Troels Halken

Re: Filosofiske tanker i en kaotisk tid

Ja, nogle TGV'ere til Århus og så over kattegatforbindelsen....

/TH

20. nov 2007 kl 15:30

Nis Christian Vilain Raun

Se toget godt an!!!!!

Ja det er en gammel tog modelen, er fra 1964 en Bullet Train, Shinkansen. Den køre mellem Tokyo og Osaka med en tophastighed på 299 km/t. mens dens efterfølger MLX01 har en fart på 581 km/t.

Vi kan da godt nøjedes med EUROSTAR det er den der som køre mellem London og Paris samt transport af biler og lastbiler. Dens top fart er 265 km/t. Det er groft sagt det dobbelt af det der må køres med bil på motorvej.

Den bedste løsning trods den koster kasse, det er ikke en tundel men flere tundler rør.
VVM redegørelsen kan reduceres betydeligt. Der er ingen sikring der skal anskaffes som den sikring der findes ved både Ørresunds brogen og ved Storebælts bro.
Og det andet er vejrlige forhold som stærk blæst der lukker maget tidt for dele af trafikken over Storebælt samt Ørresunds forbindels, det samme kender vi også til ved smeltning af det is som er kommet på kablerne der holder elementerne sammen. Tåge jamen togføren kan saktens køre med fuld gas, men det er ikke forsvarligt, derfor køre de skam efter de givende forhold. Sikkerhed koster, men brug af sikkerheden forkert kan blive til en ulykke eller en større katastrofe.

Samtidig, er det beviseligt, at der hvor Eurostar har af og pålæsning af biler, busser, lastbiler m.m. er der arbejde til lokal befolkningen fastgjordt, det samme kan ses på Sylt og i Niebüll (Syd for Tønder).

Vi skal passe på med at blive forblinde af bro byggeri, og hvor smukke de kan blive, vi skal tænke praktisk, det skal jo være noget der kan fragte os fra A til B det kan de færger jo klare. Men det som vi vil ha og ønsker. Er noget der kan reducere rejsetiden og som ej kan stoppes af vejrmæssig forhold.
PGA. den løn og den skat m.m. vi har er tiden sådan: Time is monny, monny is time.

07. jan 2008 kl 11:02

Pierre Tissot

Korrektion til artikel

Kaere laeser,
artiklen er meget interessent men lidt rodet. Artiklen referer bade til Maglev og til Hojhasitghedstog. Disse er to vidt forskellige teknologier i meget vidt forskelligt stadie.

Hvor TGV og LGV er fuldt kendt teknologi som er afprovet og med gode erfaringer sa er Maglev stadie pa forsog stadie og de fa kommercielt forsog i verden har ikke vaeret nogle succes.

Hvor Maglev given god komfort og muligheder for at kore hurtigere end 300 km/h sa er dens infrastruktur og teknologi svaert dyrt og meget energi kraevende. Derfor er dens udbredelsen bade som forsog og som kommercielt anlaeg meget begraenset.

For TGV toget har disse som franske anlaeg vaeret brugt siden 1981 og derfor velafprovet og med stor kommercielt succes.

EU har i sin transport strategier planer for LGV linier over hele Europa. Danmark var oprindelig med i disse planer men senere opdatering har vist at Danmark har trukket sig ud af disse visioner.

En anden bemaerkning til artikel i Ingenioren er at Frankrig og Tyskland har forskellige visioner for hojhastighedbaner, Tyskland accepterer lavere hastighed med blandet trafik; Frankrig onsker hojere hastighed med kun passagertrafik.

Hojhastighedstogene har vist deres potentialer men ogsa deres begraensninger derfor er ideen med TGV toget mellem Kobenhavn og Hamburg en sag der bor analyseres meget nojere for tyske dromme kan gennemfores.

Omvendt naevner du slet ikke Kobenhavn Berlin?