Mens politikerne tøver - og det danske energiforbrug og CO2-udslip stiger - har mere end en snes danske kommuner sat sig for at gøre noget seriøst ved klimaudfordringen med det samme.

Mange kommuner har bundet sig til konkrete besparelsesmål på CO2, strøm og varme, og alle er de i gang med at udforme planer for, hvordan de når temmeligt ambitiøse klimamål.

Det viser Ingeniørens første kortlægning af de kommunale front-kæmpere på klimaområdet blandt landets 98 kommuner - blandt andet ved hjælp af Kommunernes Landsforening, som netop nu er i gang med at kontakte samtlige kommuner for at samle gode eksempler til et nyt klimanetværk.

De mest ambitiøse kommuner findes blandt de såkaldte klimaby-kandidater. Det er bl.a. Sønderborg, Frederikshavn, Skive og Lolland Kommune. De går efter at blive en slags nationale klimabyer i forbindelse med Klimatopmødet 2009 - selv om regeringen stadig ikke har meldt ud, om der skal være sådan nogle.

De fire vil reducere CO2-udledningen til nul i 2029 eller etablere næsten 100 procent forsyning med vedvarende energi samme år, hvilket er mere ambitiøst end oppositionens forslag i valgkampen om 40 procents CO2-reduktion i 2020 og 100 procent vedvarende energi i 2050.

Otte kommuner har underskrevet en"kurveknækkeraftaler" med Elsparefonden om reelle, årlige reduktioner i elforbruget. Og to borgmestre har foreløbig trykket hånd med Danmarks Naturfredningsforenings formand og skrevet under på, at de vil sikre årlige CO2-reduktioner i kommunernes udledninger.

Endelig er mindst 13 kommuner i gang med at udforme klimastrategier, mål og handlingsplaner på basis af politiske vedtagelser i kommunen - heriblandt de tre store: København, Odense og Århus.

Ifølge Danmarks Naturfredningsforening og Elsparefonden er yderligere otte kommuner på vej til at indgå én af disse aftaler, og ifølge chefkonsulent Christina Føns fra Kommunernes Landsforening er engagement i klimaspørgsmål rigtigt stort ude i kommunerne:

»En del kommuner har ligefrem ansat folk til at tage sig af at udforme klimastrategier. Og det har de blandt andet fået kræfter til, fordi kommunerne nu er blevet større,« siger hun.

Indtil videre har KL talt med cirka halvdelen af landets 98 kommuner.

Ambitiøse mål
Også andre kommuner sætter overliggeren højt: Århus Kommune vil være CO2-neutral i 2030, men har endnu ikke lagt fast hvordan.

København vil skære 20 procent af CO2-udslippet inden 2015 -set i forhold til i 2007-udslippet og er ligeledes ved at lægge planer for hvordan, mens Albertslund Kommune allerede i 1998 vedtog at reducere CO2-udledningen med 50 pct. i 2010 i forhold til 1986-niveauet. Det mål er nået, og nu skal en ny klimaplan sætte nye mål.

Og så er der kommuner som Thisted, der allerede i dag forsynes med 70 og 80 procents grøn strøm og varme fra vindmøller, geotermi og biomassefyrede kraftvarmeværker. Det modtager kommunen i øvrigt sidst i november en international pris for og er i gang med at udforme en ny energiplan for hele Thy.

I Middelfart har man allieret sig med en ekstern partner om at få gennemgået og renoveret alle kommunale bygninger, og netop energirenovering af kommunernes egen bygningsmasse samt skærpede krav til både kommunale og private byggerier er også med i mange andre kommuners overvejelser.

De sjællandske kommuner har udvalgt Lolland, Kalundborg og Roskilde til at være de steder, hvor gæsterne til klimatopmødet kan se spændende ny energiteknologi og -systemer, og det er de tre kommuner nu gået i gang med.

Topmødet trækker
Flere af de kilder, som Ingeniøren har talt med, mener, at den store opmærksomhed omkring det forestående klimatopmøde i 2009 skal have en god del af æren for, at kommunerne nu går i gang med at kridte skoene.

Men for teknisk direktør i Frederikshavn Kommune, Mikael Jentsch, handler det lige så meget om at klimaet trænger alvorligt til hjælp; og at klimaforandringer allerede kan ses lokalt, for eksempel på afvandings-systemerne:

»For os handler det her både om at dæmpe klimaforandringerne ved blandt andet at begrænse og omlægge energiforbruget - og om at få nye arbejdspladser til byen. Derfor satser Frederikshavn under alle omstændigheder på at blive erhvervslivets udstillingsvindue for dansk VE-teknologi, » siger han.

En række kommuner har - udover de allerede nævnte i artiklen eller i boksene - sat sig mål eller besluttet at udarbejde konkrete energi- eller klimastrategier og handlingsplaner. Det drejer sig om Gladsaxe, Odense, Randers, Brøndby, Vejle. Vi hører meget gerne fra dig og din kommune, hvis I burde have været på listen.

Fire byer har indtil videre meldt ud, at de går efter at blive klima- eller energiby:

- Sønderborg vil gøre hele Sønderborg-området CO2-neutralt i 2029

- Skive har bevilget to mio. kroner til - i samarbejde med en række lokale virksomheder - at udforme oplægget til hvordan Skive bliver CO2-neutral 2029.

- Frederikshavn vil være 100 pct. vedvarende energiby i 2015, således at al el, varme og transport-energi kommer fra vedvarende energi.

- Lolland Kommune har blandt andet som mål, at 90 procent af de offentlige og private bygninger i 2015 skal opvarmes med vedvarende energi.

Kommunerne kan indgå to typer forpligtende klimaaftaler:

1. Danmarks Naturfredningsforenings Klimakommune-aftale handler om at levere årlige CO2-reduktioner. Kommunerne forpligter sig også til at opgøre kommunens CO2-udledning samt at udforme en CO2-plan.
Lolland og Frederikshavn Kommuner har forpligtet sig til at reducere CO2-udslippet med tre procent om året frem til 2025.

2. Elsparefondens kurveknækkeraftale forpligter kommuner, institutioner og andre til en reel reduktion i elforbruget.
Frederikshavn, Kolding, Fanø, Ballerup, Bornholms Regionskommune, Lyngby-Tårbæk, Solrød og Furesø.