"Stress?! Det kender vi ikke noget til her på toppen."

Når man som mellemleder selv oplever stress og hele tiden bliver konfronteret med stressede medarbejdere, er det ofte svært at bede topledelsen om hjælp til at tackle stressproblematikken.

Henrik Krogh, stressekspert fra coaching-virksomheden Stay Sharp, har de seneste 18 år arbejdet med at forebygge og behandle konsekvenserne af stress i virksomheder som SAS, Arla, SAP, Novo Nordisk, DR og Topdanmark.

Han er rystet over, at topledelser ikke har mere fokus på stress. Det giver problemer for mellemlederne, der ikke har nogle præcise spilleregler for forebyggelsen eller beredskabet for stress, siger han.

»Topledelsen er så langt væk fra medarbejderne, at de ikke oplever stress sådan rigtig ind under huden. Topledelsen har jo indflydelse og kontrol, og jo mere kontrol du har, jo mindre mærker du stress,« lyder Henrik Kroghs forklaring på, at toplederne er sløve til at sætte stress på dagsordenen.

Stresseksperten oplever dog, at der er ved at ske en udvikling, fordi flere og flere topchefer nu også ser medlemmer i direktionen, der går helt ned med stress.

»Når de selv oplever en ellers homogen ledergruppe blive splittet af stress, så bliver de skræmte. Men det er nærmest nødvendigt, at det sker, for at toplederne får fokus på stress. Topledelsen er som regel to-tre år bagud i forhold til resten af organisationen på dette område,« siger stresscoach Henrik Krogh.

Direktøren viser vejen
I SAS Ground Services er der de sidste to et halvt år arbejdet intenst med at sætte fokus på stress og trivsel. For eksempel har medarbejderne i lufthavnen, som checker folk ind i check-in-skranker, ved gaten, står for alt bagagen og rengøring af fly i lufthavnen, oplevet en forråelse med kunder, der råber, truer og er voldelige.

Jimmy Gørtz er personaledirektør for SAS Ground Services' 2.500 ansatte. Han forklarer, at SAS har indsatsberedskaber i forhold til kunder, hvis et fly f.eks. må vende om, fordi piloten har fundet en fejl i cockpittet - men at der ikke har været noget beredskab til medarbejderne.

»Nu viser vi i ledelsen, at vi er der for medarbejderne. Så ud over at stressforebyggelsen giver en bedre økonomi, så nedbringer det også sygefraværet og skaber større respekt. Det er godt, når medarbejderne føler, at arbejdspladsen passer på dem,« siger han.

Lederne klædes derfor på til at støtte op omkring de stressede medarbejdere, så de kan spotte stressen, før medarbejderne bliver langtidssygemeldt.

Lederne kommer derfor på et tredageskursus i stressforebyggelse, samtlige miljørepræsentanter kommer på et etdagskursus og alle medarbejdere med ledsagere bliver inviteret til Cirkusbygningen for at lære at kende forskel på travlhed og stress.

Til alle kurser og arrangementer møder medarbejderne den administrerende direktør, Hans-Henrik Hedegaard, der viser, hvor opsat han er på, at undgå stress.

»Stressforebyggelsen og bekæmpelsen skal være forankret i topledelsen. Den adm. direktør skal vise, at han tror på det her og vil det her - og så lægge ansvaret ud til mellemlederne,« siger siger Jimmy Gørtz.

Stress et strategisk element
Arbejdsmiljøchef i Ledernes Hovedorganisation Lars Andersen mener lige som Henrik Krogh, at topledelserne i stigende grad har fokus på stress.

Trivselsundersøgelser, medarbejderudviklingssamtaler og sygefraværsstatistikker er indikatorer på, at ledelserne har fundet ud af, at stressrelateret sygefravær er dyrt på bundlinjen. Og i en tid med mangel på arbejdskraft gælder det om at kunne tiltrække medarbejdere og holde fast på de ansatte.

»Der er en stigende erkendelse af, at det psykiske arbejdsmiljø er vigtigt. I undersøgelsen Ledelsesbarometret 2005 blev lederne spurgt, hvad de så som de største ledelsesudfordringer, og her kom det psykiske arbejdsmiljø på en tredjeplads. Nu kan virksomhederne mærke den negative effekt af stress på deres key performance indicators. At undgå stress er derfor et vigtigt strategisk element,« siger Lars Andersen.