På Langøvej 16, omgivet af flade lollandske marker og forblæste træer, vil Annette Greenforts gamle bindingsværkshus i løbet af det næste år blive genstand for intet mindre end en teknologisk verdenspremiere. Ligesom fire andre boliger i landsbyen Vestenskov syd for Nakskov bliver bindingsværkshusets oliefyr skiftet ud med et nyudviklet brændselscelle-anlæg, der kører på brint produceret fra vindenergi. De fem forsøgsboliger skal i fuldskala vise, hvordan det kan lade sig gøre at lagre og udnytte den vindenergi, som kommer i overskud i døgnets mørklagte timer.

»Det er ret fantastisk at være blandt de første i hele verden, som får el og varme på denne helt nye miljørigtige måde,« siger Annette Greenfort, der ud over at være forsøgsperson er marketings- og designchef i virksomheden Baltic Sea Solutions (BASS), der administrerer projektet for kommunen.

Planen er at gøre Vestenskov til verdens første brintby i 2009, hvor 35-50 boliger skal have el- og varme fra de små private kraftvarmeanlæg, der udnytter overskudsenergien fra vindmøllerne. Et projekt, der skal gøre Lolland til et internationalt center for test af brændselscelle- og brintteknologier, og som understreger kommunens ambitioner om at blive en af landets førende klimakommuner.

De målbare ambitioner blev nedfældet for tre uger siden, da borgmester Stig Vestergaard (S) underskrev en klimaaftale med Danmarks Naturfredningsforening, der binder kommunen til at skære tre pct. af CO2-udslippet hvert år frem til 2025. Og ugen efter indgik Lolland en samarbejdsaftale om at udvikle bæredygtige teknologier med Santa Cruz i Californien.

Lolland rykker
Lolland er allerede godt i gang. Siden slutningen af 1990?erne har private virksomheder og offentlige institutioner investeret omkring fem mia. kr. i energiteknologi på Lolland, vurderer BASS.

»Vi kan ikke sidde og vente på, at regeringen tager initiativet til udvikling af energiteknologier, når vi ser, at snebolden ruller. Derfor har vi på Lolland valgt at starte selv og tage ansvar for vores egen udvikling. Klimaforandringerne er en alvorlig trussel, som vi må reagere på, og når satsningen så samtidig kan promovere vækst i erhvervslivet og skabe nye virksomheder, er der al mulig grund til at gå i gang, siger direktør i BASS Gunnhild Utkvitne.

Foreløbig er der etableret i 10 anlæg fra havmølleparker til rapsolieproduktion, og ligeså mange nye projekter er på vej. Blandt de mere banebrydende projekter er brintbyen det mest fremskredne.

I maj 2007 åbnede testanlægget, der omdanner overskydende vindenergi til brint, og i løbet af 2008 skal brintsystemet afprøves hos de fem testfamilier i Vestenskov. Mens mini-anlæggene finjusteres hos testfamilierne etableres et decideret brintnet, så 35-50 boliger i løbet af 2009 kan få strøm og varme via det nye brintsystem.

»På den måde får vi for første gang mulighed for at afprøve brint- og brændselscelle teknologierne i en hel by. Det kan formentlig være med til at give Lolland en masse opmærksomhed i forbindelse med klimatopmødet i 2009,« siger Gunnhild Utkvitne.

De to store udfordringer ved brintsystemet er, at der er en spildprocent på 30-40 pct., når vindenergi omdannes til brint, og at brændselscelle-anlægget for tiden er mange gange dyrere end et oliefyr eller fjernvarmeanlæg.

Brintprojektet på Lolland skal udnytte den overskydende vindenergi, som ikke kan lagres. I tre step bliver overskuddet fra vindmøllerne omdannet til strøm og varme i private hjem.

- Overskudsstrømmen udnyttes til at drive en såkaldt elektrolysator, som spalter almindeligt vand til ilt og brint. Brinten opbevares i lavtrykstanke, hvor det kan lagres, ind til der er efterspørgsel.

- Fra tanken føres brinten via et rørsystem ud til den enkelte husstand, der har installeret et 2 kW-kraftvarmeanlæg med et brændselscellemodul. Brændselscelle-anlægget er udviklet af virksomheden IRD Fuels Cells.

- I anlægget sendes brinten igennem brændselsceller, hvor brintens proton og elektron bliver adskilt. Elektronen føres uden om en membran og danner elektrisk spænding, som producerer elektricitet og varme.