Projektleder Marianne Rasmussen og hendes kolleger fra Banedanmark står foran en lang weekend. Spændingen er stor om, hvorvidt de fundet frem til den rigtige metode at bevare en fredet og meget vigtig klosterruin fra Middelalderen. På mandag får de svaret.

Den store klosterruin dukkede op, da Banedanmark i maj gik i gang med at renovere spor på stationsområdet i Svendborg. Sporarbejdet skulle bare have taget en uge.

Men da det gik op for Svendborg Museum, som overvågede sporarbejdet, at ruinen rummede søjler, vægge og andre ukendte bygningsdele i en langt højere detaljeringsgrad end forventet, blev sporarbejdet indstillet. Og det har det været indtil oktober, da arkæologerne blev færdige med at undersøge ruinen.

Ruinen bevares under sporet
Skulle ruinen imidlertid have været udgravet og fjernet, skulle Banedanmark have ventet meget længere.

»Det havde været et kæmpearbejde at pille det. I stedet blev vi enige om at bevare det i jorden, men på en sådan måde, at arkæologerne kan komme til det igen, når det skal graves ud for at blive udstillet. Og så anlægge sporene ovenpå,« siger Marianne Rasmussen.

Først forsøgte Banedanmark at skabe et solidt underlag for sporene ved at komprimere med nedvandet sand.

»Men vi kunne ikke komme ind i alle de små rum og kringelkroge med almindelige tromler og andet komprimeringsgrej. Vi havde også svært ved at få vandet ud, fordi bunden er så tæt. Så det lykkedes ikke at opnå den komprimeringsgrad, som er nødvendig for at få en stabil jordbund, der kan bære sporet, så det ikke igen bliver ujævnt,« siger Marianne Rasmussen.

»Nu forsøger vi med en metode, hvor vi putter cementstabiliseret sand ind, efter at vi først overfladebehandler fundene med bentonit, en slags ler, som danner en hinde, så vi undgår, at det cementstabiliserede grus klistrer fast til de gamle vægge og søjler,« forklarer hun.

Svar på prøve mandag
Eftersom cementindholdet er lavt, og blandingen derfor ret porøs, er sandet relativt let at spule væk, når arkæologerne skal udgrave ruinen, der strækker sig over et knap 100 meter langt og 30-40 meter bredt område.

Forsøgsvis har Marianne Rasmussen indbygget cementblandingen i et lille område, hvor det skal ligge og hærde i syv døgn. På mandag bliver der taget en prøve, som viser, om den ønskede komprimeringsgrad er nået.

Er det tilfældet, regner hun med, at Banedanmark kan genoptage anlægsarbejdet om et par uger, og så kan Svendborg Station åbne i begyndelsen af det nye år.