Log ind  |  Ny bruger  |  Glemt adgangskode
   
Forsiden  /  Nyheder  /  Elektronik  /  Nanorør syes sammen til halv millimeter tynd skudsikker vest
 

Hvad mener du?

 
Hvad skal navnet være på en laseragtig enhed, der udsender lyd i stedet for lys?





Deltag i debatten

Nanorør syes sammen til halv millimeter tynd skudsikker vest

Ved at væve kulstofnanorør sammen håber australske forskere at kunne fremstille et klæde med en tykkelse på blot 0,6 millimeter, der yder bedre beskyttelse mod projektiler end skudsikre veste af kevlar.

Af Bjørn Kock Sørensen,  søndag 11. nov 2007 kl. 12:00

Billede
Mikroskop-billede af kulstof nanorør. Første skridt på vejen mod den skudsikre vest bliver at lave en slags garn af de små rør. Senere skal garnet bruges til at strikke klæde sammen. Foto. Wikimedia

Australske forskere undersøger, hvor tynd en skudsikker vest de kan strikke sammen af kulstofnanorør, på engelsk Carbon Nano Tubes (CNT).

Rørene er fra 1 til 100 nanometer tykke og et par millimeter lange, og forskerne fra universitetet i Sydney arbejder både med computersimuleringer og på, hvordan de bedst muligt kan strikke de små nanorør sammen til et blødt kropspanser, rapporterer den australske udgave af ABC.

»Udfordringen er at videreføre egenskaberne fra et enkelt nanorør til et materiale i større format,« siger Stephen Hawkins fra det australske forskningsinstitut CSIRO, der arbejder med selve syningen af klædet.

Computersimuleringer har vist, at den færdige vest kun behøver at være 0,6 millimeter tyk for være skudsikker. Det er meget mindre en de traditionelle kevlarveste, der er tykke og klodsede at have på.

Kevlar virker ved, at kraften fra kuglens slag fordeles over en større overflade, men at blive skudt ned med en kevlarvest på er stadig ikke nogen sjov oplevelse, da slaget er meget voldsomt og kan føre til skader på indre organer.

Elastiske fibre
Nanorørene er mere elastisk.

»Nanorørene absorberer energien fra kuglen, og farten på kuglen reduceres. Derefter vil nanomaterialet sende kuglens energi tilbage i kuglen,« forklarer professor Liangchi Zhang, fra Sidney Universitet.

Forskningen har også vist, at mens et enkelt nanorør er stærkt, bliver flere sammenflettede rør endnu stærkere.

Det betyder, at nanomaterialet er bedre til at reducere følgerne af et skud end traditionelt materiale, skriver ABC.

Liang Zhang finder et samarbejde med militærindustrien interessant.

Umiddelbart er der ingen informationer om, hvordan produktionen af nanorør, som i dag er ekstremt dyre, skal blive så billig, at det kan lade sig gøre at fremstille tilstrækkeligt mange til masseproducerede skudsikre veste.

RSS Kommentarer (3)
avatar Af Peter Bøggild, 12.11.2007 kl 10:45
Nanorørs tøj... det bliver spændende at se hvordan de får vævet noget bøjeligt sammen af et materiale der er omtrent så stærkt som diamant. .. men de siger jo også selv det er en udfordring.

Jeg er lidt forvirret omkring hvilken fordel der skulle være ved CNT (carbon nanotube) vesten i forhold til Kevlar: absorberer CNT vesten eller ikke?

Elastisk: Hvis projektilet har en impuls p = mv (masse og hastighed af projektilet), og CNT vesten er elastisk - så bliver kuglen sendt tilbage med -mv, og for at få impulsbevarelse bliver dunket dobbelt så hårdt, idet vesten får tilført impulsen 2mv. Det er næppe nogen rar oplevelse at blive ramt med CNT vest på.

Ikke elastisk: hvis derimod CNT nedbremser projektilet (dvs. absorberer), bliver den kinetiske energi omsat til varme, og impulsoverførslen er kun mv. Til gengæld kan vesten, der er meget tynd, ikke bruge ret mange millimeter til at bremse projektilet ned før projektilet trænger delvist ind i kroppen. Dette kan kun lade sig gøre hvis CNT stoffet er ekstremt stift, og dermed ikke blødt.

Hvordan man kan lave CNT stoffet blødt nok til at man kan bevæge sig, stift nok til at fordele energien over et stort område, med en kun 0.6 mm (dvs papirstynd) skal, det forstår jeg ikke helt.

Måske noget med små, overlappende plader (ligesom de gamle romeres dragter).
På discovery blev vist et eksempel på nanoteknologi, der ændrede fase, fra blødt til hårdt, når det blev udsat for impuls, eller elektrisk spænding.

Trods energien ikke afsættes, og dermed der er større impuls, er muligt at dette kan ske over en stor overflade, hvis der bruges en sådan faseændrende teknik.

Jeg ved ikke, om det er energien - eller impulsen - som slår hårdt. Hvis energien afsættes i legmet, og dermed dæmper den elastiske tilbagekastning, kunne jeg godt forestille mig, at det havde større konsekvens end impuls.

Så vidt jeg forstår, er materialet stærkere end diamant.
avatar Af Lars Kristian Lundin, 13.11.2007 kl 13:34
Princippet i en brynje, hvor et stort antal små ubøjelige ringe sammenføjes til en bøjelig overflade, skulle vel også være brugbart med nanopartikler?

Gratis nyhedsbrev om elektronik

 

Få Ingeniørens nyhedsbrev med nyheder, blogs og internationale historier om elektronik. Udsendes hver mandag


E-mail-adresse:

Seneste gruppeaktivitet

 
Rank 2009
Se Nyhedsmagasinet Ingeniørens årlige benchmark af danske ingeniørvirksomheders styrke.






Interaktivt kort med brancher og topliste »




Alle 800 virksomheder sorteret »